Engageret mødebooker søges
work-live-stay southern denmark
Er du en studerende, der brænder for at kommunikere og skabe forbindelser? Vil du gerne være med til at gøre en forskel for virksomheder, der får stadig sværere ved at finde de medarbejdere, de har brug for?
Så er du måske lige den mødebooker, vi har brug for.
Work-live-stay er et non-profit videns- og projekthus, der hjælper virksomheder, kommuner og organisationer med adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det gør vi bl.a. gennem projekter, som vi søger hjem, og i kraft af vores tilbud til vores medlemmer.
Vi søger en mødebooker, der kan hjælpe os med at ringe ud til virksomheder og booke møder med dem om vores gratis projekttilbud. Opgaven består også i at trække og kvalificere ringelister og i at registrere aktiviteterne. Vi sørger selvfølgelig for, at du får grundig oplæring så du er godt klædt på til at varetage din nye rolle.
Vi leder efter dig, der kan se dig selv i følgende:
- Er god til at skabe relationer
- Ikke har noget imod at ringe op og tale med folk, du ikke kender
- Er overbevisende og sælgende – også selv om vores tilbud ikke koster noget
- Kan holde gejsten oppe – også når du møder ”nej tak”
- Er struktureret og arbejder systematisk
- Er holdspiller og er glad for at samarbejde med dit team
Work-live-stay tilbyder til gengæld dig:
Du bliver en del af et team med høj faglighed, masser af humor og gode kolleger. Vi er en rummelig og fleksibel arbejdsplads og vi holder til i Dandy Business Park i det nordlige Vejle i attraktive lokaler.
Din arbejdstid bliver ca. 14 timer om ugen, som du har mulighed for at planlægge og tilpasse ift. dit studie, og du kan også arbejde hjemmefra. Lønnen er 160 kr./timen og du vil få titlen ’juniorkonsulent’.
Hvis du synes det hele lyder spændende og kan se dig selv som vores kommende mødebooker, så hører vi meget gerne fra dig.
Læs mere om os her.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Iben Arvad Hansen
Tlf.: 20308382
Ansøgningsfrist:
1. oktober 2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: