Få opslag som dette inden alle andre

Lillevang Skole afdeling Lillerød søger håndværk- og designlærer på deltid

Allerød Kommune



Brænder du for Håndværk og designfaget og for at skabe trygge og motiverende læringsmiljøer? Vil du være en del af et fællesskab, hvor vi er sammen om at lave god skole? Så er det dig, vi søger!

Lillevang Skole er en distriktsskole med to afdelinger, 0.-5. klasserne på afd. Skovvang og 6.-9. klasserne på afd. Lillerød. Derudover har vi specialklasser, modtageklasser og centerklasser på begge matrikler. Skolen har ca. 750 elever på det almene område og ca. 60 elever i de forskellige gruppeordninger. Skolen ligger ti minutters gang fra S-toget/Allerød Station, tæt på naturen og grønne områder.

Til skolens ældste elever på afdeling søger vi en håndværk-og designlærer til vores tre 6. klasser samt til valgfag på 7. og 8. årgang. Det ugentlige lektionstal i håndværk og design er 10 lektioner.
Herudover er der mulighed for at læse tre co-teaching timer (i et andet fag efter aftale med dig), hvor du i samarbejde med en kollega varetager undervisningen.

Vi søger en lærer som:

  • Har stærke relationskompetencer
  • Kan samarbejde med kolleger om at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever, fagligt og socialt og er optaget af at skabe varieret undervisning, der motiverer til læring
  • Kan indgå i teamsamarbejde og har evnen til at planlægge, gennemføre og efterbehandle undervisning i samarbejde med kolleger
  • Vægter elevinddragelse og et tæt forældresamarbejde højt
  • Er pædagogisk og didaktisk nysgerrig og vil udforske og udfordre egen og kollegers praksis
  • Kan undervise med positivitet, høj faglighed og godt humør i en travl hverdag
  • Har ambitioner på børnenes og sit fags vegne og ønsker at bidrage til skolens og elevernes udvikling

Om os
På Lillevang Skole går faglighed, trivsel og fælleskab hånd i hånd. Det er i fællesskabet, at vi inspireres og udvikles. Vi ruster eleverne fagligt til fremtiden og til at indgå positivt i de fællesskaber, den byder på. Lærere og pædagoger er organiseret i årgangsteam, som samarbejder om årgangens klasser, undervisning, pædagogiske aktiviteter og udvikling af praksis. Vi er optagede at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, bl.a. gennem co-teaching og gennem udvikling af inspirerende fysisk læringsmiljøer. Skolen har Makerspacemiljøer og makerpiloter med særlige kompetencer indenfor designprocesser og inddragelse af teknologier i undervisningsaktiviteter på begge matrikler.

I skolens hverdag vægter vi den demokratiske dannelse og ønsker at bidrage til en forbedring af klodens fremtid - det betyder blandt andet, at vi arbejder strategisk med FN’s verdensmål og børnekonventionen som en del af skolens hverdag. Lillevang Skoles afdelinger er begge certificeret som UNICEF Rettighedsskole.

Lillevang Skole vægter det kollegiale samarbejde og samvær højt. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Derfor skal du vælge os
Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgeren. Vi arbejder ud fra kommunens fælles børne- og læringssyn – det kan du læse om her: Det fælles børne- og læringssyn

Er du interesseret ?
Du er velkommen til at kontakte os og høre om stillingerne. Stillingen besættes pr. 1. august 2024.
Samtaler afholdes løbende efter aftale.
For yderligere oplysninger kan du kontakte:

Daglig leder 6.-9. årgang på afd. Lillerød: Rikke Lund Dragsted, tlf. 21 53 06 37

Se mere om skolen her: https://lillevangskole.aula.dk/

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.

Du sender din ansøgning og dit uddannelsesbevis digitalt via linket i annoncen senest 24. maj 2024.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har ca. 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder. Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hver 10. minut fra Allerød Station.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.
Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Afdeling: Lillevang SkoleAnsøgningsfrist: 24 May 2024Placering: 3450, Allerød

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Allerød Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Allerød Kommune

Bjarkesvej 2, 3450 Allerød

Allerød Kommune ligger midt i det grønne Nordsjælland, med gode trafikforbindelser til det øvrige hovedstadsområde og overalt naturskønne områder, skove og åbent landskab. I Allerød er vi tæt på hinanden. Vi er en kommune med mange stærke fællesskaber og muligheder for alle aldre og interesser.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2558933//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.