Få opslag som dette inden alle andre

Tandplejer

Norddjurs Kommune



Skal du være vores nye Tandplejer? Har du let til smil og brænder for forebyggelse, så mangler Norddjurs Kommunale Tandpleje lige netop dig!
Da en af vores tandplejere går på pension, søger vi en tandplejer på 30-37 timer, som vil være en del af et professionelt og velfungerende team af engagerede og fagligt dygtige kolleger. Stillingen forventes besat pr. 12. august eller snarest derefter.
Vores tandpleje varetages af 19 kolleger og består af 4 klinikker i den østlige del af kommunen. Der er 1 klinik i Ørum og 3 i Grenaa.

I den vestlige del af kommunen varetager 3 private klinikker børn og unge samt omsorgstandplejen.
Sammen med Syddjurs kommune drives den fælleskommunale tandregulering med adresse i Rønde.

Tandplejen omfatter alle facetter af den kommunale tandplejes kerneområder: Børn og unge, omsorgstandpleje, specialtandpleje og socialtandpleje.

Lidt om dig:

  • Du er selvstændig og har mod på at arbejde med børn og unge samt omsorg- og specialtandpleje patienter
  • Du har et stort fagligt engagement, er interesseret i at undervise/videre formidle viden til børn og unge samt til vores samarbejdspartnere i kommunen
  • Du har et godt humør og en masse gåpåmod
  • Du har fokus på et godt samarbejde med dine kolleger og sætter pris på et godt arbejdsmiljø
  • Du vil medvirke til udvikling og til at sikre god kvalitet i udførelsen af opgaverne

Vi kan tilbyde:

  • Et inspirerende arbejde med alle aspekter af en moderne kommunal tandpleje
  • En tandpleje, hvor vi arbejder behovsorienteret med fokus på non-operativ cariesbehandling og den forebyggende og sundhedsfremmende indsats
  • Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone
  • Gode kollegaer og mulighed for sparring
  • En tandpleje med fokus på høj faglighed og medbestemmelse

Yderligere information kan fås ved at kontakte:

Overtandlæge Emma Ramaki på tlf. 23 49 61 91.

Ansøgningsfristen er den 24. maj 2024
Forventet tiltrædelse er den 12. august 2024.

Samtaler forventes afholdt i løbet af uge 23.

Der vil ved ansættelse blive indhentet straffe- og børneattest.

Løn og ansættelse efter kvalifikationer.

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

Afdeling: Tandplejen

Ansøgningsfrist: 24 May 2024

Placering: Åboulevarden 64, 8500, Grenaa

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Norddjurs Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Norddjurs Kommune

Torvet 3, 8500 Grenaa

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2559928//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.