Få opslag som dette inden alle andre

Myndighed til Integrationsindsatsen

Guldborgsund Kommune



Uddannet Socialrådgiver/Socialformilder med myndighedserfaring søges til Integrationsindsatsen.

Vi søger en faglig stærk medarbejder, som er klar til at varetage myndighedsrollen i indsatsen til flygtninge og familiesammenførte under deres 5-årige Integrationsperiode.

Opgaverne i Integrationsindsatsen er vekslende og tilpasses løbende, så de afspejler den aktuelle situation. Som myndighed i Integrationsindsatsen, skal du derfor være indstillet på at du i perioder, og i særlige situationer, skal veksle mellem flere myndighedsroller. Dine arbejdsdage og -opgaver vil derfor være foranderlige og til tider uforudsigelige.

Vi lægger vægt på at arbejde ressourceorienteret og målrettet med kommunens kerneopgave ”Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber”.

Mere specifikt om jobbet:
Myndighedsrollen omfatter borgerens vej fra ankomst til selvforsørgelse. Det indebærer derfor opgaver som koordinering af ankomst til kommunen, boligplacering, samarbejde med øvrige centre samt planlægning og opfølgning på borgerens indsatser jf. Integrationsloven.

Du vil komme til at arbejde med en borgergruppe, hvor kompleksiteten i den enkelte borgers livssituation kan spænde bredt, og hvor du som myndighedssagsbehandler og den første kontakt til Guldborgsund kommune, kan få en afgørende betydning for borgernes første tid i Danmark.

I Integrationsafdelingen hjælpes borgerne, ved ankomst til kommunen, med indlogering i midlertidig bolig, introduktion til lokalsamfundet, afklaring af diverse behov, f.eks. af sociale, helbreds- og boligmæssig karakter samt hjælp med at løse diverse udfordringer som ny i Danmark.

Herudover spænder opgaveporteføljen som myndighed i Integrationsindsatsen bredt, og rummer al sagsbehandling fra Udlændingestyrelsens meddelelse om opholdstilladelse, koordinering af modtagelse, midlertidig og evt. permanent boligplacering mv. - til at borgeren hurtigst muligt hjælpes til selvforsørgelse gennem beskæftigelse og/eller ordinær uddannelse, bl.a. igennem motiverende samtaler, iværksættelse af danskuddannelse, mentorindsats og virksomhedsrettede aktiviteter mv.

Forventninger til dine kompetencer:
Vi forventer at du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler – gerne med relevant myndighedserfaring indenfor integrationsområdet.

Som myndighed i Integrationsindsatsen er det en forudsætning, at du kan favne flere forskellige målgrupper, at du er rummelig over for alle typer af mennesker, kulturer og opgaver samt at du kan arbejde helhedsorienteret.

Det er vigtigt, at du har en modenhed og styrke i din myndighedsrolle, så du kan holde hovedet koldt i vanskelige situationer, navigere i flere opgaver samtidig og træffe beslutninger i svære situationer og sociale problemstillinger. Af dine faglige kompetencer forventer vi derfor, en opsøgende interesse i lovgivningen bag vores arbejdsgange, og en god datadisciplin.

Vi forventer, at du har gode IT tekniske kompetencer og har mod på at arbejde i flere forskellige IT-systemer. Vi benytter hovedsageligt Fasit og e-Doc.

Vi forventer, at du har en positiv indstilling og bidrager til god trivsel og et godt arbejdsklima.

Forventninger til os:
Du vil blive en del af en ambitiøs afdeling med en uformel tone, høj faglighed og inddragende fællesskab. Du vil blive taget imod af kompetente kollegaer og blive fulgt i en ”Buddy-ordning” for at sikre en god oplæring.

I afdelingen er der smil og højt humør, åbenhed for udvikling, nytænkning og indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse samt flekstid og mulighed for hjemmearbejde.

Integrationsafdelingen er en del af Center for Arbejdsmarked i Guldborgsund Kommune og er fysisk placeret centralt i Nykøbing F. på Thorsensvej 11, Bygning E, 4800 Nykøbing F.

Ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst 37 timer pr. uge. Stillingen ønskes besat snarest muligt, dog senest 1. december 2024.

Varighed: Stillingen er tidsubegrænset.

Ansøgningsfrist: Fredag den 11. oktober 2024

Samtaler: Forventes afholdt onsdag den 23. oktober 2024

Mere information: Har du spørgsmål eller ønsker flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte leder Susie Willander på tlf. 2518 0746 eller faglig koordinator Katrine Dobel på telefon 2518 0146.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Afdeling: Sprog- & Integrationscenter

Ansøgningsfrist: 11 October 2024

Placering: Thorsensvej 11, Bygning E, 4800, Nykøbing F

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Guldborgsund Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.10.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Guldborgsund Kommune

Parkvej 37, 4800 Nykøbing F

Guldborgsund Kommune ligger lige i smørhullet mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2648773//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.