Få opslag som dette inden alle andre

Specialområde Autisme i Hedensted søger tre kolleger til tværfagligt fællesskab

Region Midtjylland



Sætter du pris på relationsarbejde, og vil du gerne være en del af et stærkt tværfagligt fællesskab? Motiveres du af at sikre høj faglighed i dit arbejde? Har du lyst til at arbejde et sted, hvor trivsel og kompetenceudvikling er i højsæde?

Så send os en ansøgning. Du er også velkommen til at ringe til os for at få afklaret eventuelle spørgsmål, inden du beslutter dig for at søge.

Specialområde Autisme i Hedensted, Rindbæk Hus 2, søger tre nye kolleger til vores arbejdsfællesskab. Da vi vægter at være en medarbejdergruppe med forskellige fagligheder, vil vi gerne ansætte en socialpædagog, en ergoterapeut og en pædagogisk assistent.

Du vil i særlig grad skulle byde ind med din specifikke faglighed og være med til at sikre en helhedsorienteret indsats for borgeren.

Som ergoterapeut vil du sammen med dine ergoterapeutkollegaer bl.a. få ansvar for at iværksætte relevant aktivitet og træning, som både kan have et vedligeholdende og et rehabiliterende sigte.

Som socialpædagog og pædagogisk assistent vil du være med til at fokusere på den pædagogiske faglighed med afsæt i LA og LA2. Vi arbejder ud fra Specialområde Autismes Fælles Faglige Fundament, hvor målet er at sikre en systematisk, metodisk og fagligt begrundet praksis, som altid sætter borgeren i centrum. Det indebærer bl.a. en velstruktureret hverdag, hvor anerkendelse, forudsigelighed og genkendelighed – baseret på en tillidsfuld og proaktiv relation – er hovedingredienser i den pædagogiske praksis.

Fælles for stillingerne er, at du indgår i et tværfagligt team, hvor alle på lige fod bidrager til at få hverdagen til at fungere for borgerne, fx gennem støtte til ADL-opgaver.

Din arbejdstid
Timetallet er 37 timer/uge, evt. mindre efter aftale. Arbejdstiden er varierende og vil typisk ligge imellem 7.00-22.00 på hverdage, helligdage og i weekenderne. Vi arbejder som udgangspunkt hver anden weekend med mulighed for hver 3. eller 4. weekend.

Hvem er vi?
Specialområde Autisme (SAU) er Region Midtjyllands tilbud til voksne med autisme. Vi tilbyder varierende støttetilbud med individuelle udviklingsmuligheder og grundlag for et trygt og meningsfyldt voksenliv i egen lejlighed.

Botilbuddene i Hedensted består af tre helhedstilbud målrettet voksne med autisme og udviklingshæmning i middel til svær grad med påvirkning af adfærd.

Vi er en spændende arbejdsplads med en personalegruppe på flere end 100 medarbejdere. Grupperne er tværfagligt sammensat med bl.a. pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere.

Derfor skal du vælge os som din kommende arbejdsplads
Vi tilbyder et grundigt fagligt intro-program, hvor du bl.a. får viden om Specialområde Autisme, målgruppen, skriftlighed samt arbejdsmiljø og sikkerhed.

Du bliver en del af et stærkt, fagligt kompetent og tværfagligt team med positive og hjælpsomme kolleger, et godt arbejdsmiljø og mulighed for faglig udvikling. Rindbæk Hus 2 er en arbejdsplads, hvor faglighed og trivsel er i fokus.

Du modtager kontinuerlig faglig vejledning og supervision af vores interne konsulenter i Specialområde Autismes Autismefokus. Du får også mulighed for personlig og faglig udvikling via intern uddannelse – f.eks. Autismepilot, og vi uddanner dig i at anvende LA og LA2 som metode i samarbejdet med borgerne.

Du har måske kendskab til autisme, men vigtigere er, at du er interesseret i at forstå andres perspektiv, og at du er tydelig i din kommunikation og dine hensigter.

Vi søger dig, der

  • kan arbejde målrettet og struktureret med socialpædagogisk og sundhedsfaglig dokumentation og delmålsarbejde med afsæt i hverdagen
  • er nysgerrig, undrende og undersøgende af natur
  • har sans for at navigere mellem faglighed, medmenneskelig omsorg og etiske hensyn
  • understøtter borgernes selvbestemmelsesret og har respekt for deres personlige integritet
  • er loyal over for teamets beslutninger og den faglige retning
  • har en robust psyke og kan bevare overblikket og træffe beslutninger – også i pressede situationer
  • er imødekommende, initiativrig og formår at udstråle ro – også i pressede situationer
  • har kørekort

Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om opgaverne, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i Rindbæk Hus 2, Øzlem Øzkan, på tlf. 29 12 74 16
Læs mere om os på www.sau.rm.dk

Ansøgningsfrist 25/11-24. Stillingerne ønskes besat snarest eller senest 1. februar 2025. Vi holder samtaler løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingerne, have fortrinsret.

Afdeling: SAU Rindbæk Hus 2

Ansøgningsfrist: 25 November 2024

Placering: Bækketoften 2 c, 8722, Hedensted, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2681757//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.