Få opslag som dette inden alle andre

Økonomikonsulent til Børn & Kultur Sekretariat

Esbjerg Kommune



Økonomikonsulent til Børn & Kultur Sekretariat

Er du nysgerrig på data og økonomi? Evner du at omsætte data og formidle den økonomiske situation, så det bliver forståeligt for modtageren? Trives du med at arbejde selvstændigt og samtidigt være en del af et team? Og har du stærke analytiske kompetencer? Så er jobbet som økonomikonsulent i Børn & Kultur måske noget for dig.

Hvilke opgaver kan vi tilbyde?
Som økonomikonsulent i Børn & Kultur får du et alsidigt job med stor indflydelse på udformningen og løsningen af egne opgaver. Stillingen forudsætter, at du er nysgerrig og forstår at sætte ind netop der, hvor det tilfører organisationen værdi. Således er du god til at tage initiativ og være opsøgende.

Du er en vigtig brik ift. at optimere og udvikle organisationens økonomistyring og drift. Du kommer til at indgå i økonomiteamet, og vil have en bred berøringsflade til bl.a. kollegaerne på rådhuset og lederne i driften.

Dine opgaver er bl.a.:

  • Budgetlægning og løbende økonomiopfølgning samt regnskabsaflæggelse på Børn & Kulturområdet
  • Understøttelse af økonomistyringen lokalt hos kommunens tilbud til borgerne og centralt for hele kommunen
  • Analyse af konkrete økonomiske udfordringer og udarbejdelse af økonomistatus, handleplaner, business-cases m.m.
  • Sagsbehandling til det politiske system
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af rapporter i vores BI-system som led i dataunderstøttelsen af driften og den øverste ledelse

Vi arbejder tværgående, men en række af dine opgaver vil relatere sig til kulturområdet.

Hvem er vi?
Din faste base bliver i økonomiteamet, som består af i alt 6 medarbejdere og en teamleder, og som er en del af sekretariatet i Børn & Kultur.

Sekretariatet er beliggende på rådhuset i Esbjerg og består af ca. 45 hjælpsomme og dedikerede medarbejdere.

Sekretariatet er en tværgående stabsfunktion for områderne Skole, Børn & Pædagogik samt Kultur. Sekretariatet betjener desuden to fagudvalg; Børn & Skole samt Kultur & Fritid. Sekretariatets overordnede ledelse varetages af sekretariatschef Anne Skræp.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med høj grad af selvstændighed
  • Varierede og udfordrende opgaver
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Et godt arbejdsmiljø præget af en ordentlig og uformel tone
  • Flekstidsordning og hybridarbejde
  • Mulighed for relevante kurser

Dine faglige kvalifikationer:

  • Har indblik i økonomistyring i en stor offentlig organisation og kender de løbende processer, der knytter sig til budget og regnskab
  • Har en god dataforståelse og kan omsætte økonomidata og data fra andre systemer til analyser, til brug i daglig drift og til overblik hos områdets øverste ledelse
  • Har organisationsforståelse og ved, hvordan en større, offentlig organisation fungerer
  • Kommunikerer godt i skrift og tale
  • Forstår at arbejde modtagerrettet og kan formidle rammer til institutioner og formidle problemstillinger til ledere og politikere
  • Er god til at anvende it som f.eks. kommunens økonomisystem og BI-system, foruden selvfølgelig Excel

Dine personlige kompetencer:

  • Er grundig, systematisk, struktureret og kvalitetsbevidst
  • Er analytisk stærk
  • Er hurtig til at sætte dig ind i nye områder og problemstillinger
  • Er lyttende, venlig og har gode samarbejdsevner
  • Er initiativrig, nysgerrig og proaktiv
  • Trives med både at arbejde selvstændigt og være en aktiv medspiller i et team
  • Er god til at fornemme organisationens behov

Din uddannelsesmæssige baggrund og erfaring:
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være cand.oecon., cand.merc., cand.scient.pol. eller en anden relevant uddannelse. Endvidere er det en fordel, hvis du har erfaring fra en økonomifunktion på stabsniveau i en politisk styret organisation.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen er på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende aftale/overenskomst.

Stillingen er med ansættelse pr. 1. januar 2025.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres, og børneattest vil blive indhentet.

Ansøgningsfrist:
Vi skal have din ansøgning senest den 17. november 2024.

Samtaler:
Første samtale forventes afholdt den 22. november 2024, og anden samtale forventes afholdt den 26. november 2024.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Alle kvalificerede, uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte teamleder Jørgen Østergaard på tlf. 21 30 80 59 eller mail [email protected].

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst, og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Send ansøgning

Fakta
Arbejdstid
Fuldtid

Ansættelsesvilkår
Fastansættelse

Ansøgningsfrist
17-11-2024 23:59

Tiltrædelse
1. januar 2025

Kontaktperson
Teamleder Jørgen Østergaard
Telefon 21 30 80 59

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Esbjerg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (17.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Esbjerg Kommune

Torvegade 74, 6700 Esbjerg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2679647//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.