Få opslag som dette inden alle andre

Genopslag - Social og Familie mangler en faglig konsulent, hvor den socialfaglige pære lyser ekstra skarpt

Nyborg Kommune



Vil du være med til at styrke sagsbehandlingen på det specialiserede børne- og familieområde i en dynamisk kommune? I Social og Familie drømmer vi om at blive blandt Danmarks bedste til sagsbehandling. Vi søger en engageret faglig konsulent til at understøtte ledelsen og vores dedikerede socialrådgivere.

Om stillingen:
Vi søger pr. 1. juli 2024 eller snarest muligt en konsulent med passion for socialrådgivning og evnen til at fremme børn og unges udvikling og trivsel gennem dialog og inddragelse. Du vil være en central del af implementeringen af Barnets Lov og vores udviklingsplan for kvalitetssikring af området.

I starten af december afleverede BDO en rapport, der bygger på en gennemgang af hele det specialiserede børne- og voksenområde i Nyborg Kommune. Rapporten peger på specifikke udviklingsområder for afdelingen, og der er på denne baggrund vedtaget en omfattende udviklingsplan, som vil komme til at danne fundamentet for de kommende års kvalitetssikring af området. Denne plan skal udmøntes og forankres samtidig med implementering af Barnets Lov. Du kan læse udviklingsplanen her.

Om os:
Vi er en dynamisk kommune, der tror på, at stærke fællesskaber skaber trivsel sammen med borgerne. I Nyborg Kommune hylder vi fællesskaber, ambitioner, visioner og mod.

Stillingen er placeret i Social og Familie. Til at understøtte hele Social og Familie har vi etableret et Fællessekretariat, som du bliver en del af. Dine kolleger i sekretariatet vil være en blanding af konsulenter med akademisk baggrund og administrative medarbejdere. Du refererer til sekretariatslederen for Fællessekretariatet.

Hovedopgaverne som faglig konsulent vil være:

  • Understøttelse af Myndighedslederne.
  • Bidrage til implementering af Barnets Lov og udvikling af systematik i sagsbehandlingen, kvalitetsstandarder og arbejdsgange (administrationsgrundlag).
  • Være faglig sparringspartner for socialrådgiverne.
  • Udføre løbende fagligt ledelsestilsyn.
  • Deltage i svære møder sammen med socialrådgiverne.
  • Kvalitetssikre afgørelser og sikre lovmedholdelighed gennem intern undervisning.
  • Understøtte de strategiske og faglige tiltag, der iværksættes som følge af Barnets Lov og udviklingsplanen.

Om dig:

  • Du har styr på dine socialfaglige teorier og tilgange.
  • Du har et indgående kendskab til Barnets Lov.
  • Du er stærk i lovfortolkning og ved, hvordan du holder dig opdateret på praksis.
  • Du har en anerkendende og positiv tilgang.
  • Du i din konsulentfunktion har en lærende tilgang, så du spiller rådgiverne gode og sikrer, at de først og fremmest selv er undersøgende, før de søger sparring.
  • Du evner at håndtere svære samtaler og inddrage alle parter i beslutningsprocessen.
  • Du ved, at du lykkes bedst muligt via en inddragende og dialogbaseret tilgang.
  • Du kan stå fast under forandringer og er fleksibel i forhold til, hvilke opgaver der lander på dit bord.

De er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, f.eks. som faglig konsulent i en myndighedsafdeling på børneområdet. Vi forventer, at du er initiativrig, tillidsskabende og formår at kommunikere, så det møder modtagerne, hvor de er.

Vi tilbyder:

  • Faglig og personlig udvikling med indflydelse på organisationens udvikling.
  • Dygtige og stolte kolleger i et engageret miljø.
  • Bred faglig sparring og fleksible arbejdstider.
  • Attraktive ansættelsesvilkår og løbende kompetenceløft.

Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og straffeattest skal forevises inden ansættelse.

Kontakt Sekretariatsleder Lars Melin: 2329 3268, hvis du har spørgsmål vedrørende ansættelsen og arbejdsvilkår.

Kontakt Afdelingsleder Stine Karlsson: 2960 7636 eller Områdeleder Christina Marie Schultz: 2127 0960, hvis du har spørgsmål til stillingens faglige indhold.

Ansøgningsfrist 20. maj 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 24. maj 2024
Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen i Nyborg Kommune.

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Afdeling: Social og Familie

Ansøgningsfrist: 20 May 2024

Placering: Ringvej 1C, 5800, Nyborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nyborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (20.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nyborg Kommune

Torvet 1, 5800 Nyborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2559273//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.