Administrativ medarbejder søges til Medicinsk Område M1 og M2, på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Er du en struktureret og imødekommende person, som brænder for at hjælpe mennesker og sikre gode arbejdsgange? Så er det måske dig vi leder efter!
Vi søger en energisk og engageret administrativ medarbejder, som trives i en dynamisk hverdag bevarer overblikket, selv når der er travlt. Du vil spille en vigtig rolle i at hjælpe både patienter og kollegaer på en venlig og professionel måde, samtidig med at du arbejder selvstændigt og struktureret med en række administrative opgaver. Vi tilbyder ansættelse fra 1. januar 2025 eller efter nærmere aftale.
Vi søger dig, der
- Har erfaring med administration og eventuelt en relevant uddannelse inden for handel & kontor.
- Er stabil, engageret og serviceminded, og som trives med at have travlt, samtidig med, at du kan bevare roen og overblikket.
- Har gode IT-kompetencer og er fortrolig med at arbejde i forskellige IT-systemer, især Windows Office-pakken.
- Er struktureret og har en stærk sans for orden.
- Behersker både grønlandsk og dansk i tale og skrift.
Dine opgaver vil omfatte:
- Modtagelse og registrering af ankomster samt viderehenvisning til vores sengeafdelinger.
- Administrativ forberedelse af ankomster og indlæggelser i samarbejde med modtagevagten.
- Bestilling af IT-adgangskoder og nøgler til nye medarbejdere.
- Kontering af fakturaer i Iris-systemet.
- Udarbejdelse af tiltrædelsesdokumenter for timelønnede medarbejdere.
- Indsendelse af timesedler for timelønnede hver 14. dag.
- Håndtering af fraværsregistrering.
- Forberedelse af velkomstbreve, telefonlister og andet materiale til nye medarbejdere.
- Bestilling af varer fra depotet samt opdatering af varebestillingsskemaer.
- Hjælp til kollegaer med oprettelse af rejseafregninger.
- Opdatering af telefonlister, ugeplaner og mailinglister.
- Introduktion af nye medarbejdere og rundvisning på afdelingen.
- Diverse kontoropgaver.
Hvad kan vi tilbyde?
Vi forventer ikke, at du kender til alle opgaver på forhånd – vi sørger for grundig oplæring, og nogle af opgaverne kan blive tilpasset dine kompetencer og erfaringer.
Arbejdstiden er fra kl. 8.00 til 16.00, mandag til fredag, med en samlet arbejdstid på 40 timer om ugen.
Om os: Medicinsk Afdeling på Dronning Ingrids Hospital består af to sengeafsnit, M1 og M2, som modtager medicinske patienter fra hele Grønland. Vi arbejder med alt fra udredning og diagnosticering til behandling, rehabilitering og palliativ pleje for både akutte og planlagte patienter.
Selvom vi har travlt, er der altid plads til smil og et godt kollegaskab på tværs af faggrupper.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl
Startdato: 1. januar 2025 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: 29. november 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt:
Information om stillingen kan indhentes ved afdelingssygeplejerske Petra Luna Fuglø på tlf. (+299) 34 48 21 eller på e-mail: [email protected]
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: