Få opslag som dette inden alle andre

Socialpædagog til det særlige dagtilbud Hvalen | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Socialpædagog til det særlige dagtilbud Hvalen
Er du vores nye kollega, som ønsker at skabe gode rammer med høj faglighed sammen med tre andre pædagoger på stuen?
Vi søger en pædagog, der kan rumme og tackle de udfordringer, hverdagen byder på, med en anerkendende tilgang.

Om Hvalen
Det særlige dagtilbud Hvalen er et specialpædagogisk dagtilbud (barnets lov § 82), der er normeret til 35 børn. Målgruppen er børn i alderen 0-6 år med varige generelle eller vidtgående udviklingsforstyrrelser, herunder primært autismespektrumsforstyrrelse, ADHD m.m.

Hvalen ligger på Islands Brygge på Artillerivej direkte op ad Amager Fælled og tæt på busforbindelse og Metrostation. Institutionens åbningstid er kl. 7.30-16.30 på alle hverdage.

Børnene er fordelt på fem stuer, og personalegruppen rummer pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysio- og ergoterapeuter samt gårdmand, køkken og rengøringspersonale.

Vores kerneopgave
Vi skaber rammer for, at børn med særlige behov får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet. Dette gøres i samarbejde med børnenes forældre. Vi tager udgangspunkt i en målrettet tværfaglig indsats ud fra det enkelte barns specifikke behov og nærmeste udviklingszone.

Hvalen er en del af Specialklyngen i Københavns Kommune. Specialklyngen består af i alt seks særlige dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Institutionerne ligger rundt om i Københavns Kommune.

Vi arbejder med sårbare og sensitive børn, der har vidt forskellige funktionsnedsættelser, og vi har en særlig og målrettet opmærksomhed på forældresamarbejde og den tværfaglige indsats.

Institutionen rummer en mangfoldig børnegruppe, hvor du kan gøre en forskel i børnenes liv og blive motiveret af det sjove og spændende i dagligdagen.

Vores pædagogiske metoder tager udgangspunkt i det enkelte barn og omfatter

  • TEACCH-inspireret pædagogik
  • totalkommunikation
  • Boardmaker og struktur
  • udeliv, kreative og motoriske udfoldelser
  • Low Arousal

Vi arbejder systematisk med udgangspunkt i
den styrkede pædagogiske læreplan og trivselsvurderinger (TOPI)
statusrapporter og handleplaner
SMTTE-modellen

Du vil sammen med dine kolleger modtage professionel gruppesupervision.

Vi søger en socialpædagog, der

  • fremstår som tydelige og anerkendende voksne, som kan skabe et roligt miljø omkring børnene
  • er pædagogisk reflekterende og kan formulere sig skriftligt og mundtligt på dansk, da vi laver en del skriftlige opgaver
  • er fleksible i forhold til fællesskabet og arbejdets tilrettelæggelse
  • vil være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi har fokus på at skabe en udviklende og god arbejdsdag for alle
  • er loyale og imødekommende i samarbejdet med forældre, kolleger og klyngens ledelsesteam
  • kan deltage i aftenmøder og udviklingsdage

Vi tilbyder en arbejdsplads, der har fokus på

  • arbejdsfællesskaber
  • et hus i udvikling både fagligt og i arbejdsfællesskabet
  • kommunikation og sprog
  • det gode børneliv
  • fælles faglig og tværfaglig læring, udvikling og samarbejde
  • fast tilrettelagt supervision
  • tydelig ledelse og kommunikation

Vi er en institution, som er dynamisk på tværs af stuer, og som har en hverdag, man kan have indflydelse på.

Du bliver ansat i Indre By/Østerbro Specialklyngen, som består af syv kommunale særlige dagtilbud med børn i alderen 0-6 år. Vi arbejder gerne på tværs af institutionerne i vores arbejdsfællesskab, og vi forventer og giver plads til, at alle i klyngen søger medindflydelse og tager medansvar.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør som udgangspunkt 37 timer ugentligt, men vi er åbne for færre timer ved den rigtige ansøger.
Vi ønsker stillingen besat den 1. februar 2025.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Besøg Hvalens hjemmeside.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mie Kristiansen på 51 52 00 25.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 6. januar 2025
Vi holder samtaler den 17. januar 2024.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2641875//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.