Få opslag som dette inden alle andre

Ergoterapeut til Træning & Forebyggelse, barselsvikariat

Aabenraa Kommune



Er du uddannet ergoterapeut? Og brænder du for at arbejde med rehabilitering og træning?
Så er det måske dig, vi leder efter som vores barselsvikar.

Træning & Forebyggelse i Aabenraa Kommune søger en engageret ergoterapeut til at starte senest 1. januar 2025 i et barselsvikariat. Stillingen er på 37 timer om ugen.

Vi søger en kollega, der vægter rehabilitering og genoptræning med ældre borgere højt og forstår vigtigheden af tværfagligt samarbejde i fælles borgerforløb med hjemmepleje, sygepleje og plejehjem.

Om stillingen
I Træning & Forebyggelse er vi cirka 60 medarbejdere, som arbejder på tværs af hele Aabenraa Kommune med genoptræning, vedligeholdende træning, rehabilitering, forebyggelse samt arbejdsmarkedsrettede indsatser. Vores kerneopgave er at understøtte borgernes sundhed, mestring og fællesskabelse med fokus på den rehabiliterende tilgang.

Du bliver en del af team 2 i enheden Senior, som består af 8 dedikerede ergo- og fysioterapeuter med høje faglige ambitioner og en stærk kultur for faglig udvikling og tværfagligt samarbejde.

Dine primære funktioner er genoptræning, som foregår på vores center og i borgernes hjem. Der er et tæt samarbejde med hjemmeplejen og sygeplejen i faste tværfaglige teams og på plejehjem. Denne organisering sikrer, at vi som terapeuter indgår som en vigtig samarbejdspartner i at understøtte borgerne i et så selvstændigt og aktivt hverdagsliv som muligt.

Dine arbejdsopgaver

  • vurdering af genoptræningspotentiale
  • opstart og gennemførelse af genoptræning
  • holdtræning og individuel træning i borgernes hjem
  • deltagelse i tværfaglige rehabiliteringsmøder
  • aktiv deltagelse i tavlemøder med samarbejdspartnere

Om dig
Vi søger en ergoterapeut, der værdsætter tværfagligt samarbejde og har fokus på, at træning og rehabilitering er vigtige elementer i ældreområdet. Du trives i samværet med ældre borgere og er god til at sætte realistiske mål for genoptræningsforløbet sammen med borgerne og motivere dem til at nå disse mål.

Vi forventer, at du

  • har stærke evner til at skabe relationer med borgere og samarbejdspartnere
  • er god til at give og modtage feedback samt søge sparring med kolleger
  • trives i en travl hverdag og kan håndtere en uforudsigelig arbejdsdag
  • kan bevare overblikket og strukturere, planlægge og koordinere din arbejdsdag
  • er fleksibel og villig til at yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt
  • er motiveret for at anvende velfærdsteknologiske løsninger i samarbejdet med borgerne
  • bidrager til et godt og inspirerende arbejdsmiljø med din anerkendende tilgang
  • udviser loyalitet i arbejdet med de fælles mål for Træning & Forebyggelse
  • har kørekort kategori B og kan køre bil

Vi tilbyder

  • en spændende arbejdsplads med mange muligheder i samarbejdet med borgerne og andre aktører
  • et dynamisk og levende arbejdsmiljø
  • indflydelse på og ansvar for eget arbejds- og fagområde med afsæt i kerneopgaven
  • mulighed for faglig sparring i et stort fagligt miljø

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Vi ønsker stillingen besat 1. januar 2025 eller snarest muligt.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt.

Arbejdssted
Du bliver ansat i Træning og Forebyggelse, og du vil primært have arbejdssted i vores afdeling i Hærvejshuset i Rødekro.

Ansøgning
Send din begrundede ansøgning, CV og eventuelle relevante bilag for uddannelse og tidligere beskæftigelse som Word eller PDF via linket.
Ansøgningsfristen er søndag d. 24. november 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag d. 26. eller onsdag d. 27. november.

Yderligere informationer om stillingen
Interesserede ansøgere er velkomne til at kontakte driftsleder Heidi Kristensen med spørgsmål om stillingen på [email protected] eller tlf. 40434493 efter d. 18. november.

Læs mere om Træning & Forebyggelse på vores hjemmeside.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Opret jobprofil

Ansøgningsfrist:
24. november 2024

Tiltrædelse:
1. januar 2025

Arbejdssted:
Træning & Forebyggelse, Hærvejshuset

Timeantal:
37

Kontakt:
Heidi Kristensen, [email protected]
eller tlf. 40434493 efter d. 18. november.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aabenraa Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aabenraa Kommune

Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa

Aabenraa Kommune er arbejdsplads for cirka 4500 engagerede ansatte med fagligheder indenfor alle kommunale serviceområder.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2684913//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.