Få opslag som dette inden alle andre

STU Greve leder efter nye kolleger.

Greve Kommune



STU Greve leder efter nye kolleger.

Har du lyst til at være på en arbejdsplads, hvor vi brænder for opgaven? Hvor der er plads til at have det sjovt? Hvor vi holder af at være sammen. Hvor vi sammen gør os umage for at skabe et rart arbejdsfællesskab? Hvor vi synes, at vi kan tilføre hinanden andet end faglighed? Så skal du søge denne stilling!

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse i Greve er et tilbud for unge med generelle indlæringsvanskeligheder, udviklingsforstyrrelse inden for autismespektret, ADHD og andet. Fælles for målgruppen er, at de alle har brug for et specialiseret uddannelsestilbud. Tilbuddet rummer op til 55 unge i aldersgruppen 16-25 år.

Et STU-forløb går ud på at udvikle og træne færdigheder, som bedst muligt støtter og forbereder den unge på et så selvstændigt voksenliv som muligt. Vores unge styrkes, gennem undervisning, til en større bevidsthed om sig selv.

Vi samarbejder med lokale virksomheder og Greve kommune om særlige praktikforløb, for at få vores unge inkluderet meningsfyldt på arbejdsmarkedet.

STU Greve ligger på 2 matrikler. Begge steder underviser vi i faglige fag som dansk, matematik, engelsk og samfundsfag. På Gården vedligeholdes de grønne arealer og der arbejdes i træværkstedet som ligger ved siden af vores TECH-LAB. Det er også her vi rister kaffe, i vores lille kafferisteri.

På Hundige Allé undervises der bl. a. i design, sport og i det store produktionskøkken laver vi mad til skolens elever og ansatte. På vores hjemmeside stugreve.dk kan se lidt mere om hvad der undervises i. Alle undervisere har undervisning på begge matrikler.

Vi praktiserer frem for alt det relationelle arbejde og mener, at dette starter i måden vi som kollegaer er sammen på. Teamet bag STU Greve har en stærk og alsidig kompetence-sammensætning. Vi er et team, der er åben for det kollegiale samarbejde og motiveret for intern faglig sparring. Teamet udmærker sig ved at have en undersøgende tilgang til kolleger, elever og ikke mindst til sig selv. Vi ser det som en styrke, at vi ”tør vise os selv” og bringe det vi hver især kommer med, i spil. I det faglige sparringsrum føler vi os ligeværdige på tværs af uddannelser og kompetencer. Vi prioriterer at vi får udvidet og styrket vores fælles faglige sprog ved relevante kurser og efteruddannelser.

Som vores nye kollega har du lyst til at være med til at sætte netop dit præg på STU Greve. Du har lyst til at arbejde sammen med, og give dit bidrag til, et velfunderet team. Du kan se værdien i at arbejde på tværs af faggrupper. Det passer dig godt at arbejde i selvstyrende teams i dynamiske rammer. Du mestrer at skabe/tilrettelægge undervisning som passer til dine elever. Du har erfaring med målgruppen, og derfor ved du, at du skal kunne skabe mening i opgaver og kunne rumme at være sammen med mennesker hvor livet kan gøre ondt eller er svært.

Vi kan lide når du kommer med gode idéer og især hvis du også vil realisere dem.

Vi ønsker os kolleger der:

  • er pædagogisk uddannet, enten pædagog eller lærer
  • kan arbejde med unge som lærer og udvikler sig på en utraditionel måde.
  • kan opstille udviklingsmål og læringsmål, nedbryde dem og dokumentere progressionen skriftligt
  • kan støtte de unge i deres personlige processer.
  • er engageret, har et positivt menneskesyn og godt humør.
  • kan undervise i matematik, dansk/udskoling, engelsk, personlig udvikling. Som kompliment til det kunne du have interesse i gartner/jordbrug, ristning af kaffe eller noget andet du virkelig brænder for. (Da vi søger flere medarbejdere, er det ikke nødvendigt at du kan det hele)

Hvis du har lyst til at se skolen og møde nogen af os er du velkommen torsdag d. 30. maj kl. 16, du kan tilmelde dig på [email protected] senest tirsdagen før.

Har du spørgsmål vedr. stillingen kan du henvende dig til STU-leder Trine Dandanell på mail: [email protected]

Ansøgningsfristen er 3. juni 2024.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 24 i tidsrummet kl. 9-16 og vi forventer ansættelse 1. august 2024.

Afdeling: Rådhusholmen 10, Greve

Lokation: STU Greve

Ansøgningsfrist: 03 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Greve Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Greve Kommune

Rådhusholmen 10, 2670 Greve

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2558990//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.