Få opslag som dette inden alle andre

Produktionsleder med teknisk baggrund – Frederikshavn Forsyning

MatchMind



Frederikshavn Forsyning er i fuld gang med en spændende udvikling, og søger derfor en engageret produktionsleder, der vil være med til at forme og udvikle virksomheden - så de fortsat kan være blandt de førende i en branche, der stiller høje krav.
Om Forsyningen
Frihed under ansvar er en af kerneværdierne. Som en moderne virksomhed er de teknologisk opdaterede og tilbyder gode arbejdsvilkår, hvor du selv har mulighed for at præge din hverdag. Med en høj medarbejdertrivsel og et stærkt fællesskab blandt kollegerne, får du mulighed for at bidrage til Forsyningens udvikling og egen vækst gennem efteruddannelse og netværksgrupper.

Fokus på grøn omstilling
I Frederikshavn Forsyning arbejdes der målrettet mod en grønnere fremtid, og der afsøges løbende nye teknologier til at reducere det fossile aftryk. Som produktionsleder vil du spille en central rolle i at sætte og nå ambitiøse mål for den grønne omstilling i varmeproduktionen.

Varmeproduktion
Der produceres årligt omkring 235.000 MWh varme, der distribueres gennem et omfattende ledningsnetværk. Varmeforsyningen kommer fra affaldskraftvarmeværket, en stor varmepumpe og to kedelcentraler, suppleret af en elkedel, der aktiveres ved overskud af vindmøllestrøm. En 20MW elpatron og en ny akkumuleringstank er under opførelse og vil blive sat i drift i efteråret 2025. Derudover skal der etableres et flisværk til at supplere varmeforsyningen, hvor du bliver en del af projektgruppen fra start. Flisværket skal stå færdigt i 2026.

Din baggrund
Vi forestiller os, at du har en teknisk uddannelse som maskinmester, ingeniør eller lignende. Har du erfaring med el og eventuelt mulighed for el-autorisation, er det en fordel. Økonomisk indsigt er en nødvendighed, og du skal kunne håndtere både daglige driftsopgaver og teknisk personale på forskellige niveauer. Vi forventer desuden:

  • At du trives med ledelse og har erfaring med at lede gennem ledere - hvor du dog stadig er hands-on hvis nødvendigt
  • Fokus på det tværgående samarbejde
  • At du har gode IT-færdigheder og nysgerrighed på tekniske systemer, herunder Office-pakken og SRO-anlæg
  • At du har erfaring med produktionsplanlægning og vedligeholdelsesstyring

Om stillingen
Som produktionsleder får du ansvaret for hele produktionen og vil referere direkte til vicedirektøren. Du vil lede to afdelingsledere, der har ansvar for henholdsvis affaldsværket og varmecentralerne. Sammen skal I skabe en effektiv drift gennem samarbejde mellem affaldsværket og varmeproduktionen. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Daglig opfølgning på driften og planlægning af varmeproduktion, så der opnås høj effektivitet og lavest mulige omkostninger
  • Planlægning og koordinering af brændselsindkøb i samarbejde med leverandører
  • Udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner for hoved- og undercentraler, inklusiv serviceaftaler og direkte vedligeholdelse af udstyr
  • Samarbejde med myndigheder om lovgivningsmæssige krav
  • Månedlig rapportering af drift og brændselsindkøb samt udarbejdelse af produktionsbudgetter og opfølgning
  • Vedligehold og optimering af SRO-anlæg og IT-systemer sammen med OT-afdelingen

Hos Frederikshavn Forsyning er der et stort ønske om at udvide og diversificere produktionen ved at afsøge nye produktionsmetoder og potentialet for at modtage varme fra eksterne virksomheder.

Vil du være med til at drive Frederikshavn Forsynings produktion fremad?
Forsyningen tilbyder dig en spændende lederstilling i en organisation med fokus på innovation og udvikling. Hvis du har lyst til at tage del i rejsen mod en mere grøn og alsidig varmeproduktion, så hører vi gerne fra dig!

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Anders Heslop fra MatchMind på tlf. 30214511 eller på mail: [email protected]

Vi afholder løbende samtaler på vores kontor i Aalborg.

Klik på "Send ansøgning" til højre, hvis du ønsker at komme i betragtning til dette job. Når du klikker på linket, føres du automatisk over i MatchMinds system, hvor du kan uploade din ansøgning, CV og øvrige bilag. Vi får automatisk besked, når materialet er uploadet. Det er vigtigt, at du følger denne fremgangsmåde, da vi på denne måde kan tilbyde langt bedre sikkerhed og dermed højere beskyttelse af dine personoplysninger, end hvis du eksempelvis sender dokumenterne i en usikret e-mail. Vi har ligeledes brug for dit samtykke til bl.a. at dele dine oplysninger med den virksomhed, vi rekrutterer på vegne af, og dette kan vi sikre ved, at du benytter ovennævnte fremgangsmåde.

Om Frederikshavn Forsyning
Frederikshavn Forsyning A/S er en multiforsyningskoncern, som består af 8 selskaber, har cirka 250 medarbejdere og omsætter for 700 mio. årligt. Det er en attraktiv arbejdsplads i udvikling, hvor medarbejdernes indsats og samspil i organisationen skaber resultaterne.

Selskabet er ejet af kommunen, og den fornemmeste opgave er, at skabe værdi for borgerne. De sikrer en stabil forsyning af el, vand og varme samt behandling af spildevand og affald.

Frederikshavn Forsyning A/S er en nøglespiller i den grønne omstilling, og de arbejder målrettet for at fremtidssikre nettet. Strategisk er fokus på innovation, kvalitet og effektivisering til en attraktiv pris.

Læs mere om Frederikshavn Forsyning A/S på www.forsyningen.dk

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Anders Heslop Christensen
COO & Co-Owner
[email protected]
Tlf.: 70 70 23 33
Tlf.: 30 21 45 11

Send gerne din ansøgning og cv, ved at trykke på "Send ansøgning".

Ansøgningsfrist: Løbende

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos MatchMind



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


MatchMind

Gasværksvej 30B, st., 9000 Aalborg

MatchMind tilbyder en af branchens mest unikke rekrutterings- og bemandingsløsninger. I form af et dybt engagement, en tæt dialog, grundighed og skarp opfølgning er vi i stand til at levere ydelser med et højt kvalitetsniveau – hver gang.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2659304//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.