Få opslag som dette inden alle andre

Kom og bliv vores kollega i skønne Nuuk

Det Grønlandske Sundhedsvæsen



Vi søger jordemødre til både fastansættelse og vikariater, gerne af minimum 3 måneders varighed, med ansættelse fra 1. december 2024 eller efter nærmere aftale.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Vi vægter nærvær og kontinuitet i graviditet og fødsel højt.
At arbejde som jordemoder på fødeafdelingen i Nuuk er kendetegnet ved selvstændigt jordemoderarbejde og mulighed for tid til ro og nærvær. Vi arbejder for bevarelsen af den normale fødsel, et godt samarbejde på tværs af faggrupper og for at støtte de sårbare familier bedst muligt.

Fødeafdelingen på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk er et mindre specialefødested med ca. 500 fødsler årligt, hvoraf ca. halvdelen er visiteret fra kystbyerne grundet komplikationer eller manglende beredskab. Vi har en sectiofrekvens på ca. 12% trods den store andel af komplicerede gravide. De grønlandske fødende har ry for at føde flot og hurtigt, hvilket også er vores oplevelse. Den grønlandske fødekultur er kendetegnet ved en stor andel af ukomplicerede graviditeter, hurtige fødsler og stor opbakning fra familien og den gravides netværk. Ofte har den fødende mange med til fødslen, som er gode til at give den omsorg, der er behov for.
I konsultationerne har vi mulighed for kontinuitet, da vi som jordemødre følger den gravide og partneren fra starten af graviditeten, ofte fra uge 9, hvor vi laver journaloptagelse af en times varighed. Vi følger den gravide gennem hele graviditeten og tilbyder jordemoderkonsultation i uge 12, 22, 28, 32, 36, 38 og 40 af 30 minutters varighed. Derudover tilbydes MANU, forældreforberedende undervisning, som er særligt tilrettelagt til de kommende forældre i Grønland. Du vil have mulighed for medindflydelse på dit eget vagtskema.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job i et fascinerende land på en arbejdsplads med stor indflydelse på din egen hverdag og ledelsesmæssig opbakning.
  • Primært fødegangsvagter, konsultation og eventuelt undervisning i forældreforberedelse.
  • Arbejde i to forskellige vagtformer: 8-timers vagter i form af dag- eller aftenvagt og døgnvagt med kald fra hjemmet. I døgnvagterne har man enten første kald kl. 7.30-20.00 eller 20.00-7.30. Du kan forvente at have 1-3 døgnvagter om ugen og arbejde hver anden weekend.
  • Mulighed for at arbejde med dine kompetencer indenfor svangre- og barsel, da vi dækker et fast rul på 3-4 vagter ugentligt på den obstetriske sengeafdeling K3. Der er tilknyttet et afsnit for raske præmature, hvor mor, far og barn har mulighed for at være indlagt sammen.
  • På dine introduktionsdage følges du med en kollega, der introducerer dig til de funktioner, du skal udføre.
  • En varieret arbejdsuge med konsultationer, ambulante svangrepatienter og en del praktiske gøremål som fx at fylde fødestuer op efter fødslen samt bestille depotvarer, linned og mad til patienter samt akut fødegangsarbejde.

Vi søger dig, der:

  • Har gåpåmod, et godt jordemoderfagligt håndelag samt en positiv tilgang til parrene og kolleger.
  • Værdsætter kollegiale og sociale kompetencer højt.
  • Har barselserfaring, gerne indenfor kompliceret barsel – dette er dog ikke et krav.
  • Er dobbeltsproget grønlandsk/dansk – dette er dog ikke et krav.

Om os:

  • Vi er et dynamisk og engageret team på 16 vagtbærende jordemødre, en udviklingsjordemoder og en ledende jordemoder. Der er altid to døgnvagter, og vi assisterer hinanden til fødslerne.
  • Vi har et godt sammenhold og prioriterer en god omgangstone og det sociale samspil på afdelingen højt. Blandt andet har vi fælles morgenmad hver fredag, betalt af afdelingen.
  • Vi glæder os til at arbejde sammen med dig!

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning
Bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

Startdato: 1. december 2024 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 25. november 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Kontakt:
Information om stillingerne kan indhentes ved ledende jordemoder Aininaq Willesen på tlf. (+299) 34 40 82 eller på e-mail: [email protected]. Husk tidsforskellen på 3 timer, når klokken er 12.00 i Danmark er den 9.00 i Grønland.

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: [email protected]

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Grønlandske Sundhedsvæsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Vi tilbyder spændende vikariater og faste stillinger til sundhedsfagligt personale.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2675309//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.