Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger en klinisk sygeplejespecialist (Implementerings- og forbedringsspecialist, IF’er) til vores fantastiske Øre-, Næse- og Halsafdeling, Nordsjæl

Region Hovedstaden



Vil du være med til at udvikle sygeplejen og har du lyst til at formidle viden og skabe rammer for evidensbaseret sygepleje, der giver værdi for patienten, så er det dig vi søger!

Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, der motiveres af at forene akademiske kompetencer med sygeplejefaglige kompetencer og har evnen, modet og lysten til at arbejde med udviklings- og forbedringsarbejde til gavn for patienterne og medarbejdere.

Vi er en velfungerende afdeling, med engageret og erfarent personale, hvor der er høj faglighed i plejen og godt kollegialt sammenhold. Vi har fokus på og ønsker udvikling af sygeplejen til gavn for vores patienter og medarbejdere.

Øre-, Næse- og Halsafdelingen er den ene af to Øre-, Næse- og Halsafdelinger i Region Hovedstaden. Vi varetager pleje og behandling af patienter med lidelser relateret til hoved/halsområdet.

I vores sengeafdeling er vi normeret til 12 sengepladser, hvor patientgruppen er fra 18 år og op. Flowet er højt i afdelingen og vi har både korte elektive patientforløb, men også mere komplekse og længerevarende patientforløb. Herunder patienter med tracheostomi, patienter til op-ernæring og smertebehandling efter endt strålebehandling samt palliative kræftpatienter.

I vores ambulatorier ser vi patienter helt fra de nyfødte, til voksne patienter.
Vi har blandt andet udredning af cancer, øreambulatorier og derudover en akutfunktion, der fungerer på samme måde som skadestuen, hvor vi både ser børn og voksne med akutopståede problematikker.

Om jobbet
I tæt samarbejde med afdelingsledelsen og afsnitsledelsen, vil du gennem en kvalitets-, udviklings- og forbedringskultur være et bærende element for at understøtte de kliniske opgaver i patientbehandlingen. På baggrund af hospitalets strategier og afdelingens indsatsområder, skal du være med til at identificere udviklingsbehov.

Som klinisk sygeplejespecialist vil du få en central rolle i forhold til at understøtte hospitalets strategiske indsatser for alle faggrupper i afdelingen. Nogle af de opgaver du vil arbejde med, vil være rettet mod tværgående udviklings- og forbedringsindsatser på hospitalsniveau og i samarbejde med andre Implementerings- og forbedringsspecialister og kliniske sygeplejespecialister fra de andre afdelinger. Du vil derfor være en vigtig rollemodel og bindeled mellem det klinisk arbejde og den faglige udvikling i afdelingen.

En vigtig del af arbejdet er at identificere forbedringspotentialer og understøtte kompetenceudvikling af afdelingens medarbejdere inden for kvalitetsområdet, hvilket fordrer at man også er en del af klinikken. Derfor er der en forventning om, at man prioriterer tid i plejen, for bedre at kunne identificere områder, hvor der er forbedrings- og udviklingsmuligheder.

I slutningen af 2026 forventer vi at rykke til Nyt Hospital Nordsjælland. Vi er derfor i fuld gang med at forberede os til indflytningen og en vigtig opgave på afdelingen er derfor at indgå i projekter som er rettet mod Nyt Hospital Nordsjælland.

Som klinisk sygeplejespecialist vil du være fagligt medansvarlig for udviklingen af klinisk og evidensbaseret praksis. Derudover er du som klinisk sygeplejespecialist fagligt medansvarlig for, at afsnittets patienter sikres den bedst mulige kvalitet i sygeplejefaglige opgaver indenfor området.

Du vil referere til chefsygeplejersken. Derudover vil du indgå i ledelsesgruppen samt samarbejde med den kliniske vejleder, oversygeplejersken, to sygeplejersker med specialfunktion og afsnittes vagtplanlægger samt resten af medarbejderne i afdelingen.

Vi tilbyder

  • Et spændende og alsidigt job
  • Et introduktions- og oplæringsprogram, som er målrettet dine kompetencer og kvalifikationer
  • En udviklingsorienteret afdeling
  • Engagerede og anerkendende kolleger, der støtter hinanden fagligt og personligt
  • Et arbejdsmiljø med høj faglighed, hvor vi bruger hinandens forskellige faglige kompetencer i et samarbejde for patienten
  • Fokus på patienttilfredshed og patientsikkerhed, herunder inddragelse af patienter, pårørende og medarbejdere
  • Driftsmålsstyring – vi har fokus på at indtænke data, hvor det giver mening
  • Et godt fagfællesskab med de andre Implementerings- og forbedringsspecialister og kliniske sygeplejespecialister samt samarbejde med Kvalitetsafdelingen
  • En kultur præget af åbenhed og hjælpsomhed, hvor vi lærer af hinanden både mono- og tværfagligt – et dynamisk arbejdsmiljø
  • En afdeling hvor vi værdsætter glæde, humor og fælles sociale aktiviteter
  • En afdeling med et fladt ledelseshierarki, hvor vi vægter medansvar hos den enkelte medarbejder
  • Fælles om vagtarbejdet, hvilket betyder, at du i sommerperioden og helligdagsperioder tager vagter i afdelingen. Derudover planlægges i samarbejde dage i afsnittet.

Fagligt og personligt kommer du med

  • En tydelig og ambitiøs sygeplejefaglig profil og gerne med solid klinisk erfaring
  • Øre-, næse- og halskirurgisk erfaring - er en fordel, men ikke en nødvendighed. Det er vigtigere, at du har evnen og lysten til at arbejde med udviklings- og forbedringsarbejde til gavn for patienterne og medarbejdere
  • Visioner og evne til at lede implementeringsprocesser
  • Evne og erfaring med at arbejde målrettet og systematisk med at forbedre faglig, organisatorisk og patientoplevet kvalitet.
  • Interesse i og kompetencerne til at igangsætte forandring og implementere nye tiltag og arbejdsgange – ligesom du har øje for opfølgning og evaluering
  • Høj grad af integritet og gennemslagskraft
  • Evne til at gå forrest, drive og følge op på ledelsesbeslutninger
  • Erfaring med at beskrive og formidle udviklings- og forbedringstiltag, herunder udarbejdelse af abstract til symposier
  • Lysten til at inddrage medarbejderne i udviklings- og forandringstiltag samt følge op på ideer fra medarbejderne
  • Initiere og drive kliniske udviklings- og forskningsprocesser
  • Erfaring med at indhente relevant viden (evidensbaseret), vurdere og forestå en evt. implementering af ny viden
  • Godt overblik, stort engagement og en løsningsorienteret og organisatorisk forståelse/tilgang til opgaverne i afdelingen
  • Dansk autorisation som sygeplejerske
  • Relevant videreuddannelse på enten kandidat- eller masterniveau

Om afdelingen
Øre-, næse og halsafdelingen er placeret på Hillerød Hospital. Vi varetager undersøgelse, behandling og pleje indenfor det oto-, rhino- og laryngologiske speciale på regions- og hovedfunktionsniveau, herunder audiologi for knap halvdelen af Region Hovedstadens borgere.

Afdelingen består af 3 afsnit og har ca. 125 ansatte:

  • Et sengeafsnit med 12 senge
  • Et ØNH-ambulatorium med årligt omkring 22.000 ambulante besøg
  • Et audiologisk afsnit med ca. 23.000 ambulante besøg
  • Afdelingen har naturligt tæt samarbejde med hospitalets samlede operationsgang i forhold til afdelingens speciale

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Anne-Sofie Wezelenburg på 2130 9231.

Kan du genkende dig selv i dette oplag – så send en ansøgning til os. Vi glæder os til at modtage din den.

Der er ansøgningsfrist torsdag d. 13. juni 2024 og vi forventer at holde samtaler i uge 25.

Stillingen er en fast ansættelse på 37 timer/ugl. pr. 1. august 2024.

Løn efter gældende overenskomst.

Bliv en del af et stort og stærkt fællesskab
Nordsjællands Hospital ligger smukt i det nordsjællandske med en matrikel i både Hillerød og i Frederikssund. Desuden har vi et nyåbnet og indbydende sundhedshus i Helsingør. Vi har arbejdsgiverbetalt motion i arbejdstiden og indendørs fitnesstilbud, tilbyder køb af madspild og holder fællesskabet ved lige med fælles arrangementer. Vi har et stærkt fællesskab med vores omkringliggende optagekommuner, hvor vi samarbejder på tværs om den bedste behandling og tilbud til vores borgere i området samt er uddannelseshospital for hele det sundhedsfaglige område.

Afdeling:
Dyrehavevej 29, Hillerød

Lokation: Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Ansøgningsfrist: 13 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2562802//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.