El-ingeniør med fokus på forsyning – Sweco Denmark
Sweco Danmark A/S
El-ingeniør med fokus på forsyning
Ansøgningsfrist2024-12-22
JobtitelEl-ingeniør
LokationKøbenhavn
Søg stillingen
Ønsker du at være en del af markedets stærkeste team indenfor eksisterende byggeri og drift? Vil du have spændende og afvekslende arbejdsopgaver, der udfordrer og udvikler dig både fagligt og personligt? Sweco har travlt med mange spændende opgaver og styrker derfor teamet i København med endnu en El-Ingeniør til mangfoldige opgaver bredt indenfor byggeri.
Om Eksisterende Byggeri & Specialer
Sweco er Danmarks førende virksomhed inden for rådgivning omkring eksisterende byggeri og drift af installationer. Med et team på næsten 350 kolleger og markedsledende specialistkompetencer inden for tekniske installationer, bygninger & konstruktioner samt ejendomsudvikling, er vi en virksomhed i vækst. Vi arbejder med en bred vifte af kunder, herunder Novo Nordisk, Radiometer, Region Hovedstaden, DR, ATP Ejendomme, Carlsbergfondet og flere kommuner. Vores engagement i bæredygtighed og levetidsforlængelse af byggeri er mere relevant end nogensinde, og vi søger at udbygge vores position i takt med stigende efterspørgsel.
Du får mulighed for at komme med på en spændende vækst og udviklingsrejse
Lige nu er Sweco inde i en meget spændende udvikling og oplever en stor tilgang af opgaver, så du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i en afdeling, der indtager en nøglerolle i markedet.
I EL-teamet har vi flere spændende opgaver med forsyning og mellemspænding i fokus vi søger derfor efter en eller flere nye kollegaer der kan hjælpe os med at styrke vores position og faglighed inden for området. Vi beskæftiger os generelt med alle typer af el-opgaver indenfor rådgivning, projektering, renovering, fagprojektledelse, teknisk byggeledelse, tilsyn og kvalitetssikring.
I EL-teamet vil du få mulighed for at bruge din faglighed og samtidig sparre med en masse dygtige kollegaer, vi sætter trivsel på arbejdspladsen meget højt og der er altid plads til en god faglige diskussioner.
Om dig
Du er en holdspiller, og du er god til at samarbejde og kommunikere både mundtligt og skriftligt. Du kan arbejde selvstændigt med projekterne – herunder analysere kundernes behov og komme med konstruktive løsninger. Du er struktureret og løsningsorienteret, og du har mod på at bidrage med dine egne input og gode idéer til løsning af konkrete problemstillinger. Når opgaverne er mange og udfordrende mister du ikke overblikket.
Du kan lide afveksling i dine opgaver, du er god til at samarbejde med dine kolleger og kunder. Generelt er du god til at skabe et solidt netværk i branchen, og du går gerne forrest i markedet.
Helt konkret forestiller vi os, at:
- Du er stærkstrømsingeniør, el-installatør eller maskinmester, gerne med supplerende baggrund som elektriker
- Du har erfaring med projektering af bygningsinstallationer generelt.
- Du har erfaring med projektering af hovedtavler, transformerstationer, mellemspændings anlæg og mellemspændings kabler.
- Du har solide faglige kompetencer og up-to-date viden inden for el-installationer samt projektering efter DS/HD 60364 og MOLIO BIPS
- Du har kendskab til programmer som ABBdoc, DIALux, SIMARIS, PCSCHEMATIC, PowerFactory
- Du har kendskab til- eller ønsker at arbejde med digitale værktøjer herunder 3D-projektering i Revit
Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Så skynd dig at sende os dit CV og andre relevante dokumenter på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte Claes Milsø på mail: [email protected] eller tlf. nr. 42821276.
Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Sweco i Danmark får du 2.000 kolleger. I Europa er vi i alt 22.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: