Få opslag som dette inden alle andre

I ambulatoriet søger vi en sygeplejerske til Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, klinik 1, Håndkirurgisk ambulatorium, på Gentofte Hospital.

Region Hovedstaden



Ambulatoriet har 3 subspecialer med i alt 20 engagerede og fagligt stærke sygeplejersker. Vi står over for et generationsskifte i håndkirurgisk ambulatorium, og vi skal derfor have en kollega mere.

Vi har et tæt samarbejde med vores tilhørende sengeafsnit, hvor du efter endt oplæring skal deltage i weekendarbejdet hver 6. weekend. Sengeafsnittet har 30 sygeplejersker ansat, det er yderst velfungerende, og du vil aldrig stå alene med opgaver, der overstiger dine kompetencer. Der er altid hjælp at hente.

Fælles for ambulatoriet og sengeafsnittet er, at trivslen blandt sygeplejerskerne er høj, samarbejdet med lægerne og andre faggrupper er godt og velfungerende, og vores patienter er tilfredse og glade for den professionelle og omsorgsfulde behandling, de får hos os.

Vi er et meget stort håndkirurgisk ambulatorium, og vi deler lokaler med skulder-/albuekirurgisk ambulatorium. Derudover har vi også et stort ambulatorium for hofter/knæ/fødder/idræt og tumorudredning. Der er således rig mulighed for karriereudvikling hos os.

Vi ser gerne at du har:

  • Ortopædkirurgisk erfaring
  • Interesse for og erfaring med sår og håndskader
  • Skadestueerfaring og/eller ambulatorieerfaring
  • Gode kommunikative evner
  • Dansk autorisation

Men det vigtigste er, at du har mod på udfordringer, interesse og lyst til læring.

Stillingen er på 32-37 timer ugentligt.

Vi tilbyder et individuelt oplæringsprogram over 6-8 uger, hvor du bliver tilknyttet en mentor.

Som sygeplejerske i vores ambulatorium vil dine opgaver være alsidige, og du vil blandt andet arbejde med:

  • Selvstændige sygeplejeambulatorier med bl.a. suturseponering, sårtilsyn og –behandling. Herunder anlæggelse af gips og diverse bandager.
  • Sygeplejevejledning ved telefonkonsultation
  • Tværfaglig samarbejde med læger og ergoterapeuter
  • Præoperativ klargøring og information til patienterne
  • Dokumentation af sygeplejeopgaver i Sundhedsplatformen
  • Koordinering af patientforløb
  • Kontakt til primærsektoren

Vi er en afdeling i udvikling og står overfor at udvide vores ambulatorier og sengeafsnit i de kommende år. Vi er en afdeling, der brænder for at udvikle kvaliteten af den sygepleje, vi leverer til patienterne. Vi bruger ”Fundamentals of Care” som begrebsramme for vores sygepleje og forsøger hele tiden at optimere patientforløbene.

Vi er meget opmærksomme på, at den enkelte medarbejder skal have mulighed for at udvikle sig, og vi har derfor sat fokus på de karriereudviklingsmuligheder, vi har i afdelingen, ved hjælp af ”karriereveje”, som fungerer på tværs af afsnittene i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi. Vi understøtter, at man har mulighed for at videreuddanne sig gennem de kurser, som hospitalet jævnligt udbyder, og vi tilbyder undervisning i afdelingen på ugentlig basis med både interne og eksterne specialister.

Stillingen ønskes besat fra den 1/1-2025 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Ansøgningsfrist: 6/11-2024
Samtaler afholdes i uge 47/48.

Ansøgningen stiles til oversygeplejerske Bente Nisted Olsen.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte oversygeplejerske Bente Nisted Olsen på tlf.nr. 3867 3277.

Generel info om afdelingen: https://www.gentoftehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/afdeling-for-led-og-knoglekirurgi/Sider/default.aspx

Afdeling:
Borgmester Ib Juuls vej 1, Herlev

Lokation: Gentofte Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (06.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2670356//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.