Få opslag som dette inden alle andre

Tirsbækgård søger en pædagog til vores vuggestueafdeling

Vejle Kommune



Grib muligheden for at være med til at præge pædagogikken i en nyere og veletableret daginstitution

Om jobbet
Vi søger en engageret pædagog til vores vuggestueafdeling på Tirsbækgård.
Tirsbækgård er en integreret daginstitution beliggende i Bredballe i det naturskønne område, Tirsbæk Bakker. Institutionen stod færdigbygget i marts 2021. Vi har ca. 150 børn i alderen 0-6 år. Børnene er opdelt i 3 afdelinger: De yngste børn 0- ca. 2,5 år, De mellemste børn 2,5 – ca. 4 år og De ældste børn 4 – 6 år.
Vi søger en faglig, omsorgsfuld og kompetent pædagog, der brænder for at give børnene en god hverdag.
Stillingen er i afdelingen for De yngste børn, hvor der er tre vuggestuegrupper, som ligger i forlængelse af hinanden. På hver gruppe er der 16 børn og 4 voksne. Der er et tæt samarbejde mellem grupperne. Du vil komme til at indgå i nært teamsamarbejde med en anden pædagog på gruppen foruden 2 meget kompetente pædagogmedhjælpere.

Tiltrædelse den 1. august 2024 – hvis muligt gerne før.

Ansættelsessamtaler finder sted den 7. juni 2024. Stillingen er på 30-37 timer ugentligt. Skriv gerne ønske til timetal i ansøgningen.

Om os
Tirsbækgård er beliggende i et villakvarter i Bredballe, Tirsbæk Bakker. Det er et nybyggerkvarter med mange børnefamilier. Området er omkranset af skov, søer og vandløb med et meget rigt dyreliv - ved siden af institutionen er der et stort naturområde med bl.a. vildheste. Vi bruger den omkringliggende natur meget. Desuden inddrager vi nærområdet, hvor vi i Yngste afdelingen besøger det lokale plejehjem hver anden uge.

Tirsbækgård er opdelt i 3 afdelinger: De yngste børn 0- ca. 2,5 år, De mellemste børn 2,5-4 år og De ældste børn 4-6 år. Grupperne i de forskellige afdelinger ligger i forlængelse af hinanden. Der er i afdelingerne et velfungerende samarbejde. Hver afdeling har et fællesrum med små legemiljøer. Vi har et dejligt lyst hus med udsigt til skov og sø.
Der er tilknyttet et fælleshus/festsal til institutionen, som vi i dagtimerne kan bruge til motorik o.lig. med børnene.

Profilen for institutionen er et fokus på natur og bæredygtighed, derfor prioriteres udeliv højt. Der arbejdes desuden meget fokuseret med barnets sproglige udvikling.

Vi tilbyder dig

  • En arbejdsplads med barnet i centrum
  • En organisation med fokus på faglighed og udvikling
  • En mulighed for at være med til at præge pædagogikken, hvor nye ideer bydes velkommen
  • En arbejdsplads med en god omgangstone hvor trivsel prioriteres højt
  • En arbejdsplads med en ”Sig det kultur
  • En alsidig hverdag hvor der er mulighed for personlig og faglig udvikling
  • En ledelse, der værdsætter nye initiativer
  • En ledelse, der arbejder ud fra tanken om dialog og ”Åben dør ledelse
  • Fantastiske omgivelser i et meget natur smukt område
  • Meget gode fysiske rammer både inde og ude bygget efter de sidste nye pædagogiske tanker

Vi forventer af dig

  • At du er nærværende og omsorgsfuld
  • At du arbejder ud fra en anerkendende pædagogisk tilgang
  • At du er faglig velfunderet
  • At du er tydelig og guidende i arbejdet med børnene
  • At du er tålmodig
  • At du er initiativrig, motiveret og engageret
  • At du er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • At du har et godt overblik og er handlingsorienteret
  • At du arbejder struktureret og har gode organisatoriske evner
  • At du dagligt inddrager udelivet i din pædagogiske praksis
  • At du er udviklingsorienteret og god til at se muligheder
  • At du er omstillingsparat

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principper i Ny løn.

Ansøgningsfrist
Den 2. juni 2024

Har du lyst til at vide mere?
Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til institutionsleder Marianne Højberg på telefon 21 39 95 30.
Det er muligt at booke en rundvisning.

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejle Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejle Kommune

Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2560253//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.