Få opslag som dette inden alle andre

Ledelsessupport og strategisk rådgivning til Aalborg University Business School

Aalborg Universitet (AAU)



Ledelsessupport og strategisk rådgivning til Aalborg University Business School

Trives du med et udviklende arbejdsmiljø, hvor opgaverne varierer? En opgaveportefølje, hvor det handler om at finde konstruktive løsninger blandt flere forskellige aktører og hvor det er naturligt for dig at arbejde konstruktivt med forskellige hensyn og perspektiver? Kan du se dig selv som en del af et team, hvor analytiske og procesorienterede evner er højt værdsatte? Så er det muligvis dig, vi leder efter til at yde ledelsessupport og strategisk rådgivning på Aalborg University Business School (AAUBS). Vi tilbyder en varig fuldtidsstilling med tiltrædelse den 01.11.2024 eller snarest derefter med arbejdssted i Aalborg.

Jobbeskrivelse
Som en del af vores administration vil du få en bred vifte af eksternt og internt rettede opgaver, der bidrager til, at AAUBS er godt rustet til fremtidens udfordringer i relation til forskning, undervisning og et godt samarbejde med omverden. Området har høj prioritet, og vi søger en medarbejder, der kan være en stærk medspiller i at sikre, at vi lever op til de høje kvalitetskrav og standarder vi bliver mødt med af vores mange interessenter.

Udviklingsopgaverne på AAUBS går på tværs af hele Aalborg Universitet, og du vil derfor i tæt samarbejde med gode kolleger på AAUBS udvikle, koordinere og drive projekter på tværs af organisationen både på fakultets- og universitetsniveau. Du bliver en del af den administrative stabsfunktion på Aalborg University Business School, som består af forskellige fagteams, der alle understøtter AAUBS’ kerneopgaver og forretningsområder. Her vil du indgå i et tæt samarbejde med ledelsen, hvor faglighed og godt samarbejde er i fokus.

Arbejdsopgaver:
Dine opgaver vil bestå af generel support til ledelsen og administrative opgaver, herunder:

  • Forberedelse af præsentationer og løbende dialog med Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet og resten af AAU i relation til den strategiske udvikling af AAUBS.
  • Koordinering af årlige regionale undersøgelser, herunder skrivearbejde, eksterne interviews og samarbejde med regionale og nationale interessenter.
  • Planlægning og koordinering af Business Advisory Council-møder(4 årlige møder) inkl. dialog med medlemmerne, udarbejde agenda, materiale, præsentationer, referater og opfølgning.
  • Planlægning og afvikling af morgenmøder, konferencer og AAUBS-seminarer(1-4 årlige arrangementer).
  • Periodisk understøttelse af reformarbejde og løbende kvalitetssikring og– udvikling sammen med kvalitetsteamet i forbindelse med uddannelsesevalueringer og studieordningsændringer.
  • Bistå Head of AAUBS i forberedelse af møder med eksterne parter samt opfølgning.

Om dig:
Du motiveres af at indgå i tværfaglige teams og opbygge gode relationer med både interne og eksterne interessenter. Du er nysgerrig på at være bindeleddet mellem opgaver, der involverer mange faggrupper, og administrative enheder driver dig. Derudover har du lyst til at spille en aktiv rolle i opgaveformulering og projektledelse og har en proaktiv tilgang til problemløsning og konfliktløsning. Du har stærke organisatoriske evner og kan skabe overblik i en travl hverdag, hvor fleksibilitet og tilpasningsevne i et dynamisk arbejdsmiljø er centralt.

Du har følgende kvalifikationer:

  • Relevant akademisk uddannelse inden for samfundsvidenskab eller humaniora.
  • Erfaring med udviklingsopgaver og ledelsessupport.
  • Fremragende kommunikationsevner på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
  • Stærke kompetencer inden for databehandling og præsentation af data i MS Excel og andre relevante programmer.
  • Omhyggelig og systematisk tilgang til opgaverne samt evne til at arbejde selvstændigt og som tovholder.

Vi tilbyder:

  • Et udviklende job i en målrettet organisation med mange spændende snitflader og et godt kollegialt miljø.
  • Mulighed for løbende kompetenceudvikling, både personligt og fagligt.
  • Gode og sjove kollegaer, der er optaget af trivsel og hinandens velbefindende.
  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde, når det er foreneligt med opgaverne.
  • Mulighed for indflydelse på egen opgaveportefølje.

Har du spørgsmål?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sekretariatschef Mie Boldsen, mail [email protected], telefon 99 40 95 26 eller Head of Business School Mette Vinther Larsen, [email protected], telefon 9940 8253.

Du kan læse mere om Aalborg University Business School her: www.business.aau.dk.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning i h. t. overenskomst for akademikere i Staten med indplacering som AC-fuldmægtig eller Specialkonsulent. Indplacering sker på baggrund af kompetencer, erfaring og anciennitet med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Såfremt indplacering sker som AC-fuldmægtig ydes rådighedstillæg i stillingen.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist
2024-09-20

Ref. nummer
2024-224-06043

Afdeling
Aalborg University Business School

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Universitet (AAU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Universitet (AAU)

Fredrik Bajers Vej 7K, 9100 Aalborg

AAU’s uddannelser og forskning er problem- og projektbaseret og har fokus på det tværdisciplinære. Gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder udbyder vi virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse. På AAU tror vi på, at viden kan og skal forandre verden. Derfor er AAU et universitet med ambitioner, der rækker langt udenfor murene og ind i kernen af de mest presserende globale og lokale brændpunkter.

Arbejdspladsen har lige nu 110 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 105 færdiguddannede samt 50 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2640832//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.