Få opslag som dette inden alle andre

Dansklærer søges til Hornbæk Skole

Helsingør Kommune



Vi søger dig, der er læreruddannet og kan undervise i dansk og gerne billedkunst, håndværk & design eller madkundskab. Stillingen er i fase 2 (5.–9. årgang).

Vi kan tilbyde dig at blive en del af en kreativ, nysgerrig og engageret personalegruppe, hvor der er højt til loftet, og hvor vi hjælper hinanden.

På Hornbæk Skole er vi optaget af, hvordan vi sammen kan udvikle en varieret undervisning, der skaber deltagelsesmuligheder for alle elever. Vi organiserer os i faste årgangsteams, hvor vi udvikler fælles praksis og ser nysgerrighed i forhold til egen praksis som en styrke.
Vi har et stærkt og velfungerende PLC, hvor du vil deltage i sparring med dygtige vejledere, der tæller både lærere og pædagoger.

På Hornbæk Skole arbejder vi på at udvikle projektbaseret læring som gennemgående arbejdsform. Det sker i samarbejde med Katafonden, hvor vi er én ud af 10 LEAPS-skoler.
Vi er allerede rigtig godt i gang, og du vil blive en del af denne spændende udvikling.

I indeværende skoleår er halvdelen af skoleårets undervisning organiseret i 4 større tværfaglige projekter, hvor årgangsteamet samarbejder tæt om undervisningen. Da vi netop arbejder projektbaseret og tværfagligt, er det vigtigt, at du - ud over at spille ind med egne fag - også ser en styrke i at bidrage på andre fagområder og i at være en del af et lærende fællesskab.

Vi arbejder med et inkluderende og anerkendende læringssyn samt med at styrke de professionelles relationskompetence. Det understøtter vi blandt andet gennem en løsningsfokuseret tilgang (LØFT).

På Hornbæk Skole er vi ambitiøse omkring alle elevers læring og trivsel – også dem, der har brug for en ekstra hjælpende hånd.
Vi tør gøre tingene på nye måder, og vi er optagede af, hvad der giver mening i den konkrete situation.

Hvis ovennævnte er noget for dig, ser vi frem til at tale med dig og høre mere om, hvad der engagerer dig som lærer, og hvad du er særligt optaget af og hvilke øvrige fag du evt. kan byde ind med.

Læs mere om vores skole på: www.hornbaekskole.dk. Her er der også link til vores facebookside.

Du er meget velkommen til at ringe til leder af fase 2 Bjarke Willemoes på tlf. 41868263 eller skoleleder Simon Svenstrup 25311682 for yderligere information og meget gerne om aftale om besøg på skolen.

Sidste ansøgningsfrist er søndag den 26. maj 2024. Vi afholder både løbende samtaler og samtaler den 29. maj mellem kl. 15:00-18:00.
Ansættelse er senest den 1. august 2024.

Stillingerne er fuld tid og aflønnes efter overenskomsten med indplacering på relevant grundlønstrin. Hertil ydes eventuelt funktions- og kvalifikationsløn efter forhandling på grundlag af Helsingør Kommunes lønpolitik.
Helsingør Kommune kræver, at der indhentes en straffe- og børneattest for den ansøger, der påtænkes ansat, og denne indgår i den samlede afsluttende vurdering.

Du skal sende din ansøgning via kommunens hjemmeside https://www.helsingor.dk/om-kommunen/job-og-uddannelse/ledige-job/

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Helsingør Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Helsingør Kommune

Stengade 59, 3000 Helsingør

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2563121//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.