Få opslag som dette inden alle andre

Vil du være vores 10. pædagog? – Pædagog til familiegruppe i Paletten på Øresundsvej | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Vil du være vores 10. pædagog? – Pædagog til familiegruppe i Paletten på Øresundsvej
Vil du være vores nye pædagog til familiegrupperne i Paletten på Øresundsvej? Stillingen er fra den 1. november 2024 eller før, vi venter dog gerne på dig, hvis du er den rette.
Om Paletten
Palettener en integreret institution med 80 børn fordelt på fem stuer. Alle stuer har børn fra nul til seks år. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at arbejde med både vuggestuebørn og børnehavebørn.

Personalegruppen er sammensat af erfarne og nyuddannede pædagoger og pædagogiske assistenter/medhjælpere. Vi er en personalegruppe, hvor faglig udvikling er nøgleordet. Vores medarbejdere trives, og vi scorede i trivselsundersøgelsen fra 2023 en gennemsnitsscore på seks ud af syv.

Vi ved at det er vigtigt for din arbejdsglæde at du bliver lært op i arbejdsgange, rammerne og at du kender vores forventninger til dit arbejde. Derfor vil du i din første tid i Paletten, følges med en medarbejder, som vejleder og sparrer med dig.

Hvem er du?
Du er en engageret og nærværende pædagog, som holder af det pædagogiske arbejde. Du er god til at lege og du ved, hvad et kvalitetsstærkt læringsmiljø indeholder. Du har lyst til at udvikle dig fagligt, og du er ikke bange for at stille spørgsmål til din egen eller dine kollegaers praksis. Du ser børnenes ressourcer, og du forstår deres forskellige behov. Du ved at du er en vigtig del af, at få arbejdsfællesskabet til at lykkes.

Din hverdag i Paletten
I Paletten tager vi leg alvorligt. Vi arbejder med de voksnes deltagelse i leg, personalets positionering og husets fysiske indretning, hvor vi alle arbejder efter principperne fra Rum og Læring, som en understøttende faktor. Det gør vi for at højne børnenes trivsel, udvikling og læring. Du kan se nogle af vores læringsmiljøer på vores Instagram profil ”paletten_oeresundsvej10b”.

I din hverdag hos os vil du arbejde med børn i små grupper, for at vi sammen skaber de bedste betingelser for fordybelse, udvikling, læring, relationsdannelse og inkluderende fællesskaber.

Vi ønsker et dynamisk læringsmiljø, hvor alle elementer i løbet af dagen er en potentiel pædagogisk aktivitet. Læring og udvikling sker i vekslen mellem planlagt leg, planlagte aktiviteter, hverdagsrutiner, børnenes leg og spontant opståede situationer.

I vores samarbejde er det vigtigt at aftaler overholdes, så børnene tilbydes den samme høje kvalitet, uanset hvilken stue de går på. Derfor genbesøger vi jævnligt vores pædagogik og pædagogiske praksis.

I Paletten mødes alle børn med positive forventninger og vi ser på barnets intention og ikke handling. Vi fokuserer på børneperspektivet, og vi følger børnenes initiativer, da vi mener at børn er aktive medskabere af deres egne læreprocesser.

Paletten er en del af Klynge G. Klyngen består af seks enheder, som er beliggende i kvarteret omkring Holmbladsgade og Øresundsvej. I klyngen har vi særlig fokus på sprog, trivsel, leg, rum og læring samt arbejdsfællesskaber.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst om Ny Løn.

Stillingen er på 35-37 timer ugentligt og med opstart pr 1. november 2024 eller snarest muligt derefter.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest samt reference som et led i ansættelsesprocessen.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål eller ønsker en rundvisning, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anita Matic Palsmar på 2170 6209.

Paletten er beliggende på Øresundsvej, 2300 København S.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Vi forventer, at du har taget stilling til jobopslaget og hvad du kan bringe til vores hus.

Søg via linket senest søndag den 29. september 2024
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 29.09.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2616765//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.