Få opslag som dette inden alle andre

SYGEPLEJERSKE SØGES TIL BOSTEDET LISBJERGHUS

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Er du nysgerrig, optaget af faglig udvikling og kan være med til at sætte retning for de sundhedsfaglige opgaver? Så er stillingen som uddannet sygeplejerske på bostedet Lisbjerghus lige noget for dig. Vi har en ledig stilling ledig på 37 timer til fastansættelse den 1. januar 2025, gerne pr. 1. december 2024.

Lisbjerghus er et dynamisk og levende botilbud, med plads til 14 beboere fordelt på to afdelinger. Målgruppen er voksne borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau, som har behov for støtte og hjælp ud fra en individuel pædagogisk tilgang. Beboerne er mellem 23 og 36 år.
Nogle af beboere på Lisbjerghus er stort set selvhjulpne i forhold til personlig hygiejne, af- og påklædning og spisning, mens andre har brug for hjælp til stort set alle praktiske og personlige gøremål. I den forbindelse forekommer forflytninger og personlig pleje.

Du skal indgå i det pædagogiske arbejde med alle vores beboere, samt kunne se styrken ved tværfagligt arbejde mellem det pædagogiske og det sundhedsmæssige område.

På Lisbjerghus tilbyder vi en specialpædagogisk indsats, som tager afsæt i borgerens behov og støtteniveau. Vores arbejde er bl.a. inspireret af specialpædagogiske referencerammer som KRAP og ASK, alternativ supplerende kommunikation. Vi arbejder ud fra Fagligt Fælles Fundament (FFF), hvor borgerens livsmestring er i fokus; se mere på Aarhus kommune, voksenhandicap.

Som medarbejder på Lisbjerghus vil du indgå i en medarbejdergruppe bestående af erfarne socialpædagoger, SOSU-assistenter, omsorgsmedhjælpere, køkkenleder, rengøring, afdelingsleder, samt vikarer og andet øvrigt personale. Dine arbejdstider er skiftende og der vil forekomme weekendarbejde hver 2. weekend, samt i ferier og på helligdage.

Om jobbet som sygeplejerske
på Lisbjerghus vil en væsentlig del af dine opgaver være at understøtte og sikre at vi kommer i mål med de sundhedsfaglige opgaver. Du kommer til at indgå i det daglige arbejde på lige vilkår med andre faggrupper, men skal have særlig fokus på at sætte din viden i spil i faglige drøftelser hvor det fælles sigte er at understøtte livskvaliteten for borgeren.

Dine opgaver kan eks. se sådan ud

  • Understøtte afdelingens håndtering af medicin
  • Understøtte dine kollegaer i sundhedsfaglige arbejdsgange
  • Sikre ajourføring af sundhedsfaglig dokumentation
  • Samarbejde tæt med afdelingsleder og sundhedsfaglig koordinator i forbindelse med udviklingen af den sundhedsfaglige praksis i arbejdsfællesskabet
  • Understøtte sundhedskommunikation

Andre opgaver kan være

  • Sundhedsfaglig og pædagogisk dokumentation
  • Varetage kontaktfunktion for udvalgte borgere, med sundhedsfaglige ”briller”
  • Samtaler med eksterne samarbejdspartnere mv.
  • Understøtte kollegaer i at varetage sundhedsfaglige opgaver som sårpleje, medicinhåndtering, forebyggelse og meget mere.
  • Bidrage til teammøder og personalemøder med observationer, faglighed og nysgerrighed.
  • Arbejde i IT-systemer bl.a. Modulus hvor vi dokumenterer borgernes mål og delmål.
  • Daglige opgaver i at støtte borgerne med indkøb, ture ud af huset etc.
  • Koordination og netværk med botilbuddenes andre sundhedsfaglige medarbejdere.
  • Deltage i det pædagogiske daglige arbejde, men med et sundhedsfagligt overblik hvor det er nødvendigt.

I den optimale verden forestiller vi os

  • At du er uddannet sygeplejerske eller anden sundhedsfaglig uddannelse og gerne med erfaring fra socialområdet.
  • At du bruger nysgerrighed som en del af dit sundhedsfaglige ståsted.
  • At du kan bidrag til den psykologiske tryghed ved at være nysgerrig på egen og andres daglige praksis.
  • At du udviser høj professionel etik og kan omsætte det i det daglige arbejde.
  • At du vil understøtte borgerne i deres ret til at bestemme over eget liv.
  • At du kan samarbejde med andre faggrupper samt pårørende.
  • At du vil arbejde dag, aften samt weekend/helligdage.

Derfor skal du vælge os

  • Du bliver en vigtig del af et livfuldt hus, hvor fokus er på trivsel for mennesker med udviklingshæmning.
  • Du bliver en del af et velfungerende, tværfagligt arbejdsfællesskab.
  • Du får en arbejdsplads, hvor fagligheden vægtes højt.
  • En spændende stilling på et bosted, hvor du får en unik mulighed for at være med til at sætte retning på den sundhedsfaglige opgaveløsning.
  • Løbende faglige sparring.
  • Uddannelse i KRAP-metoderne.
  • En leder der tager ansvar for din faglige udvikling og trivsel.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37t/u

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder, Jette Parnset på telefon +45 41 85 48 35 eller [email protected]

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 24. november 2024 kl. 23.59

Vi afholder ansættelsessamtale den 26. november 2024.

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

24-11-2024

Afdeling: CSV Lisbjerghus.

Ansøgningsfrist: 24 November 2024

Placering: Marie Belowsvej 6, 8200, Aarhus N, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (24.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2672262//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.