Air Logistics Customs Specialist
Kuehne + Nagel
Placering
Copenhagen
Fjernarbejde
On-site
Kuehne+Nagel søger en serviceminded, dygtig og omhyggelig medarbejder med lysten, viljen og evnen til at kunne arbejde selvstændigt med operationelle opgaver i vores luftfragts toldteam i Taastrup.
Din rolle
Hos Kuehne+Nagel vil du få en afvekslende og travl hverdag. Du bliver en del af et team der brænder for told, og i tæt samarbejde med dine kollegaer bliver du medansvarlig for at sikre høj kvalitet og korrekt håndtering af toldhåndteringen. Ved at tilsikre at toldprocedurerne følger lovgivningen, så kan vi sammen opretholde vores status som AEO certificerede. Du kommer til at indgå i et mindre, men stærkt fagligt og udadvendt team af kollegaer. I samarbejde med dine kollegaer, vil du være den operationelle medarbejder, der håndterer og udfærdiger toldangivelser, tolddokumenter og tager kontakt til toldmyndighederne når nødvendigt. Du vil primært komme til at rådgive og assistere vores speditører in-house på toldområdet inden for hele processen omkring toldklarering. Du vil derfor være et vigtigt bindeled mellem toldteamet, speditørerne og Toldstyrelsen.
Dine opgaver og ansvarsområder
- Oprettelse af tolddokumenter til import- og eksportforsendelser
- Oprettelse og lukning af T-dokumenter
- Håndtering af rettelser og manuelle angivelser
- Udarbejdelse og behandling af tilhørende tolddokumenter såsom oprindelsescertifikater, præferencedokumenter og carneter
- Administrative opgaver, herunder udarbejdelse af arbejdsinstruktioner (WIs) m.m.
- Daglig kommunikation med kollegaer, samarbejdspartnere og Toldstyrelsen
Dine kompetencer og erfaringer
- Du har en relevant baggrund eller uddannelse, gerne kombineret med erfaring fra en tilsvarende stilling eller arbejdsområde
- Du har gode operationelle kompetencer indenfor såvel import, eksport, NCTS og Manifest
- Du arbejder selvstændigt, har mod på at kaste dig over nye opgaver, tager initiativ samtidig med at det falder dig naturligt at hjælpe dine kollegaer i mål med en toldopgave, hvis der er behov for det
- Du taler og skriver både dansk og engelsk på højt niveau
- Du er en aktiv såvel som proaktiv spiller i det operationelle team, og har fokus på teamwork
Derfor skal du søge
- Et udfordrende og selvstændigt job i et internationalt miljø, hvor du får en spændende og dynamisk hverdag med stort ansvar
• Et travlt og energisk arbejdsmiljø med en frisk omgangstone
• Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer samt en række personalegoder - herunder pension, kantineordning, massageordning og sundhedsforsikring
• Et top professionelt miljø med et stærkt fagligt niveau blandt dine toldkollegaer
• En hverdag med gode grin, godt humør og plads til individualitet
• Ansættelse i en global AEO-certificeret virksomhed, hvor faglig sparring og vidensdeling er i fokusHvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Customs Teamleader Sabine Korup Dal 25109558. Vi glæder os til at høre fra dig og læse netop din ansøgning.
Interesseret?
Vi forestiller os, at du trives med frihed under ansvar, ikke går af vejen for en udfordring og kan håndtere en travl hverdag med et smil på læben. Kan du også opbygge positive relationer og indgå i et tæt samarbejde med kollegaer, samarbejdspartnere og myndigheder, så er du helt sikkert den rette kandidat til stillingen.
Dit primære arbejdssted bliver vores kontor i Taastrup, men der kan forekomme arbejdsdage på vores hovedkontor i Kastrup.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: