Få opslag som dette inden alle andre

Fysioterapeuter til Genoptræningsområdet i Stevns

Stevns Kommune



Kære fysioterapeut, bliver din indre motivation og nysgerrighed vækket af disse punchlines:

  • At se konkrete resultater af dit arbejde, som borgere, der bliver stærkere, mere mobile og oplever mindre smerte og forbedret livskvalitet.
  • At dit arbejde vil være varieret med mulighed for forskellige typer borgere og diagnoser, tilpasse borgers genoptræning med udgangspunkt i din faglige vurdering og møde borgere både i eget hjem, i træningssalen og undersøgelsesrummet.
  • At have faglig sparring og samarbejde med andre fysioterapeuter og ergoterapeuter, hvor I deler viden, erfaring og idéer, som udfordrer og styrker din professionelle praksis. Ligeledes samarbejde med andre sundhedsprofessionelle og fagfolk samt være med til at præge en helhedsorienteret borgertilgang.
  • At arbejde selvtilrettelæggende på hverdage, hvor du har en vis fleksibilitet og mulighed for at planlægge og styre din arbejdstilrettelæggelse og balancere det med privatlivet.
  • At være på en arbejdsplads med tilgængelig ledelse, et godt arbejdsmiljø, hvor du bliver værdsat, mødt og respekteret og du selv bidrager til faglig og social trivsel.

Så skal du søge en stilling her hos os, for vi mangler fysioterapeutkolleger.
Du vil blive en vigtig del af vores team i Træningsafdelingen på Sundheds- og Frivillighedscentret i Hårlev. I Træningsafsnittet er vi 5 ergoterapeuter, 11 fysioterapeuter, 1 administrativ medarbejder og 1 daglig leder. Myndighed, sundhedsfremme og forebyggelse, sygepleje og en hjemmeplejeafdeling har også til huse i centeret. Du vil opleve at blive en værdifuld medarbejder på en arbejdsplads, hvor der lægges vægt på at opbygge faglige og sociale fællesskaber, både indenfor afdelingen og på tværs i kommunen. Vi er en lille kommune, hvor gensidig afhængighed og tæt samarbejde er afgørende for at lykkedes med kerneopgaven.

Hvad tilbyder vi dig, og hvilke opgaver vil du have mulighed for at arbejde med?

  • Varetagelse af genoptræning efter Sundhedsloven § 140 og Serviceloven 86 indenfor næste alle diagnosegrupper under ortopædkirurgi og medicinsk/geriatri.
  • Varetagelse af opgaver på området borgere med kroniske sygdomme f.eks. afklarende samtaler, superviseret fysisk træning og sygdomsmestring.
  • Træning i borgers eget hjem og vante omgivelser og vejledning til pårørende og samarbejdspartnere
  • Opgaver hvor målgruppen er små børn i f.eks. dagpleje eller børnehave.
  • Er du GLAD instruktør eller ønsker at blive det, kunne vi også have opgaver til dig.
  • Administrative og koordinerende opgaver.
  • Vi er i gang med en god faglig udviklingsproces, hvor kompetenceløft og videndeling er i fokus.
  • God introduktion, så du lærer kolleger, borgere og organisationen at kende.

Er du fortsat motiveret og nysgerrig på et arbejde hos os, så send din ansøgning og CV og fortæl os, hvem du er, hvorfor du søger en fysioterapeutstilling hos os, og hvad du gerne vil arbejde med på det kommunale genoptræningsområde.

Som udgangspunkt er stillingerne på 37 timer, men andet timeantal kan også aftales. Tiltrædelse er 1. juli 2024.

Har du spørgsmål eller lyst til et uformelt besøg, er du velkommen til at kontakte leder af Træning Lotte Bylov på 29 38 71 97

Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist den 21. maj 2024. Du bedes sende din ansøgning elektronisk. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV.Vi holder samtaler den 27. maj 2024.

Afdeling: Træning

Ansøgningsfrist: 21 May 2024

Placering: Hårlev Hovedgaden 46

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Stevns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (21.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Stevns Kommune

Rådhuspladsen 4, 4660 Store Heddinge

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2560110//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.