Er du vores nye kollega? - Plastik- og Bryst kirurgisk OP søger anæstesisygeplejerske, Bedøvelse og Operation Nord, AUH
Region Midtjylland
Én af vores anæstesisygeplejersker, har søgt nye udfordringer – du har nu chancen for at blive vores nye kollega på Plastik - og Brystkirurgisk operationsafdeling.
Drømmer du om at blive en del af et team, hvor høj faglighed går hånd i hånd med attraktive arbejdstider og fantastiske kolleger? Drømmer du om en stilling uden vagtarbejde efter kl. 19? Så har du måske netop nu fundet din nye arbejdsplads.
Som anæstesisygeplejerske ved Plastik- og Brystkirurgien på AUH, bliver du en del af vores højt specialiserede operationsteam, som kontinuerligt arbejder med at udvikle vores professionelle sundhedsfaglige kompetencer, samt at skabe de bedste resultater for vores patienter. Vi jonglerer med alt mellem både i/v og inhalationsanæstesi, lette sederinger og komplicerede patienter, som skal i bugleje – ligesom vi ofte indleder vore patienter akut. En arbejdsdag som anæstesisygeplejerske hos os er meget afvekslende.
Vi er en gruppe på ca 35 sygeplejersker på afsnittet, heraf ca. 8 anæstesisygeplejersker. Vi prioriterer faglighed, udvikling og den gode arbejdsdag. Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø på afdelingen og fungerer både fagligt og socialt godt med alle vores tværfaglige samarbejdspartnere. Vi har mange sociale arrangementer i afdelingen og vi prioriterer at du har lyst til at tage del i såvel den faglige som den sociale del af afdelingen.
Vi bemander dagligt op til 5 operationsstuer med alt fra mindre kirurgi til store, langvarige operationer. Vi dækker nogle af de mest hyppige cancer former som mamma- og modermærkekræft. Derudover gennemfører vi postbariatrisk kirurgi, klassiske plastikkirurgiske rekonstruktioner efter traumer eller kræft. Desuden udfører vi mikrokirurgiske operationer, som i mange tilfælde er et stort multidiciplinært samarbejde med mange forskellige medarbejdere fra resten af AUH.
Vi arbejder med teamsamarbejde. Hvilket vil sige, at hver dag indledes med at operationsholdet mødes og afdækker dagens patienter og problemstillinger og drøfter eventuelle udfordringer.
Vi tilbyder
- Et velfungerende operationsafsnit med to spændende specialer
- Afvekslende anæstesier til ASA 1-4 patienter
- Individuelt tilrettelagt oplærings program samt mentorordning
- Et godt arbejdsmiljø i en afdeling hvor vi interesserer os for hinanden
- Kollegial sparring og faglige udfordringer
- Godt socialt fællesskab
- Arbejdstid kun på hverdage og primært i dagstid – altså fri weekender og helligdage
- Ønskevagtplan
- Mulighed for at komme og besøge os og opleve vores afdeling
- Der vil på lidt længere sigt, være mulighed for at blive klinisk vejleder for anæstesikursister.
Vi forventer at du
- har et højt kvalitets- og ansvars niveau
- prioriterer et godt arbejdsmiljø
- kan arbejde struktureret og effektivt
- bidrager til et godt lærings- og udviklingsmiljø
- er positiv og engageret
- er fleksibel, har gode samarbejdsevner og brænder for specialet
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Thomas Kring på 2181 6321, [email protected]
Ansøgningsfrist d 18. oktober 2024
Samtaler forventes afholdt den 24. og 25. oktober 2024
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Bedøvelse og Operation Nord
Ansøgningsfrist: 18 October 2024
Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: