Få opslag som dette inden alle andre

Fagligt dygtig pædagog til vuggestue i Børnehuset Skovmosen

Roskilde Kommune



Børnehuset Skovmosen søger fagligt dygtig og omsorgsfuld pædagog til vuggestuen 34-37 timer med start omkring 15.8.2024. Du må gerne være optaget af legens betydning, børnefællesskaber og professionelt arbejdsfællesskab.

Vores børnehus mangler dig, der brænder for at arbejde med 0-3 årige børn, deres nysgerrighed, legende, initiativrige og eksperimenterende væren i verden.

Vi er et 0-6 års børnehus normeret til 70 børn; to vuggestuegrupper, aldersopdelt og to aldersintegrerede børnehavegrupper, herunder en før-skole-gruppe. Skovmosen er en del af Område Midtvest, som har i alt otte dagtilbud, hvor Anni Glindorf er områdeleder. Området består af børnehusene Hørgården, Bella Luna, Trehøje, Skovmosen, Peblingevej, Bullerby, Mælkebøtten og Børnehaven Bredgade. Vi lægger i vores personalepolitik vægt på, at skabe resultater gennem fællesskaber, tillid og mod.

Vi arbejder alle i området med den styrkede læreplan og med en stærk evalueringskultur. Vi har fælles pædagogiske dage og netværk på tværs i området, så vi lærer af hinanden og udvikler vores faglighed sammen.

Skovmosen er et dejligt børnehus med gode faciliteter både ude og inde. Vi arbejder meget med de fysiske læringsmiljøer, som er rummelige og indbyder til leg. Vi har store frodige legepladser med masser af bevoksning og mange muligheder. Vi har blandt andet bål hus, motorikbane, flere opdelte legeområder og kroge samt sandkasse og fodbold/cykel bane.

Vi ligger i et område, hvor både vand, skov og by er tæt på og nærområdet bliver ofte brugt til udflugter og ture – både med bus, cykler og på gåben kommer vi rundt. Roskilde byder på en blanding af kultur, by og natur oplevelser.

Skovmosens pædagogiske fundament består af tryghed, nærvær og udvikling – en arbejdsplads med fokus på børnene som hele mennesker, med forskellige behov og udtryksformer. Et hus med fokus på struktur, organisering og genkendelighed.

Vi søger en pædagog som:

  • Har en god fornemmelse af det pædagogiske arbejde i en vuggestue
  • Er omsorgsfuld og autentisk over for børnene
  • Har en positiv indstilling til forældresamarbejdet, og gør sig umage for den gode dialog
  • Er nysgerrig på børnene, sig selv og sine kollegaer
  • Har lysten til udvikling og samarbejde
  • Kan arbejde struktureret, selvstændigt og med øje for huset som helhed

Vi kan tilbyde:

  • Høj andel af uddannet personale
  • En god kollegial kultur som både er præget af høj faglighed, sparring, humor, god stemning og mulighed for sociale arrangementer
  • Engageret ledelse der lytter og som vil understøtte dig i din faglige udvikling, din pædagogiske praksis og din trivsel på arbejdspladsen
  • Pædagogisk tid til forberedelse og dokumentation
  • En mødekultur i systematik
  • En arbejdsplads der vægter dit arbejdsmiljø højt
  • En masse skønne børn og forældre

Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Michelle Pedersen på [email protected] eller på telefon 2165 3036.

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse sendes via SØG-knappen i annoncen senest d. 3/6 2024

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 4/6-24

Vi indhenter straffe- og børneattester i forbindelse med ansættelse.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Afdeling:
Vestergade 104, Roskilde

Lokation: Vestergade 104

Ansøgningsfrist: 03 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Roskilde Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (03.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Roskilde Kommune

Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2567338//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.