Få opslag som dette inden alle andre

Klinisk farmaceut til medicingennemgange i Psykiatrien, Region Sjælland Sygehusapoteket, Slagelse

Region Sjælland



Brænder du for den patientnære kliniske farmaci i Psykiatrien? Så er du måske vores nye kollega.

Sygehusapoteket er fortsat i rivende udvikling og er med til at sikre rationel farmakoterapi på sygehusene i Region Sjælland. Her spiller vi en stadig mere central rolle i det tværfaglige samarbejde med læger og sygeplejersker og i samspillet med patienter.
Særligt Psykiatrien har fået blik for den værdi og det kvalitetsløft, vi tilfører afdelingerne.

Da vi derfor glædeligt igen har fået mulighed for at udvide, søger vi endnu en fagligt velfunderet farmaceutkollega til en fast stilling på 37 timer fra 1. september 2024.

Din primære arbejdsopgave vil være medicinanamnese og medicingennemgang, som vil skulle løses på Psykiatrisk Akutmodtagelse i Slagelse. Opgaven deles med andre kollegaer, og de dage du ikke er på psykiatrisk akutmodtagelse, vil du have arbejdsplads på Sygehusapotekets kontor i Slagelse.

Dine arbejdsopgaver vil desuden kunne bestå af

  • Farmaceutisk telefonrådgivning af farmakonomer og andet sundhedspersonale på regionens sygehuse
  • Undervisning og fremlæggelse af såvel farmakologiske som øvrige lægemiddelrelaterede emner for sundhedspersonale
  • Tovholderrollen for udvalg under Den regionale Lægemiddelkomité, herunder arbejde med implementering af Medicinrådets behandlingsvejledninger og fastlæggelse af regionale rekommandationer inden for udvalgets terapiområde

Arbejdsopgaver løser vi i stor udstrækning regionalt og i et samarbejde med Sygehusapotekets øvrige funktioner. Farmaceutisk Service består i alt af 30 kliniske farmaceuter, en farmakonom og en ledende klinisk farmaceut. Du kan se frem til at blive en del af vores spændende sygehusapoteksmiljø og være med til at gøre en forskel for patienter og personale på regionens sygehuse.

Vi kan tilbyde, at du kommer til at gøre brug af din:

  • Store og velfunderede farmakoterapeutiske viden
  • Gode kommunikations- og formidlingsevner i skrift og tale, så dit budskab bliver klart forstået på alle niveauer
  • Engagement til at igangsætte og gennemføre opgaver
  • Evne til at arbejde selvstændigt, systematisk og målrettet, samt selvstændigt at prioritere dine opgaver

Og sidst - men ikke mindst - får du mulighed for at blive del af et socialt og fagligt stærkt fællesskab, hvor hjælpsomhed og godt humør præger hverdagen. Lyder det som noget for dig, så ser vi frem til at høre fra dig.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med medicingennemgange, psykiatri, patientsamtaler og Sundhedsplatformen, men intet krav.

Vi er en dynamisk organisation, der løbende søger at udvikle såvel dine som Sygehusapotekets kompetencer og arbejdsopgaver, så vi kan være på forkant og være med til at præge udviklingen.

Løn og ansættelse følger den gældende overenskomst indgået mellem Pharmadanmark og Danske Regioner.

Ansættelsessamtaler i uge 24-25

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Marianne Lund Gudik-Sørensen

Email
[email protected]

Stilling
Teamkoordinator

Telefon
29795062

Navn
Trine Christine Toft Stegemann

Email
[email protected]

Stilling
Ledende farmaceut

Telefon
51332102

Navn
Ann-Louise Hald

Email
[email protected]

Stilling
Farmaceut

Telefon
93557898

ARBEJDSSTED
Sygehusapotek

QUICKNR.
034692

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
16. maj 2024

ANSØGNINGSFRIST
10. juni 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. september 2024

Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket er et selvstændigt virksomhedsområde med 250 medarbejdere, som leverer lægemidler, medicinservice og klinisk farmaceutisk service til sygehusene i Region Sjælland. Vi indkøber lægemidler og producerer også lægemidler både til lager og til den enkelte patient, især kemoterapi til kræftpatienter. Vi håndterer lægemidler for 1 mia. kr. om året.

”Med fokus på lægemidler gør vi vores bedste for, at medmennesker med behov for sygehusbehandling er trygge, velbehandlede og bedre i stand til at klare dagen i morgen”

Du kan læse mere om Sygehusapoteket her https://www.regionsjaelland.dk/fagfolk/medicin-og-medicoteknik/sygehusapoteket

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2567879//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.