Få opslag som dette inden alle andre

Inklusionspædagog til Ålholm Skole – en god skole i Valby | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Inklusionspædagog til Ålholm Skole – en god skole i Valby
Trives du med både at understøtte enkelte børns læring og trivsel og med at understøtte klassefællesskaber og udviklingen af en mere inkluderende fælles praksis? Så skal du læse videre
En af vores dygtige pædagoger har søgt nye udfordringer, og derfor leder vi efter en inklusionspædagog, der bliver tilknyttet skolens ressourcecenter samt vores børnehaveklasser.

Som en del af Ålholm Skoles ressourcecenter vil du i tæt samarbejde med lærere, pædagoger og skolens eksterne ressourcepersoner arbejde med at understøtte Ålholm Skoles inkluderende praksis. Det kan både være i form af støtte til enkelte børn og klasser og som faglig sparringspartner og vejleder for skolens årgangsteams.

Ålholm Skole har aktuelt fokus på at systematisere og udvikle ressourcecentrets arbejde, så vi bevæger os i retning af mere foregribende og forebyggende indsatser i vores læringsmiljøer. Det vil du som nøgleperson i ressourcecentret kunne bidrage konkret til.

Derudover tilknyttes du vores ene børnehaveklasse to-tre dage om ugen. Her vil du sammen med børnehaveklasselederen og årgangsteamet, som pædagoger fra KKFO Akeleje også er en del af, være med til at skabe en tryg og udviklende start på vores yngste elevers skolegang.

Vores værdier på skolen er båret af en omsorgsfuld kultur med tillid og samarbejde. Vi tror på, at et stærkt fællesskab hvor alle bidrager, både skaber en god arbejdsplads og det bedste læringsmiljø.

Vi tilbyder

  • et engageret, positivt og humoristisk lærerkollegie
  • energiske og konstruktive arbejdsfællesskaber
  • en skole med mange fælles tiltag og traditioner
  • mulighed for at bidrage til udviklingen af skolens fælles praksis

Vi forventer, at du

  • er motiveret og ambitiøs på egne og elevernes vegne
  • har et anerkendende børnesyn og ser muligheder hos eleverne
  • er rolig og har en mentaliserende tilgang til elever, forældre og kolleger
  • kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter, der understøtter børns mulighed for at være til, høre til og blive til
  • kan sparre med og støtte kolleger i det fælles børnesyn og en mere inkluderende praksis
  • kan arbejde metodisk og systematisk med mål, handlinger og opfølgning
  • kan skabe positive relationer med både børn, forældre og kolleger

Om os
Ålholm Skole, som ligger i det nordvestlige hjørne af Valby, har ca. 640 elever fra 0.-9. klasse. Skolen rummer desuden KKFO'en (Københavns Kommunes Fritidsordning) Akeleje, som huser skolens børn fra 0.-3. klassetrin. Skolen er opdelt i en grundskole fra 0.-6. klassetrin og en udskoling fra 7.-9. klassetrin.

På skolen har alle klasser lokale ud til vores store aula, som helt naturligt er omdrejningspunkt for aktiviteter og samlinger.

Tryghed, kammeratskab og faglighed er nøgleord for vores arbejde med eleverne. Ålholm Skole er en skole med mange traditioner og anderledes begivenheder, som både skole og hjem er sammen om. Vi bruger i udstrakt grad vores placering i byen til at bedrive åben skole og benytte byens mange undervisnings- og kulturtilbud.

Du kan læse mere om vores skole på aalholmskole (aula.dk)

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. Tiltrædelse er snarest muligt eller senest den 1. november 2024.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Mere information
Du er meget velkommen til at henvende dig til souschef og leder af ressourcecentret Hedda Gravesen på 2167 5831.

Søg via linket senest fredag den 20. september 2024

Søg jobbet
Område: Undervisning

Ansøgningsfrist: 20.09.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (20.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2637642//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.