Få opslag som dette inden alle andre

Familiebehandler til Familiekontakten i Roskilde Familie og Ungecenter

Roskilde Kommune



Er du på udkig efter et job som familiebehandler, hvor kreativitet og faglighed går hånd i hånd i forhold til familiebehandlingsindsatser til primært familier med Ukrainsk baggrund.
Daglige grin, højt til loftet og udviklende arbejde med familier i Roskilde kommune
Er du interesseret i at arbejde med familier med komplekse problemstillinger med Ukrainsk baggrund, og har du lyst til at være en del af en hverdag, hvor høj faglighed, kreativitet og samarbejde vægtes i tæt samspil med kompetente og omsorgsfulde kollegaer? Så er du måske vores nye kollega!

Familiekontakten i Roskilde Familie og Ungecenter søger en familiebehandler, der har lyst til at arbejde i et dynamisk familiecenter der kan se sig selv ind i, at understøtte vores vision på børne- og ungeområdet i Roskilde kommune hvor ”alle børn og unge skal trives og blive hele mennesker og hvor alle børn og unge har evner og kompetencer, som de skal have mulighed for at udfolde og udvikle, både individuelt og i fællesskab med andre”.

Du skal kunne trives med, at mødes med familierne, der hvor deres udfordringer er størst, for at understøtte dem i at øge deres mestringsniveau. Du skal også kunne veksle mellem konkret vejledning, familieaktiviteter, gruppe facilitator, behandling og at skabe udvikling i dagligdags situationer med familien.

Vi arbejder ud fra en række forskellige teoretiske tilgange, der alle har fokus på eksisterende ressourcer og udviklingsmuligheder hos de børn, unge og familier, vi samarbejder med – dog skal nævnes, at vi i samarbejdsfladerne tager afsæt i løsningsfokuserede grundantagelser og metodiske greb, hvilket giver os et godt fælles sprog for det vi skal og vil sammen.

Vi har et godt arbejdsmiljø og gør os umage med at udnytte det tværfaglige potentiale, der er i hele afdelingen. Derudover lægger vi meget vægt på et tæt og forpligtende samarbejde med såvel henvisende myndighed som familiernes private og professionelle netværk. I Familiekontakten i Roskilde har du stor indflydelse på planlægningen af eget arbejdsliv og med tillid og åbenhed. Vi kan lide at være sammen og der arbejdes hele tiden på at sikre en høj grad af psykologisk tryghed i forhold til arbejdsopgaver og trivslen i Familiehuset.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Forskellige typer af udviklingsforløb for Ukrainske forældre og deres børn/unge
  • Evt. Behandling i gruppetilbud
  • Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet
  • Evt deltagelse i vores tilbud om Åben anonym rådgivning
  • Evt. Udarbejdelse af statusrapporter

Vi søger en familiebehandler der:

  • har en socialfaglig uddannelse, som pædagog, lærer, socialrådgiver, psykolog eller sundhedsplejerske med idealt set en familieterapeutisk efteruddannelse.
  • har erfaring med familiebehandling.
  • har et skarpt blik for at se såvel familiers som børn & unges trivsel og udviklingspotentiale, og gør sig umage med at tilpasse udviklingsforløbet til de enkelte familier børn og unge.
  • tænker i tværgående løsninger og kan bygge bro mellem aktører omkring en familie
  • er interesseret i forløb med flygtninge fra Ukraine og andre nationaliteter samt forløb med etnisk danske familier.
  • er indstillet på et tværfagligt samarbejde mellem kontaktpersoner, familiebehandlere og rådgivere.
  • Behersker følgende sprog: Ukrainsk, engelsk og dansk.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige kollegaer.
  • Et Familiecenter, der værdsætter faglige refleksioner som en del af kvalificeringen af behandlingsarbejdet.
  • En arbejdsplads som anskuer et godt arbejdsmiljø med psykologisk tryghed, som afgørende for vores opgaveløsning.
  • Muligheder for faglig udvikling og fastlagt ekstern supervision.
  • Et job med stor mulighed for selvtilrettelæggelse og fleksibilitet.
  • Et livligt hus med et trygt fællesskab og godt humør.

Løn og ansættelsesforhold:
Der er tale om fuldtidsansættelse med start den senest 1. januar 2025 med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 17. november 2024 kl. 23.59 og hvis din ansøgning vækker vores interesse og nysgerrighed, kan du regne med en opringning i løbet af den 20. november 2024, hvor vi inviterer dig til en ansættelsessamtale den 22. november 2024.

Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Har du spørgsmål?
Du kan læse mere om kommunens børne- og ungepolitik på Børne- og ungepolitik - roskilde.dk.

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Heidi Krogh 2442 2393

Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”

Afdeling:
Læderstræde 6, Roskilde

Lokation: Gormsvej 9

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Roskilde Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (17.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Roskilde Kommune

Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2667301//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.