Socialformidler/rådgiver til Uddannelseshuset, Jobcenter Randers (130104)
Randers Kommune
Ungdommens Uddannelseshus Randers (UUR) er et samarbejde mellem Jobcenter Randers, UU (Ungdommens uddannelses vejledning Randers) og et antal interne som eksterne samarbejdspartnere. UUR arbejder med unge op til 30 år og er fysisk beliggende på erhvervsskolen Tradium.
Vi søger en koordinerende sagsbehandler, der har et skarpt beskæftigelsesfokus, en struktureret tilgang, faglige kompetencer og som brænder for at lykkes med kerneopgaven i beskæftigelsesindsatsen – at støtte den unge i at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Målgruppen er unge aktivitetsparate mellem 18 og 30 år.
Du skal kunne tage udgangspunkt i den enkelte unge og gøre det, der giver mening i arbejdet for at sikre en konstant udvikling og støtte den unge mod job eller uddannelse. Du skal kunne agere i en hverdag baseret på tillid fra ledelse og kollegaer - og som en del af et selvstyrende team kunne tage ansvar for den samlede opgaveløsning i teamet.
Vores arbejde har sit afsæt i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Målgruppen er således unge med komplekse personlige, sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer. Kendetegnende for indsatsen er udvikling af kompetencer hos den unge via individuelt tilrettelagte forløb med mål om at opnå lønnede timer for at blive en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet.
Vi forventer af dig, at du
- er uddannet socialrådgiver/socialformidler
- har interesse i at arbejde med vejledning og aktivering indenfor jobcentrets vilkår og rammer
- har kendskab til beskæftigelseslovgivning og kan omsætte den i praksis
- kan bevare roen i en travl hverdag og være i stand til at håndtere arbejdet med unge med fysiske, psykiske og sociale problemer
- tager ansvar for opgaveløsningen i et selvstyrende team og finder værdi i at arbejde teamorienteret
- kan navigere i de forskelligartede opgaver, som skal løses i en tempofyldt og foranderlig hverdag
- har gode samarbejdsevner og relationskompetencer
- møder den unge ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, hvor den unge er med til at sætte retningen
- er tydelig og inddragende i din tilgang til den unge
- formår at bevare overblikket og samtidig formår at sikre flow og fremdrift i den unges forløb
- er stærk i din skriftlige dokumentation.
Vi er en tillidsbaseret arbejdsplads med store ambitioner for gode og faglige løsninger, hvor du kan være med til at præge måden, vi arbejder på, og få erfaring med at udvikle nye indsatser for unge. Vi har en høj grad af medindflydelse - og en udfordrende, spændende og resultatorienteret tilgang til vores fælles opgaver.
Vores arbejdsplads har et stærkt socialt fællesskab med godt humør og plads til den enkelte. Vi har sparringsgrupper med kompetente kollegaer og faglige konsulenter med fokus på kvalitet, og hvor du får sat din faglighed i spil.
Der er tale om 1 fast stilling på 37 timer til besættelse 1. januar 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med HK eller DS.
Du bedes vedlægge CV med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse samt kopier af eksamenspapir og evt. udtalelser.
Yderligere oplysninger
kan fås ved henvendelse til faglig konsulent Ena Devlic på telefon 89 15 78 34, faglig konsulent Karen Beksgaard på telefon 89 15 77 69 eller afdelingsleder Pia Bendtzen på telefon 89 15 79 51.
Ansøgningsfrist
20. november 2024 – og stillingen søges elektronisk, ligesom der indbydes til ansættelsessamtaler elektronisk. Indbydelse vil ske den 21. november 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes den 25. november 2024.
Der gives besked om udfaldet af samtalerne senest den 29. november 2024.
Arbejdssted:
JCR Udd-Aktivitetsparate
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: