Cybersikkerhedsspecialist
Sønderborg Kommune
Cybersikkerhedsspecialist til IT Service ved Sønderborg Kommune
Har du et solidt teknisk fundament og erfaring med at arbejde med cybersikkerhed på et strategisk og operationelt niveau? Og brænder du samtidig for at sikre høj cybersikkerhed i en stor og dynamisk organisation? Så er du måske vores nye kollega i IT Service ved Sønderborg Kommune.
Om jobbet
- Du vil være med til at understøtte prioritering og koordination af tiltag, der understøtter en endnu bedre cybersikkerhed i kommunen.
- Du vil skulle sikre opfølgning på det aktuelle trusselsbillede.
- Du kommer til at medvirke ved planlægning, implementering og vedligeholdelse af løsninger inden for områder som: Design og arkitektur med fokus på sikkerhed, et fælleskommunalt samarbejde om cybersikkerhed, patch management, endpoint security, SIEM, sårbarhedsskanninger, beredskabsplaner, samt analyse af sikkerhedshændelser.
- Du vil skulle samarbejde med relevante samarbejdspartnere både eksternt og internt, herunder kommunens ledelse, de mange fagområder, leverandører og myndigheder.
- Du vil skulle understøtte awareness indsatser og bidrage til at udbrede viden og god praksis om cybersikkerhed i hele organisationen.
- Du medvirker til, at kommunen lever op til gældende standarder og lovgivningen på cybersikkerhedsområdet.
Om dig
- Du har evnen til at hæve dig op “i en helikopter” og se udfordringerne oven fra.
- Du har en analytisk og systematisk tilgang til dit arbejde, og du er skarp til at håndtere komplekse problemstillinger og finde løsninger, der passer til kommunens behov og rammer.
- Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, og du kan formidle teknisk viden på en forståelig måde til meget forskellige målgrupper.
- Du har en relevant uddannelse inden for IT eller cybersikkerhed, eller du har opnået tilsvarende kompetencer gennem dine lange erfaringer.
- Du har et solidt teknisk fundament, kombineret med stort kendskab til cybersikkerhed. Du har erfaringer med at arbejde med netværk, firewall og Microsoft Cloud infrastruktur, der alle er vigtige kernekompetencer for stillingen.
- Du er engageret, ansvarsbevidst og serviceminded, og du har lyst til at lære nyt og udvikle dig fagligt og personligt.
Om os
- Vi er 30 engagerede kollegaer, der brænder for at levere den gode service og det gode IT-fundament, der hjælper alle de mange kollegaer i kommunen med at kunne løse deres vigtige opgaver til gavn for borgere og virksomheder i Sønderborg Kommune.
- Vi har en uformel og tillidsbaseret kultur, hvor vi respekterer hinandens forskelligheder og styrker. Vi har et godt socialt sammenhold og vægter, at vi skal have det godt med hinanden.
- Vi er organiseret i 5 teams: Helpdesk, Cybersikkerhed og Core infrastruktur, Drift og Implementering, Netværk, samt ESDH. Du vil blive en del af Cybersikkerhed og Core infrastruktur, der i dag består af 3 dygtige dedikerede specialister, der arbejder med drift og implementering af systemer og infrastruktur i relation til cybersikkerhed og core infrastruktur.
- Vi stræber efter et højt fagligt niveau, og vi prioriterer kompetenceudvikling og videndeling. Vi tilstræber en god balance mellem arbejde og fritid, og vi tilbyder fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Ansøgning og kontakt
- Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job, hvor du vil have rig mulighed for at sætte dit præg på cybersikkerheden i Sønderborg Kommune.
- Lønnen følger den gældende overenskomst, ligesom der er gode personaleforhold og pensionsordning.
- Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
- Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-chef Bo Mathiasen Bladmose på tlf. 2320 7814 eller e-mail [email protected].
- Send din ansøgning med CV og relevante bilag via [Søg stillingen] senest den 15. november 2024
- Vi forventer at afholde samtaler i uge 48.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Rådhustorvet 10, Sønderborg
Lokation: Region Syddanmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: