Få opslag som dette inden alle andre

Jurist i Replik

Familie Testamente Aps



Er du jurist og drømmer du om at formidle familie- og arveret i øjenhøjde?
Skal familie- og arveret være dit nye juridiske speciale? Og har du lyst til at arbejde med personlig rådgivning og formidle familie- og arveret til en større forsamling?

Hos Replik stræber vi efter at være Danmarks førende inden for familie- og arveret med dyb faglighed, fleksibilitet og empati. Vi leder efter nye kolleger, der deler vores ambition.

Velkommen til Replik
Replik er en nytænkende juridisk rådgivningsvirksomhed funderet på klassiske dyder. Vores mission er at hjælpe danske familier med at træffe vigtige beslutninger om fremtiden allerede i dag.

Vi er én af Danmarks største juridiske rådgivningsvirksomheder indenfor familie- og arveret – stiftet i 2016 (tidl. FamilieTestamente). Vi kombinerer dyb juridisk ekspertise med stærke formidlingsevner, menneskelig indlevelse og benytter digitale løsninger for at gøre det smartere og hurtigere for juristerne og billigere for vores kunder.

Vi er i stor vækst og udvider vores team af højt specialiserede jurister, hvor du vil indgå i et højt fagligt miljø, hvor vi hjælper hinanden til at nå vores fælles mål. Stemningen på kontoret er god, og vi forstår at få det bedste ud af en arbejdsdag. Og så tilbyder vi god fleksibilitet både i forhold til hjemmearbejde og arbejdstid.

Vi nærmer os 30 ansatte fordelt på vores kontorer i Aarhus og Køge.

Se mere om hverdagen som jurist i Replik.

Jobbet som jurist i Replik
Vi samarbejder med nogle af landets største pengeinstitutter og pensionskasser og tilbyder skræddersyet juridiske rådgivning og løsninger med fokus på familie- og arveret.

Du vil få stor variation i din dagligdag, i de kunder du møder og i kompleksiteten hos den enkelte, så opgaverne er tilsvarende meget alsidige. Vi ønsker at gøre det nemt og tilgængeligt for vores kunder, som kan møde os digitalt, telefonisk, via teams, ved foredrag eller fysiske møder.

Mere konkret kommer du bl.a. til at:

  • Rådgive omkring familie- og arveret
  • Afholde foredrag i samarbejde med vores samarbejdspartnere
  • Undervise vores samarbejdspartners medarbejdere i familie- og arveret
  • Være kontaktperson for udpegede samarbejdspartnere
  • Lave juridiske undersøgelser og skrive faglige artikler
  • Bidrage til at udvikle vores virksomhed og den høje faglighed i teamet

Du har mulighed for at vægte de forskellige arbejdsområder efter dine kompetencer og ønsker i god dialog med os.

Jurist med høj kvalitet
Du leverer rådgivning af høj kvalitet, og er grundig i dit arbejde. Du nyder at være i kontakt med mange mennesker hver dag, og kan formidle juraen på en let forståelig måde og i øjenhøjde. Samtidig har du en stærk forretningsforståelse og er ambitiøs på både for dig selv og for os. . Samtidig skal du være åben, imødekommende og motiveret for at samarbejde og dele viden med dit team.

Det vigtigste for os er ikke, om du lige er blevet færdig med din uddannelse eller har flere år fra branchen med i bagagen – men om du har den rette indstilling, når vi møder dig. Vi søger en person, der er klar til at udvikle sig sammen med os og holde sig opdateret med ny viden og tendenser.

Vi vægter vores værdier, kvalitet i rådgivningen og god service meget højt. Vi har brug for en kollega, der deler vores ambitioner og værdier.

Vi er en del af DreistStorgaard Advokater…
…og vi deler kontor i Køge og Aarhus. I alt beskæftiger vi ca. 115 gode og dygtige mennesker, en blanding af advokater, jurister, sagsbehandlere, jurastuderende mm. Advokaterne i DreistStorgaard Advokater bistår Repliks jurister med læring og løbende uddannelse.

Vil du tage det næste skridt i dit arbejdsliv hos os?
Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, må du endelig kontakte direktør Thomas Funch på tlf. 7174 7771 eller e-mail [email protected]

Send din ansøgning og dit CV via link – vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, så søg gerne allerede i dag.

Lokation: Køge

Ansøgningsfrist: 30 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Familie Testamente Aps



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Familie Testamente Aps

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2643584//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.