Få opslag som dette inden alle andre

Vil du være med til at bekæmpe den mest alvorlige og komplekse organiserede kriminalitet?

Rigspolitiet



National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) søger en specialanklager til advokaturen for organiseret kriminalitet Øst (OC), som behandler de største og mest komplekse sager om organiseret kriminalitet.

Din nye hverdag
NSK er en landsdækkende enhed, som samler de mest specialiserede kompetencer i politi og anklagemyndighed. Vi efterforsker og behandler straffesager, der handler om den mest komplekse, økonomiske, organiserede og IT-relaterede kriminalitet.

De straffesager, der tidligere blev behandlet af bl.a. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og de to regionale efterforskningsfællesskaber Særlig Efterforskning Vest (SEV) og Særlig Efterforskning Øst (SEØ), bliver nu efterforsket og strafforfulgt af NSK. Vi er mere end 1.000 ansatte og har egne efterforskningsafdelinger og egen anklagemyndighed, der består af i alt fem advokaturer.

Opgaverne i advokatur OC Øst
Som specialanklager i OC Øst vil du få ansvaret for behandlingen af større og komplicerede sager om organiseret kriminalitet.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • at deltage i forberedelsen af og gennemføre omfattende og komplekse straffesager inden for organiseret kriminalitet,
  • at indgå aktivt i et tæt samarbejde med bl.a. efterforskere, revisorer og analytikere om tilrettelæggelsen af sagerne,
  • at samarbejde med såvel indenlandske og udenlandske myndigheder inden for dit speciale.

For den rette ansøger vil der tillige være mulighed for at varetage en funktion som fagleder i NSK og fungere som stedfortræder for advokaturchefen i advokatur OC Øst.

Generelt om arbejdet som anklager i NSK
Da NSK’s sager ofte vil have stor samfundsmæssig betydning, vil du komme til at beskæftige dig med straffesager, som følges tæt af medierne.

Straffesagerne bliver i vidt omfang behandlet ud fra en projektorienteret tilgang. Som anklager indgår du i et tæt og løbende samarbejde med efterforskerne om sagernes behandling.

Du kommer til at indgå i en advokatur med et højt fagligt niveau og et godt samarbejde om sagerne, hvor det altid er muligt at sparre med andre dygtige anklagere. Vi prioriterer, at vores anklagere hele tiden udvikler sig fagligt og personligt. Vi vægter social trivsel højt, og vores omgangstone er uformel og åben. Derudover har vi stor fokus på, at der skal være god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Du må påregne rejseaktivitet i mindre omfang.

Vores nye kollega
Du har en høj faglig integritet med fokus på kvalitet og legalitet. Du er robust, vedholdende, har gennemslagskraft og evner at skabe resultater. Du inspirerer aktivt til høj faglighed i samarbejdet med andre. Du skal have gode formidlingsevner, kunne kommunikere på engelsk, være selvstændig og god til at samarbejde både internt og eksternt.

Du arbejder kvalitetsbevidst, driftsorienteret og målrettet i et tæt tværfagligt samarbejde med efterforskere, specialkonsulenter, analytikere og administrative medarbejdere.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstsvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret som special- eller chefkonsulent og den konkrete lønindplacering, herunder eventuelle tillæg, vil afhænge af dine kvalifikationer.

Der er til stillingen knyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingens ansættelsesområde er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Det er en forudsætning, at du i forvejen er ansat med ansættelsesområdet: Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Et skifte til stillingen er en rokering inden for dit ansættelsesområde.

Stillingen kan besættes hurtigst muligt. Vi forventer, at det bliver 1. januar 2025.

Hvis du er tjenestemand i politiet eller anklagemyndigheden, kan du bevare denne ansættelsesform.

Din arbejdstid vil være 37 timer pr. uge inkl. frokost. Arbejdstiden vil primært være inden for normal kontortid.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Dit arbejdssted bliver indtil videre arbejdsplads i Karlslunde, men vil ligesom de øvrige medarbejdere i NSK i Østdanmark senere få arbejdsplads i Ejby ved Glostrup.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte advokaturchef Bjørn Sejr på [email protected] eller tlf. 2128 4825.

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk og om Anklagemyndigheden på www.anklagemyndigheden.dk.

Du bedes vedhæfte din motiverede ansøgning, CV, uddannelsesbevis, karakterudskrifter fra både din bachelor og kandidat samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer at holde samtaler løbende.

Om National enhed for Særlig Kriminalitet
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden.

Vi håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet og har egen anklagemyndighed, der fører vores straffesager. Vores efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor vores indsats har den største effekt.

De komplekse sager, som NSK har ansvar for, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

Vi understøtter derudover hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.

Vi er ca. 1.200 dedikerede medarbejdere. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsbaggrunde, som skaber en god dynamik og alsidighed i vores samarbejde og opgaveløsning.

I NSK har vi fokus på vores opgaveløsning, som kræver høj faglighed og kvalitet i vores arbejde. Vi er en arbejdsplads, hvor dygtige medarbejdere bliver endnu dygtigere, både gennem vores daglige arbejde og udfordringer og via løbende kompetenceudvikling. Derudover vægter vi trivsel, godt samarbejde samt balancen mellem dit job og privatliv højt.

NSK har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Karlslunde, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

Du kan læse mere om National enhed for Særlig Kriminalitet på www.politi.dk/virksomheden/national-enhed-for-saerlig-kriminalitet.

Ansøg nu

Ansøgningsfrist:
15/11/2024

Ansøgningsfrist:
15/11/2024

Arbejdsgiver:
National enhed for Særlig Kriminalitet

Jobsted (langt):
Karlslunde

Deltid / fuldtid:
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (15.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2679584//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.