Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingsleder – vær med til at understøtte og udvikle driften af det danske elsystem

Energinet



Som afdelingsleder for Driftsudvikling El får du ansvar for at identificere, udvikle og implemen-
tere løsninger til driften af elsystemet på nationalt, regionalt og internationalt niveau. Du bliver leder for en afdeling med højt specialiserede medarbejdere, som fungerer som knudepunkt mellem kontrolcenter, it-udvikling, marked og drift. Du bidrager til at realisere Energinets vision om grøn energi for en bedre verden i kernen af systemdriften.

”Du kan se frem til at lede en afdeling, der gør ting muligt, og hvis vigtigste opgave er at forbedre Energinets leverancer af kerneopgaverne. Her skal du udøve nærværende ledelse på tværs af både anciennitet og fagligheder. Samtidig indgår du i en velfungerende ledergruppe, der arbejder for en tættere koblet og optimeret drift af det danske el- og gassystem, men som også ledelsesmæssigt udvikler og inspirerer hinanden,” fortæller Vice President Klaus Winther.

Velkommen til Driftsudvikling El
På kontoret i Fredericia bliver du en del af Driftsudvikling El, hvor du er leder for en afdeling med 14 medarbejdere bestående af stærkstrømsingeniører og specialister med proces- og forretningsudviklingsfokus. I Driftsudvikling El prioriteres et godt arbejdsmiljø med hjælpsom-
hed, samarbejde og høj grad af individuel fleksibilitet. Afdelingen leverer driftssupport og driftsudvikling til kontrolcenteret og har med mange snitflader i Energinet en særlig rolle i at realisere værdi fra et tæt og konstruktivt samarbejde med agile it-udviklingsteams og den udførende drift i kontrolcenteret.

Afdelingens to kerneområder består af proces- og forretningsudvikling samt Subject Matter Expert-ansvar (SME). Proces- og forretningsudviklingsteamet dokumenterer og udvikler driftsprocesser for drifts- og it-understøttelse i tæt samarbejde med kolleger på tværs af Energinets afdelinger og selskaber. SME-ansvaret består i at sætte højt specialiseret viden i
spil til implementering af store kontrolrumsnære projekter samt behovsafdækning og operationalisering af tekniske krav til design og funktionalitet af anlæg, applikationer og systemer samt tests heraf.

Derudover er afdelingen involveret i tekniske og internationale forretningsprojekter af forskellige størrelser, ligesom flere medarbejdere indtager tekniske nøgleroller i tværorganisatoriske projekter i Energinet.

”Med afdelingens placering i et knudepunkt mellem it-udvikling, marked og drift skal du holde
et ledelsesmæssigt overblik, der sikrer prioritering og fremdrift af de rette indsatser. Du lykkes i tæt samarbejde med medarbejdere og ledere på tværs af Energinet, og prioriterer derfor at opbygge en forretningsforståelse, der rækker ud over afdelingens egne kerneopgaver,”
uddyber Klaus.

Leder med eksekveringsevne, overblik og talent for netværk
Du har fx en uddannelse som stærkstrømsingeniør, energiingeniør eller maskinmester. En baggrund med indsigt i stærkstrøm, energi- og markedssystemer og it-udvikling vil være ønskelig.

Opgaverne er komplekse og med stor strategisk tyngde, og derfor er det vigtigt, at du kan du holde hovedet koldt under pres, og formår at involvere og interagere med nøgleinteressenter både i og uden for Energinet.

Afslutningsvist er du en respektfuld leder, der identificerer dig med Energinets værdier ”mod og tillid”. Du motiveres af at udvikle din ledelse både individuelt og i teams, ligesom du har fokus på at udvikle dine medarbejdere til at tage større fagligt og organisatorisk ansvar.

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.
På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse. I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerhedsgodkendelsen.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest den 2. oktober 2024.
Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 10. oktober, hvor vi holder 1. samtale, og 21. oktober, hvor vi holder 2. samtale. Begge samtaler holdes i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Vice President Klaus Winther på tlf. 2491 9874.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Systemansvar, hvis kerneopgaver er at indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene, udvikle markedsdesign, overvåge og balancere transmissionsnettet og at varetage forsyningssikkerheden i Danmark.

Lokation: Fredericia

Ansøgningsfrist: 02 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2646084//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.