Få opslag som dette inden alle andre

Risk Manager til Banedanmarks anlægsprojekter

Banedanmark



Vil du have central rolle i udviklingen af fremtidens grønne jernbane, der forbinder Danmark og Europa? Og er du nysgerrig på projekt- og programledelse samt organisatorisk læring? Så er du måske vores næste kollega, der skal med på rejsen mod en mere bæredygtig infrastruktur.

Du bliver en del af teamet Risk Management, som er en del af Divisionssekretariat & PMO i Banedanmarks Anlægsdivision. Udover vores team, står sektionen bl.a. for den politiske betjening, ledelsessupport og rapportering til Transportministeriet.

Din kerneopgave er at være med til at sikre en mere systematisk og standardiseret tilgang til risikostyring på tværs af de mange jernbaneprojekter. Du får et stort og selvstændigt ansvar for at udgøre en central rolle og bidrage aktivt ind i projektledelsen med aktiv styring af projekt- og programrisici, og du kommer til at arbejde med en række klassiske opgaver inden for risikostyring.

I din opgaveportefølje kan bl.a. nævnes:

  • Facilitering af risikoworkshops og risikomøder, på tværs af forskellige faggrupper
  • Løbende opfølgning på risici i tæt samarbejde med projektledere
  • Vedligeholdelse af risikoregistre
  • Udarbejde risikorapporter og notater
  • At understøtte ledelsen samt politiske og eksterne interessenter i, at træffe de rette beslutninger baseret på risiko, tværgående analyser og vurderinger som vedrører budget og tidsforbrug på de planlagte projekter og programmer
  • Faglig sparring til program- og projektledere i forhold til risikohåndtering

Det er din rolle at samle de relevante interessenter og lede de processer, der handler om aktiv deltagelse i risikoarbejdet, hvorfor det er vigtigt, at du kan skabe klarhed, videreformidle og prioritere relevante risici.

Du skal derudover trives med at tage styring, koordinere og sikre relevante bidrag fra mange forskellige interessenter, samtidig med at du indimellem skal kunne udfordre projekterne omkring deres risici og håndtering af disse, hvor du desuden er komfortabel ved at stå forrest som facilitator.

Du er nysgerrig, videbegærlig og motiveres af relations dannelse

Vi har ikke umiddelbart krav til din uddannelsesmæssige baggrund og du kan komme med en baggrund inden for f.eks. risiko og sikkerhed eller økonomi og data. Du behøver ikke at have arbejdet med anlæg eller infrastruktur før. Til gengæld er det en fordel, hvis du har arbejdet med projektledelse før, eller på anden vis har bidraget ind i projektstyring igennem en support funktion. Det vigtigste er dog, at du er nysgerrig, videbegærlig og har interesse i at lære nyt og sætte dig ind i de arbejdsmetoder vi i Banedanmark arbejder med risici på.

Derudover motiveres du af det gode samarbejde og relations dannelse er altafgørende ift. at kunne sparre og rådgive projekterne. Da vi derudover er et relativt nyt team, har du desuden mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen og din opgaveportefølje.

Din nye arbejdsplads

I team Risk Management får du dygtige kollegaer, der spænder vidt ift. baggrund og anciennitet. Vi er et team, der sætter pris på kollegialt fællesskab, hjælpsomhed og faglige udfordringer. Vi sidder i et åbent kontorlandskab med gode muligheder for både at arbejde selvstændigt, men hvor vi også har et bredt samarbejde på tværs af projektorganisationen i Anlægsdivisionen. Vi har en kultur i teamet, hvor videndeling, faglig sparring og læring bliver prioriteret.

Vi lægger vægt på at have en god, fleksibel arbejdsplads i balance, hvor der også er plads til fritid og familie. Du kommer desuden til at arbejde i et miljø med høj grad af frihed under ansvar og indflydelse på planlægningen af dit eget arbejdsliv.

Din nye arbejdsplads bliver på Banedanmarks hovedkontor ved Kalvebod Brygge i København – tæt på den offentlig transport ved Dybbølsbro Station. Da vi har projekter i hele Danmark, kan det dog ikke udelukkes, at der kan komme rejsedage, f.eks. til vores kontor i Fredericia.

Løn og kontakt

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 1 Hovedstad.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Risk Manager Theis Haugaard på telefon 2126 8691, Risk Manager Caroline Bach på telefon 24378304 eller Teamleder for Risk Management Karen Jørgensen på telefon 2126 0985.

Send din ansøgning og dit CV hurtigst via linket ”Søg stillingen”. Vi indkalder til samtaler løbende. Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2674624//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.