Få opslag som dette inden alle andre

uddannelsesvejleder til specialområdet

Tårnby Kommune



Den Kommunale Ungeindsats i Tårnby (KUI) søger en uddannelsesvejleder til specialområdet
Brænder du for at gøre en forskel for dem, der har det sværest? Har du erfaring med uddannelsesvejledning for unge i specialområdet, og interesserer du dig for at hjælpe og støtte unge med særlige behov videre i uddannelse eller arbejde, så er du måske vores nye kollega?
Ungecenter Tårnby er sat i verden for at hjælpe kommunens unge under 30 år, der ikke er i gang med, eller har gennemført en ungdomsuddannelse, videre i livet og opnå så selvstændig en tilværelse som muligt.

De unges udfordringer kan være mange og løsningerne lige så forskellige. Derfor er vi en bred vifte af fagligheder, herunder uddannelsesvejledere, jobformidlere, beskæftigelsesrådgivere, familiekoordinatorer, ungerådgivere, psykologer, SSP-konsulenter, støttekontaktpersoner og ungeguides, som i fællesskab løfter opgaven om at støtte de unge på bedst mulig vis.

Vi er et center i rivende udvikling, som indretter os efter de tendenser vi ser på ungeområdet, og tilpasser vores indsatser og tilbud efter de unges behov. Det betyder, at vi ofte søsætter nye tiltag og indsatser, som du også bliver en del af.

Om arbejdet:
Aktuelt mangler vi en dygtig og engageret kollega i specialvejledningen. Som vejleder, vil du have din daglige gang både i Ungecentret, hvor du vil varetage opgaver forankret i specialvejledningen, og på farten, hvor du besøger de forskellige STU-skoler og holder samtaler med STU-elever. Gennem STUen vil du bistå afklaring af eleverne, og evt. klargøre deres sager til rehabiliteringsteamet. Du vil desuden blive fast vejleder i udskolingen på en specialskole i Tårnby, samt have et udvidet samarbejde med andre afdelinger i kommunen.

Du skal varetage følgende opgaver:

  • STU – forberedelse, opfølgning og videre afklaring
  • Forberedelse til rehabiliteringsteamet
  • Skolevejledning på specialskole i Tårnby
  • Deltagelse i udskolingssamtaler for unge, der gennem PPR er indskrevet i skoletilbud udenfor kommunen
  • Et øget forældresamarbejde, hvor der kan følge vanskelige samtaler
  • Tværfagligt samarbejde mellem ungecenterets faggrupper samt andre afdelinger i kommunen
  • Målgruppevurdering til Forberedende Grunduddannelse (FGU)
  • Udarbejdelse af uddannelsesplaner og arbejde med den unges forudsætninger for at gå i skole
  • Ungevejledning fra 15-17årige, som ikke opfylder deres uddannelsespligt
  • Opsøgende vejledning af unge i alderen 18-24 år som står udenfor uddannelses- og arbejdsmarkedet
  • Vejledning af unge til praktik og beskæftigelse

Vi ønsker en kollega som:

  • Motiveres af at hjælpe unge, der har en bred vifte af udfordringer, og hvor du virkelig har mulighed for at gøre en forskel
  • Bider sig fast når det bliver svært, hvor du er tvunget til at tænke i alternative løsninger, og afprøve nyt
  • Kan stå fast i et forældresamarbejde, hvor målet er at hjælpe den unge videre mod en mere selvstændig tilværelse.
  • Er motiveret af hjælpe unge med at navigere i ungdomslivet, uddannelsesvalg og fremtidsmuligheder
  • Møder de unge i øjenhøjde og med en anerkendende tilgang
  • Ser tværfagligt samarbejde som en vej til at lykkes med de unges mål og ønsker
  • Er en teamplayer, som er indstillet på at løfte i flok og bidrager med godt humør

Vi forventer at du:

  • Har en stor viden om og erfaring med unge med særlige behov
  • Har erfaring med STU-området
  • Har vejlederuddannelsen, er i gang med den eller har ønske om at starte uddannelsen
  • Har erfaring med uddannelsesvejledning af unge i praksis (gerne både grundskole og STU-regi)
  • Har stærke samarbejdsevner og er dygtig til at skabe relationer til unge, forældre og samarbejdspartnere
  • Har indgående kendskab til- og interesse for ungdomsuddannelsesområdet
  • Kan arbejde selvstændigt og systematisk i en teambaseret organisation

Du bliver en del af Ungecentret, hvor vi er 45 medarbejdere. Vi arbejder alle for at give vores unge mennesker de bedste forudsætninger ift., at opnå en så selvstændig tilværelse som muligt. Der er højt til loftet og virkelig godt humør.

Hvis du vil høre mere
Hvis du har spørgsmål til stillingen på 37 timer, kan du kontakte Leder for uddannelse og beskæftigelse Lise Bille mobil 30760665

Du kan læse om Ungecenter Tårnby her:

https://www.taarnby.dk/borger/born-unge-og-familie/uddannelse-og-vejledning/ungecenter/

Løn- og ansættelsesvilkår
Sker efter gældende overenskomst. Der indhentes børneattest ved ansættelse.

Stillingen er til besættelse 1. februar 2025.

Ansættelsen er i Tårnby kommune. I Tårnby kommune er den samlede Kommunale Ungeindsats forankret i Ungecenter Tårnby.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er søndag d. 1. december og vi afholder ansættelsessamtaler d. 6. december 2024

Ved ansættelse indhentes referencer fra dine 2 seneste ledere.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Lise Bille
Tlf.: 32525274

Tlf.: 30760665

Ansøgningsfrist:
1. december 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tårnby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Tårnby Kommune

Amager Landevej 76, 2770 Kastrup

I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2684838//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.