Administrativ koordinator til staben, Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark
Region Syddanmark
Er du struktureret, serviceorienteret og klar på en alsidig hverdag fyldt med spændende koordineringsopgaver? Har du sans for detaljen, og kan du samtidig bevare overblikket? Motiveres du af at være den, der får tingene til at fungere? Så er det måske dig, vi søger til en afvekslende og spændende arbejdsdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor den planlagte dagsorden hurtigt kan ændre sig.
BUP Syddanmark har det sidste år været gennem en større organisatorisk ændring, og har på den baggrund arbejdet målrettet med at sikre patienterne den bedst mulige udredning, pleje og behandling i alle afsnit og teams på tværs af vores fire matrikler i regionen. Afdelingen søger en alsidig koordinator til staben i Odense, som vil være en central støtte i den daglige drift og vil være med til at sikre, at tingene fungerer gnidningsfrit i staben og generelt i afdelingen. Stillingen ønskes besat pr. den 1. januar 2025 eller efter aftale. Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt.
Dine opgaver
Som administrativ koordinator vil du få en bred vifte af opgaver, der spænder fra administrative og praktiske opgaver til koordinations- og ledelsesunderstøttende opgaver. Du er i mange henseender afdelingens ansigt udadtil og dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Koordinering af større arrangementer i afdelingen, hvor du bl.a. vil være ansvarlig for den praktiske og logistiske planlægning
- Planlægning og koordinering af eksterne besøg, herunder udarbejdelse af program og bestilling af forplejning
- Strukturering og planlægning af afdelingens faste mødebookinger og generelle årshjul
- Du er også behjælpelig med opsætning og vedligeholdelse af IT-udstyr i staben
- Generel sekretærbistand og understøttelse af afdelingsledelsen, herunder håndtering af de planlagte samt akutte opgaver, der måtte opstå
- Samarbejde med og understøttelse af den øvrige stab bestående af ledelsessekretærer og konsulenter
Vi søger
Vi søger dig, som er initiativrig og har en naturlig sans for struktur. Du trives i en alsidig rolle, hvor opgaverne kan variere fra deltaljeret planlægning til mere praktiske gøremål.
Desuden er du:
- Uddannet sekretær eller har anden relevant uddannelse
- Smilende og imødekommende og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- God til at bevare overblikket, selv på travle dage
- Serviceorienteret og klar på at træde til, hvor der er brug for det
- Komfortabel med og erfaren i at opsætte og betjene it-udstyr og har en interesse for at lære ny teknologi
- Effektiv og fleksibel i din opgaveløsning, og du tager ansvar for, at opgaverne bliver fulgt til dørs
Vi kan tilbyde dig
- Et godt kollegialt og tværfagligt samarbejde
- Grundig introduktion og oplæring i de forskellige systemer og arbejdsopgaver
- Et alsidigt og varierende job i en afdeling i rivende udvikling
- Høj grad af indflydelse på arbejdsopgaver og arbejdstid
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig stilling i en dynamisk organisation
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Et stærkt og engageret team, som du bliver en del af
- En hverdag med mange forskelligartede opgaver og tæt samarbejde med resten af staben og afdelingsledelsen
- Fast stilling på fuld tid
Om afdelingen
Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark undersøger og behandler børn og unge i aldersgruppen 0-17 år med svære børne- og ungdomspsykiatriske vanskeligheder, og vi har højt specialiseret funktion på flere områder. Vi har en aktiv forskningsenhed, og tæt kontakt til Syddansk Universitetet (SDU).
Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark er fordelt over fire matrikler (Odense, Aabenraa, Esbjerg og Vejle) og vi har ca. 600 medarbejdere. Din primære arbejdsplads vil være på matriklen i Odense.
Afdelingsledelsen består af en chefsygeplejerske og en cheflæge. Du vil blive en del af vores stab, som består af 13 dygtige og engagerede medarbejdere med bred og forskellig faglig baggrund, hvor alle hjælper hinanden. Du vil referere direkte til stabslederen.
Praktiske oplysninger
Ansøgningsfristen er d. 17. november 2024, og ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 21. november 2024. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved stabsleder Torben Birk Rosbach på tlf. 21 13 52 23.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Danske Regioner, og er omfattet af lokal løndannelse. Det betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder. Der indhentes børne- og straffeattest.
Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark er en røgfri arbejdsplads.
Vi ser frem til at høre fra dig med en uddybning af, hvorfor det lige netop er dig, vi skal ansætte.
Afdeling: Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark
Stillingsbetegnelse: Administrativ medarbejder
Arbejdstid: 37
Arbejdssted: Odense
Ansøgningsfrist: 17-11-2024