Koordinator til kursusadministration
CfL - Center for Ledelse
Til vores administrative team søger vi en struktureret koordinator med god systemforståelse og styr på detaljerne.
Har du gode samarbejdsevner og et stort servicegen, og kunne du tænke dig at arbejde med kursuskoordinering i ledelseshuset CfL? Så er du måske vores nye kollega.
Stillingen
I Forretningssupport er i CfL, Center for Ledelse, er alle administrative funktioner samlet i én enhed med i alt seks medarbejdere. Afdelingen varetager de administrative og koordinerende opgaver for kurser, medlemsaktiviteter, netværk, consulting og testværktøjer.
Den ledige stilling omfatter administrative opgaver i forbindelse med planlægning og gennemførsel af CfLs kurser og programmer, som du får ansvaret for i tæt samarbejde med en kollega.
Arbejdsopgaver og kompetenceprofil
Den største del af jobbet består i koordinering med deltagere, konferencesteder og undervisere, og du skal være indstillet på mange forskelligartede opgaver og højt tempo. Vi arbejder i et storrumskontor i hjertet af CfL, og yder support til resten af organisationen.
Arbejdsopgaverne:
- Du får ansvaret for et specifikt antal kurser, hvor du står for alle de administrative opgaver. Det er vigtigt, at du kan bevare et godt overblik, og at du er på forkant med dine opgaver.
- Du har en struktureret tilgang til dit arbejde, og du sætter en ære i at levere høj kvalitet samt at overholde deadlines.
- Du har en udpræget systemforståelse og kan jonglere på tværs af digitale platforme. Vi forventer, at du er lærenem, når det kommer til nye systemer og det vil være en fordel, hvis du er vant til at begå dig i Outlook.
- Dit serviceniveau er højt over for interne undervisere såvel som eksterne kunder, både når de deltager på kurser hos CfL, og når du er i kontakt med dem via telefon eller mail.
Det er ideelt, hvis du er uddannet inden for kontor eller administration og gerne vil forsætte i den retning. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med lignende opgaver.
Personlig profil
Du er åben og imødekommende, og du er vant til selv at planlægge og prioritere i din hverdag. Du har øje for detaljen og er løsningsorienteret. Størstedelen af tiden går med administrative driftsopgaver, og det er vigtigt, at du trives med den type opgaver.
For at lykkes i rollen, er det vigtigt, at du kan arbejde fokuseret, prioritere og være god til at veksle mellem opgaver.
Vi tilbyder
Hos CfL bliver du en del af en energisk arbejdsplads med mange aktiviteter, høje ambitioner og en professionel tilgang. Vi har en uformel omgangstone, stort engagement, højt tempo, og vi har det sjovt. Du får efter oplæring mulighed for en fast ugentlig hjemmearbejdsdag, daglig fleksibilitet, god pensionsordning, sundhedsforsikring, adgang til massage- og frokostordning. Vi har derudover fælles sociale aktiviteter som fx bogklub, fredagsbar mm.
Vi sørger selvfølgelig for at klæde dig på til jobbet med en omfattende introduktion til CfL, vores forretningsområder og vores arbejdsgang i afdelingen. Du bliver en del af et stærkt samarbejdende team, der hjælper hinanden i travle perioder og altid står klar til at hjælpe med både stort og småt.
Sådan søger du
Ønsker du at søge stillingen, så send dit CV og en introduktion af dig selv til Anja Neiiendam [email protected]. Du modtager automatisk en bekræftelse på din ansøgning. Hvis du ikke modtager en bekræftelse, bedes du kontakte os på [email protected].
Ansøgningsfrist: Torsdag den 20. februar 2025 kl. 12.00
Arbejdstid: 37 timer ugentligt (mødetid i tidsrummet 8-16.00)
Arbejdssted: København Ø
Tiltrædelse: 1. april 2025 / snarest muligt
Vi gør opmærksom på følgende omkring behandling af ansøgninger og rekrutteringsproces, der gælder for både uopfordrede ansøger og ansøger til opslåede stillinger. Læs mere her
For yderligere oplysninger, kontakt:
Direktør Anja Neiiendam
E-mail: [email protected]
Mobil: +45 51 54 41 82
CfL er dedikeret til at løfte ledelseskvaliteten i Danmark for både private og offentlige virksomheder. Vi tror på: Bedre ledere. Bedre resultater. Vores arbejde omfatter medlemssupport, netværk, kurser, testværktøjer, HR-jura og rådgivning.
Kom og bliv en del af vores inspirerende team!
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: