Få opslag som dette inden alle andre

Kundeservicemedarbejder til Danske Bank

Moment A/S



Falder det dig naturligt at yde sublim kundeservice, og brænder du for at sikre den gode kundeoplevelse? Så søg jobbet i Danske Bank

Placering: Hovedstaden

Jobtype: Vikariat

Tid: Fuldtid

Ansøgningsfrist: 20-05-2024

Proaktiv dialog i fokus
Du bliver en del af et større team af både fastansatte og andre ansatte gennem Moment. Alle tager hånd om de ind- og udgående opkald fra kunder i Danske Bank.

Din opgave vil blandt andet være at modtage indgående opkald, hvor du rådgiver kunderne om daglig økonomi herunder brug af mobilbank, Netbank og digitale løsninger. Derudover vil du også håndtere udgående opkald, hvor du vil ringe ud til Danske Banks kunder og tilbyde dem et møde med en relevant samarbejdspartner eller rådgiver. Hvis behovet er der, så booker du mødet ind hos rådgiveren.

Alt i alt handler det om at yde sublim service til kunderne i Danske Bank - uanset, hvilken type henvendelse det drejer sig om.

Du bliver klædt godt på til opgaven med et introforløb, så du allerede fra start har de bedste forudsætninger for at arbejde effektivt, samtidig med at du hjælper og vejleder den enkelte kunde.

Teamet består af medarbejdere som alle vægter det sociale fællesskab højt. Der er altid plads til et godt grin i en ellers travl hverdag, hvor succeser bliver fejret. Du vil blive en del af en kultur, som bærer præg af høje ambitioner og professionalisme, pakket ind i en uformel tone blandt kolleger i hverdagen.

Er du den næste kandidat?
Vi leder efter dig, der har evnen til at håndtere forskelligartede opgaver og trives i et dynamisk og uforudsigeligt arbejdsmiljø. Du er derudover i stand til at tage initiativ, træffe kvalificerede beslutninger på egen hånd, og ser dig selv arbejde i en hverdag fyldt med kundekontakt over telefonen.
Hver kunde skal opleve en venlig, smilende, serviceminded og proaktiv kundekonsulent, når de møder dig i røret. Dette er afdelingens vigtigste parameter.

Derudover skal du kunne nikke genkendende til at:

  • Sublim kundeservice er en del af dit DNA.
  • Du har erfaring med kundedialog.
  • Du kommunikerer problemfrit på engelsk.
  • Du forstår at styre samtalen, være proaktiv og spørge ind til kundens ønsker og behov.

Du skal derudover kunne fremvise straffeattest og bekræfte, at du ikke er registreret i RKI eller lignende.

Praktisk
Opstart d. 3. juni og løber frem til d. 2. marts 2025.

Lokation: København K.

Timeløn: 179,85 kr. (Grundløn: 165 kr., samt et overenskomstbestemt tillæg på 9% af din timeløn).

Mødetiden er på mandag-torsdag i tidsrummet 08:45-16:45 samt fredag i tidsrummet 08:45-16:15.

Arbejdstiden vil være 37 timer om ugen.

Der er mulighed for tilkøb af frokost.

Proces
Går du videre i processen, vil du blive ringet op med henblik på en telefonisk samtale.

Efterfølgende vil de mest kvalificerede kandidater blive indkaldt til en rekrutteringsdag/assessment d. 23. maj 2024. Det er derfor en forudsætning, at du kan deltage denne dag.

Virksomheden
Danske Bank er en nordisk bank med stærk lokal forankring og tætte forbindelser til resten af verden. De har i mere end 145 år hjulpet mennesker og virksomheder i Norden med at realisere deres ambitioner. Danske Bank har mere end 19.000 medarbejdere i 16 lande over hele verden, som betjener deres 3,4 millioner privatkunder, erhvervskunder og institutionelle kunder. Udover banktjenester tilbyder vi også tjenester inden for livsforsikring og pension, realkreditlån, Wealth Management, fast ejendom og leasing.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Moment A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (20.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Moment A/S

Vester Farimagsgade 15, 5., 1606 København V

Vi er et vikar- og rekrutteringsbureau, der har vores vikarer i fokus. Vores fornemmeste opgave er at matche dygtige kandidater med attraktive virksomheder – i hele landet. Det har vi gjort siden 1997, og vi er – synes vi selv – rigtig gode til det. Vi har 5 kontorer, tæt på 200 dygtige medarbejdere og sender hver måned mere end 5.000 vikarer og konsulenter i arbejde. Skal vi også hjælpe dig?

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2558769//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.