Få opslag som dette inden alle andre

Vejleder til Ungdommens Uddannelsesvejledning Aabenraa

Aabenraa Kommune



Har du særlig interesse for at vejlede unge fra de går i 7. klasse til de fylder 25 år? Er du god til at samarbejde? Og har du en positiv indstilling?

En vejleder gennem mange år har valgt at gå på pension, og derfor søger vi en ny kollega, der brænder for arbejdet med unge, og som har det særlige ”UU-menneskesyn”, hvor man tror på det bedste i alle unge.

Om jobbet
Dine opgaver vil hovedsageligt bestå af klassiske UU-vejlederopgaver, herunder:

  • Vejledning af unge i grundskolen, herunder kollektiv vejledning om ungdomsuddannelsessystemet
  • Undervisning i "Uddannelse & Job" i grundskolen
  • Vejledning af unge i alderen 18 til 24 år
  • Samarbejde med alle relevante parter om unge i og uden for kommunen
  • Dokumentation i vores IT-system

Om Ungdommens Uddannelsesvejledning
I UU Aabenraa er vi i alt 11 erfarne vejledere samt en leder, og vi har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. UU er en arbejdsplads i konstant udvikling, hvor vi har høj grad af social kapital, og hvor vi arbejder efter en struktureret ramme med plads til professionelle frihedsgrader.

UU er en fleksibel arbejdsplads og er ansvarlig for vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv for unge op til 25 år i Aabenraa Kommune. UU samarbejder med bl.a. grundskoler, ungdomsuddannelser, erhvervsliv, organisationer og andre vejledningsordninger for at sikre en sammenhængende og kvalificeret vejledning.

Ungdommens Uddannelsesvejledning er en del af den Kommunale Ungeindsats. I i Aabenraa hedder den Ungeindsatsen. Ungeindsatsen har til huse på Dr. Margrethes Vej 13 i Aabenraa og består af medarbejdere og ledere fra Jobcentret, Børn og Familie, Visitation og Understøttelse samt UU. Se mere på www.ungeindsatsen.dk.

Ungdommens Uddannelsesvejledning er en institution under Børn og Kultur.

Om dig
Som person skal du have humor, være omgængelig og kunne kommunikere i øjenhøjde med unge, deres forældre og øvrige samarbejdspartnere. Du skal ligeledes være vedholdende og brænde for at understøtte de unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse eller at komme i arbejde.

Vi forventer, at du

  • har en mellemlang videregående uddannelse
  • har undervisningserfaring
  • har et indgående kendskab til ungdomsuddannelsessystemet
  • har kendskab til vejledningsområdet
  • har en vejlederuddannelse eller er indstillet på at tage den med de krav, det medfører
  • har forståelse for unges forskellige forudsætninger og lyst til at vejlede dem
  • kan arbejde selvstændigt, tværfagligt og i team
  • er fleksibel i forhold til at arbejde med øvrige vejlednings- og udviklingsopgaver
  • har stærke it-kompetencer

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer, og der er løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Forventet ansættelse 1. januar 2025.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger
Du kan få nærmere oplysninger om stillingen hos UU-leder Kathrine Svane Christiansen på telefon nr. 23 11 48 81. I øvrigt henvises til vores hjemmeside uu-aabenraa.dk

Ansøgning
Send din ansøgning med relevante bilag via linket senest den 21. november 2024.
Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 27. november 2024.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Opret jobprofil

Ansøgningsfrist:
21. november 2024

Tiltrædelse:
1. januar 2025

Arbejdssted:
Ungdommens Uddannelsesvejledning

Timeantal:
37

Kontakt:
Kathrine Svane Christiansen, telefon nr. 23 11 48 81

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aabenraa Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aabenraa Kommune

Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa

Aabenraa Kommune er arbejdsplads for cirka 4500 engagerede ansatte med fagligheder indenfor alle kommunale serviceområder.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2673381//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.