Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejersker (operation) søges til Dagkirurgisk afsnit 1, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland



Har du lyst til at være en del af en dejlig medarbejdergruppe, der hver dag giver den dagkirurgiske patient den bedste behandling, så er det dig vi søger.

Du må gerne have kendskab til operationsspecialet, men det er ikke en forudsætning, vi tager udgangspunkt i dine kompetencer, også i forhold til oplæring i afsnittet.

Det vigtigste er at du er interesseret i hele det dagkirurgiske forløb, hvilket er kendetegnet ved at rumme hele patientforløbet fra modtagelse til operation, opvågning og udskrivelse. På sigt vil du komme til at varetage både operation og opvågningsfunktionen.

Vores afsnit er en del af 4 dagkirurgiske afsnit på Aarhus Universitetshospital (AUH), som alle har forskellige specialer, vi har et tæt samarbejde, og hjælper hinanden f.eks. ved sygdom.

Vi har ugentlig undervisning målrettet de enkelte faggrupper, men også mono- og tværfagligt. Vi har simulationsinstruktører, og laver simulationstræning med udgangspunkt i cases fra eget afsnit.

I vores afsnit, som består af 4 operationsstuer og en opvågning, har vi specialer indenfor ortopædkirurgi og neurokirurgi.

Vi har dagligt mange samarbejdspartnere, som vi har et godt og udviklende samarbejde med. I hverdagen har vi stort fokus på teamsamarbejde og har mange projekter i gang indenfor de forskellige områder, opvågning, operation og anæstesi.

Vi er optaget af at se muligheder og udvikler vores patientforløb, bl.a. ved hjælp af patientforløbsapp.

Vores dagligdag er præget af et stort patient-flow og mange afvekslende arbejdsopgaver, så hver dag er ikke ens.
Vi er uddannelsessted for anæstesikursister og sygeplejestuderende, og denne opgave bidrager alle i afsnittet til.

Vi arbejder på hverdage mellem 07.30-15.30, senvagter er 9-17, hvor vores opvågning lukker, fraset onsdag, hvor der er åbent til kl.18.00. Vi har fri alle weekender og helligdage og har stor indflydelse på egen arbejdstidsplanlægning.

Vi søger en kollega, som

  • vil bidrage med fortsat at udvikle vores dagkirurgiske afsnit
  • kan arbejde i velfungerende teams med engagerede og fagprofessionelle kolleger
  • trives i en afvekslende hverdag med mange relationer
  • arbejder problemløsende, reflekterende og vil bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • bidrager med en positiv indstilling til dagen og lyst til at være en del af fællesskabet

Vi er en blandet flok, både hvad angår alder og erfaring, og vi er gode til at drage omsorg og hjælpe hinanden. Vi har et godt arbejdsmiljø, høj grad af psykologisk sikkerhed, og der er altid plads til et godt grin.

Løn- & ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation samt børneattest.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, eller komme forbi, er du meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Tina Grøn Henriksen på tlf. 2421 4372 eller afdelingens koordinator på tlf. 2477 8505.

Ansøgningsfrist er den 23. September 2024. Ansættelsessamtaler vil være i uge 39.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Bedøvelse og Operation Øst

Ansøgningsfrist: 23 September 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (23.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2641283//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.