Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger en konsulent til Epinions afdeling for Meningsmålinger og Samfundsvidenskab

Epinion



Hvordan kan vi hjælpe samfundsforskere med at indsamle spørgeskemadata, når kravene til validiteten i surveybaseret forskning er støt stigende? Og hvordan sikrer vi, at politiske meningsmålinger tilvejebringer meningsfulde indsigter om de danske vælgere i en tid med faldende svarprocenter og skiftende partikonstellationer?

Det er spørgsmål som disse, vi hver dag besvarer i Epinions afdeling for Meningsmålinger og Samfundsvidenskab. Og hvis spørgsmål som disse motiverer dig, så er du måske den nye konsulent, vi leder efter.

Om rollen
Epinion er et analyse- og rådgivningshus, som arbejder på tværs af sektorer med et mål om at levere viden og rådgivning til at løse de problemer, som fylder for vores kunder.

Du vil blive en del af Epinions afdeling for Meningsmålinger og Samfundsvidenskab. Her tilbyder vi dig en unik rolle i tilvejebringelsen af den datamæssige fællesmængde, der ligger til grund for den førende politiske journalistik og samfundsforskning i Danmark.

Vi tilbyder den politiske journalistik meningsmålinger udført efter de højeste forskningsstandarder, markedsførende muligheder for dybdegående datajournalistik og frontløbende arbejde for at øge meningsmålingsbranchens transparens. Vi tilbyder samfundsvidenskabelige forskere en kommerciel sparringspartner, der ajourfører sig med forskningsfeltets diskussioner og derfor kan bidrage til ligeværdig diskussion af både substans og praktik vedrørende avanceret survey- og dataindsamlingsteknik.

Dit ansvar vil være at:

  • Bidrage til at udvikle, kvalificere og drive Epinions Politiske Indeks, der løbende følger de danske vælgeres partivalg og en lang række andre holdningsspørgsmål
  • Gennemføre indsamlinger af kvantitative spørgeskemadata for forskere og politiske journalister fra udvikling af spørgeskemaspørgsmål til den endelige databehandling
  • Gøre analyser baseret på kvantitative spørgeskemadata forståelige og anvendelige for ikke-eksperter – og indgå i ligeværdige drøftelser om surveyteknik med landets førende samfundsforskere.

For at kunne få de maksimale ud af disse ansvarsområder kræver det en god kvantitativ metodisk værktøjskasse, evnen til at arbejde stringent og en nysgerrighed på vælgeradfærd- og politiske holdninger. Vi forventer, at du har erfaring med at udforme spørgeskemaer og analysere store mængder kvantitative data.

Du har sandsynligvis følgende kvalifikationer:

  • Du er nysgerrig på de problemstillinger, der gør sig gældende indenfor datadrevet politisk journalistik og surveybaseret samfundsforskning.
  • Du har praktisk erfaring med avancerede analyser af især surveydata, men også gerne registerdata, geodata, teledata, bevægelsesdata og anden adfærdsdata.
  • Du har erfaring med at udforme og kvalitetssikre samfundsvidenskabelige spørgeskemaer.
  • Du kan kode i programmet R (især Tidyverse) og har fornuftige Excel-færdigheder.
  • Du synes det er interessant tænke med i, hvordan forskellige forskningsdesigns gennemføres bedst muligt.
  • Du kan tænke og arbejde struktureret, analytisk og metodisk – og kan håndtere deadlines.
  • Du kan skabe overblik og formidle komplekse sammenhænge på en letforståelig måde.
  • Du er en god kollega, der er villig til at yde en ekstra indsats – for holdet, kunden og projektet.
  • Du har en relevant uddannelse med stor vægt på kvantitative analyser såsom statskundskab, sociologi eller lignende
  • Du er nyuddannet eller har et par års erhvervserfaring
  • Og vigtigst af alt: Du kan se dig selv som en del af et team med forskellige profiler og kompetencer, som du kan have det sjovt med i såvel faglige som sociale anledninger.

Hvad vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job med store udviklingsmuligheder i et hold med et stærkt socialt og fagligt fællesskab. Vi inspireres af at arbejde i teams, der er sammensat af forskellige personligheder, som har hver deres styrker og svagheder. På den måde kan vi lære af hinanden og have en sjovere hverdag.

Yderligere Information
Arbejdsstedet vil være enten i Aarhus eller København. Kontakt Senior Manager, Thorkil Klint, i tilfælde af spørgsmål.

Upload gerne dit CV, ansøgning inkl. eventuelle referencer samt en kopi af dit uddannelsesbevis fra både bachelor og kandidat. Vi inviterer til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Vi ansætter, når relevant kandidat er fundet.

Afdeling: Ryesgade 3F , Copenhagen N

Lokation: Danmark

Ansøgningsfrist: 01 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Epinion



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Epinion

Ryesgade 3F, 4, 2200 København N

We empower companies and institutions to improve today and see tomorrow

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2631641//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.