Få opslag som dette inden alle andre

To pædagoger til børnehaven i Vandkanten | Københavns Kommune

Københavns Kommune



To pædagoger til børnehaven i Vandkanten
Har du et særligt blik for børn i udsatte positioner, og vil du være del af et godt og engageret fællesskab, som er nysgerrige på børnenes perspektiv?
Børnehaven i Vandkanten søger to pædagoger til stillinger på 37 timer om ugen fra den 1. februar 2025 eller snarest herefter.

Du har nu chancen for at blive en del af et højkvalitetsdagtilbud. Vi arbejder fagligt målrettet for at skabe den bedste dagligdag for vores børn, og du kan være med til at sætte dit præg på vores fortsatte udvikling.

Uddannet pædagog, socialpædagogiske kompetencer og nysgerrig? Vi håber også, du har høj pædagogisk faglighed og lyst til at være med til at påvirke den udvikling, der er i gang i børnehaven i Vandkanten, hvor børnenes fællesskaber er i fokus. Vandkanten er børnenes sted, og vi lægger vægt på at skabe en tryg, sjov og god hverdag med trivsel, udvikling og læring – din opgave vil, sammen med kollegaer, være at have et særligt fokus på børn i udsatte positioner.

Dine opgaver hos os
Vi udvikler pædagogikken og hverdagen sammen, og du har frihed til at sætte dine kompetencer i spil og sætte dit pædagogiske aftryk på hverdagen. Vores arbejde tager afsæt i forskning om udvikling af inspirerende læringsmiljøer og kvalitetsudvikling i daginstitutioner. Vi vil gerne skabe en anden slags hverdag og prøve forskellige ting af. Vi har ikke alle svarene, og vi håber derfor, at du har masser af gåpåmod og ikke er bange for at afprøve nyt.

Hos os er alle medarbejdere vigtige aktører som kulturbærere for både den pædagogiske kvalitet samt for den attraktive arbejdsplads.

Fokuspunkterne for os er nærvær for børnene, sprogstimulering med UGLe-strategien, gode og udfordrende læringsmiljøer og en god hverdagsstruktur for børnene.

Vi ønsker os
En nærværende og nysgerrig pædagog med et særligt blik og viden omkring, hvordan der arbejdes med børn i udsatte positioner. Du skal være fagligt godt funderet og have en viden, så børnene får udfordret deres potentialer.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Et godt og givtigt arbejdsfællesskab. Vi lægger vægt på den åbne og ærlige dialog og konstruktiv og positiv feedback.

Vi er et engageret team af 12 uddannede pædagoger, en pædagogisk assistent og seks pædagogmedhjælpere. For tre år siden flyttede vi i vores skønne institution i det nye Sydhavn, tæt på den nye metro, Fisketorvet og Rådhuspladsen.

Der prioriteres to timers tid til forberedelse om ugen til uddannet personale, så der er tid til planlægning af de pædagogiske aktiviteter og arbejde med f.eks. handleplaner.

Der er mulighed for at vælge en bred vifte af efteruddannelse og deltage i faglige netværk i klyngen. Vi har to pædagogiske dage om året – en i eget hus samt en fælles for Klynge G.

Lidt om os
Vi er en integreret institution med tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper, vi har 36 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn.

Vandkanten er en daginstitution for børn mellem 0-6 år på Engholmene i det nye Sydhavn.

Vi har to ledige stillinger på 37 timer ugentligt med ansættelse fra den 1. februar 2025 eller snarest herefter.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.

Yderligere oplysninger
For yderligere information se Vandkantens hjemmeside eller kontakt pædagogisk leder Christina Vorsholt på 29 12 52 73 for at aftale et besøg – du vil blive mødt med smil og godt humør.

Vedhæft uddannelsesbevis samt andre relevante dokumenter.

Søg via linket senest fredag den 10. januar 2025
Vi afholder løbende samtaler.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2594954//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.