Få opslag som dette inden alle andre

Lærere søges til Specialdelen på Vittenbergskolen

Esbjerg Kommune



Lærer til Specialdelen på Vittenbergskolen
Lærere søges til Specialdelen på Vittenbergskolen

Specialdelen på Vittenbergskolen søger lærere på fuld tid med start den 1. august 2024.

Da vi står over for en større elevtilgang, søger vi to lærere, der brænder for specialundervisning - til faste stillinger i vores specialafdeling.

Stillingerne er fuldtidsstillinger i vores specialklasserække samt udskolingsklasse i Centeret.

Specialundervisningscenteret Vittenberg er et segregeret tilbud til elever i Esbjerg Kommune. Målgruppen er elever fra 0.–10. klasse med vidtgående fysiske og psykiske handicaps og med en kombination af svære sociale, kognitive og kommunikative udfordringer.

Specialklasserne er placeret i samme bygning som almendelen på Vittenbergskolen. I specialklasserne modtager vi elever fra hele Esbjerg Kommune, der har behov for særlig støtte og en struktureret undervisning i et roligt læringsfællesskab. Målgruppen er elever fra 0. – 9. klasse med generelle indlæringsvanskeligheder

Til specialundervisningscenteret søger vi en lærer til vores udskolingsklasse.
Vi søger en kollega med en stærk faglig bevidsthed. Du skal være teoretisk velfunderet og være i stand til at omsætte det i praksis.
Det vil være en fordel, hvis du har stor viden omkring arbejdet med børn med autisme og har kendskab til at udvikle og arbejde ud fra mestringsskemaer.
I det pædagogiske arbejde lægges der vægt på en struktureret og pædagogisk afstemt tilgang, for at skabe tryghed og forudsigelighed for eleven.

Til specialklasserne søger vi en lærer til en fast stilling.
I specialklasserne har vi fokus på, at alle elever skal blive så dygtige som muligt ud fra deres forudsætninger. I specialklasserne arbejder vi først og fremmest på at skabe tillid og tryghed blandt eleverne, da vi anser dette for at være fundamentet for udvikling og refleksion. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til at udvikle og arbejde ud fra mestringsskemaer.

I dette skoleår har vi i hele specialdelen prøvehandlinger inden for ASK (alternativ supplerende kommunikation), sanseintegration, emnebaseret undervisning, den åbne skole samt en anderledes organisering af skoledagen. Vi ønsker at skabe tilpassede læringsmiljøer, hvor der er stor fokus på krop/bevægelse og udeliv i undervisningen

Vi forventer at vores nye kollegaer:

  • har et stærkt engagement inden for specialpædagogik og specialundervisning
  • er anerkendende, troværdig og loyal
  • bidrager til en hverdag med fokus på læring, trivsel, omsorg og udvikling af den enkelte elev
  • ser vigtigheden af kontinuerlig dokumentation og opfølgning
  • kan arbejde konfliktnedtrappende ud fra en low arousal tilgang
  • er i stand til at arbejde selvstændigt og er klar til at udvikle egen praksis i pædagogiske læringsmiljøer
  • har gode kompetencer i at samarbejde tværfagligt samt i at indgå i et tæt forældresamarbejde
  • har gode kommunikationsegenskaber

Du kan forvente at:

  • møde en skole med stort fokus på udvikling og trivsel
  • møde glade og forventningsfulde elever, kollegaer og forældre
  • få et spændende og alsidigt job med kompetente kollegaer
  • møde en afdeling med en høj faglighed, et godt arbejdsmiljø og et stærkt fællesskab
  • møde en bred vifte af samarbejdspartnere
  • være på en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig sparring/udvikling
  • få en mentor, der hjælper dig godt på vej i dit nye arbejde
  • et dygtigt team med stort kendskab til elevgruppen

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og LC.

Vil du vide mere om stillingen og skolen, kan du kontakte pædagogisk leder Mette Kjær på tlf. 20 32 83 13 eller pædagogisk leder Helle Fink Lykke på tlf. 27 24 22 72.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres og børneattest vil blive indhentet.

For yderligere information om skolen, henvises til skolens hjemmeside
https://skoler.esbjerg.dk/alle-folkeskoler/skoledistrikter/vadehavsskolen

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist:
31. maj 2024

Ansættelsessamtaler:
Samtalerne bliver afholdt den 11., 12. + 13. juni 2024

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Ansøgningen skal sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

Send ansøgning

Fakta
Arbejdstid
Fuldtid

Ansættelsesvilkår
Fastansættelse

Ansøgningsfrist
31-05-2024 23:59

Tiltrædelse
1. august 2024

Kontaktperson
Mette Kjær / Helle Fink Lykke
Telefon 20 32 83 13 / 27 24 22 72

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Esbjerg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Esbjerg Kommune

Torvegade 74, 6700 Esbjerg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2563494//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.