Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til fast stilling i SENG 1 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling - Skejby

Region Midtjylland



BUA Skolebørn søger 1 sygeplejerske til en fast stilling på SENG 1 på 37 timer pr. uge fra d. 1. november 2024 eller snarest derefter.

BUA udgøres af i alt 8 kliniske afsnit, der tilsammen varetager den hospitalsbaserede udredning og behandling af børn og unge med psykiske forstyrrelser og sygdomme i Region Midt. De 7 afsnit er fordelt på 3 matrikler beliggende i Gødstrup, Viborg og Skejby. De fleste afsnit dækker flere matrikler. Herudover er der et forskningsafsnit.

I børne- og ungdomspsykiatrien arbejdes tværfagligt i teams med læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgiver. Udredning foregår ved samtaler, interviews, observation og lægelige og medikamentel behandling. Der er et tæt samarbejde med patienternes private og offentlige netværk.

Sengeafsnit 1 for skolebørn er et alment børnepsykiatrisk afsnit, hvor vi modtager børn i alderen 7- 13 år.

Afsnittet har plads til 8 døgnindlagte børn fordelt i 2 grupper.

Børnene er indlagt til udredning, undersøgelse og behandling for forskellige børnepsykiatriske tilstande.

Afsnittet har akutforpligtigelse og modtager børn på både hoved-, regions- og højtspecialiseret funktion.

I den kliniske hverdag arbejdes der miljøterapeutisk med mange forskellige tilgange og metoder. Der arbejdes med kontaktpersonsordning.

De fleste arbejdsopgaver ligger i samvær og aktiviteter med børnene både ude og inde.

Afsnittet har både rolige og mere urolige og udadreagerende børn indlagt.

Afsnittet fungerer som weekendafsnit for indlagte børn fra hele regionen.

Der ydes nabohjælp til ungeafsnittet og til sengeafsnit for spiseforstyrrelser.

Ud over kerneopgaven med observation og miljøterapeutisk behandling gennem samvær med børnene, består de sygeplejefaglige opgaver af dokumentation, større skriftlige oplæg, dispensering, håndtering og administration af medicin, vurdering af effekt og bivirkninger af medikamentel behandling, forskellige somatiske opgaver, EKG-tagning, TOKS osv.

Som sygeplejerske er man ansvarlig for særlige funktionsområder som fx hygiejne, ernæring, somatisk udstyr m.m.

Der arbejdes i blandede dag- og aftenvagter. Man skal regne med 1-2 aftenvagter pr. uge. Derudover har man aktuelt weekendvagt hver 6. weekend.

Aktuelt afløses der kun i nattevagt ved ferie og sygdom. Det kan ændre sig i løbet af det kommende år.

Personalet er tværfagligt sammensat og består af sygeplejersker, pædagoger, læger, psykologer, lærere osv. Der samarbejdes tæt med barnets familie og øvrige netværk.

Vi prioriterer en sygeplejerske med arbejdsmæssig erfaring fra børne- og ungdomspsykiatri, voksenpsykiatri eller pædiatri.

Vi forventer:

  • At du kan varetage de sygeplejefaglige opgaver og deltager aktivt i udførelsen og udviklingen af disse.
  • At du kan planlægge og deltager aktivt i almindelige aktiviteter for skolebørn, både ude og inde.
  • At du kan arbejde med både rolige og urolige børn og er indstillet på at indgå i deeskalering i samarbejde med dine kollegaer.
  • At du kan håndtere situationer, hvor du bliver udsat for verbale og fysiske provokationer. Det er derfor vigtigt, at du i udgangspunktet kan definere dig selv som robust fysisk og psykisk, vedholdende og i stand til at tåle afvisninger.
  • At du kan indgå i og tage ansvar for den fastlagte daglige struktur og samtidig udvise fleksibilitet og omstillingsparathed når det påkræves i en travl hverdag.
  • At du tager ansvar for egen arbejdssituation, trivsel og udvikling.
  • At du er ærlig, åben og har en anerkendende tilgang og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • At du kan formulere dig skriftligt og mundtligt.

Vi kan blandt andet tilbyde:

  • En rummelig arbejdsplads hvor der er plads til forskelligheder.
  • Et godt arbejdsmiljø.
  • Undervisning og mulighed for faglig udvikling.
  • Introduktionsprogram og mentorordning

Løn - og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten.

Da stillingen opslås som basissygeplejerskestilling, vil der ikke blive givet tillæg for sundhedsplejerskeuddannelsen.

For yderligere oplysninger kan du ringe til oversygeplejerske Anne Nemec

3035 1097 eller souschef Annette Lorenzen 4033 9436.

Ansøgningsfrist: Søndag d. 29. september 2024.
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 41.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.

BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.

Afdelingen modtog i 2023 5.032 eksterne henvisninger og havde kontakt med omkring 10.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2023 et nettobudget på 324 mio. kr. og pr. 1/1-2024 501 årsværk fordelt på 553 medarbejdere.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: BUA Seng 1, Skolebørn AUH

Ansøgningsfrist: 29 September 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200, Aarhus N, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2644069//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.