Få opslag som dette inden alle andre

Børnehuset Egetræet i Værløse søger pædagoger

Furesø Kommune



Børnehuset Egetræet søger uddannede pædagoger med start 1. januar 2025 eller snarest derefter

Om Egetræet:
Børnehuset Egetræet i Værløse er et dagtilbud inden for almenområdet og består af to bygninger, Kolle Kolle og Skovstjernen, som ligger blot 100 meter fra hinanden. Med store legepladser og gode indendørsfaciliteter danner Egetræet rammen for børns trivsel, leg og udvikling. Afdeling Skovstjernen har 5 grupper, heraf to vuggestuer, en familiegruppe og børnehavegrupper. Afdeling Kolle Kolle har to grupper, begge familiegrupper.

Du ansættes til en stue, men er ansat i huset. Vi arbejder ud fra et arbejdsfællesskab, som bygger på en fællesskabsopbyggende tilgang, hvor samarbejde på tværs af stuer og huse vægtes højt.

Stillingerne er på 32-37 timer om ugen.

Vores Fokusområder:
I Egetræet har vi altid fokus på det gode børneliv, men aktuelt arbejder vi særligt med:

  • At videreudvikle vores evalueringskultur, så den, sammen med den pædagogiske læreplan, fungerer som et styringsredskab for børns leg, læring, trivsel og udvikling.
  • Kompetenceudvikling inden for low arousal, sanseintegration og tilpasning af krav.
  • At udvikle og implementere nye idéer baseret på vores seneste medarbejdertrivselsundersøgelse.

Hvad Tilbyder Vi?

  • 1 times selvstændig forberedelsestid om ugen.
  • 2 stuemøder og 2 pædagogmøder i en 4-ugers cyklus.
  • 10 personalemøder årligt.
  • 2 pædagogiske dage.
  • 81 børnehavebørn og 42 vuggestuebørn fordelt på 7 stuer.
  • Et arbejdsmiljø, hvor børn trives og udvikler sig.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab bestående af 31 pædagogiske medarbejdere.
  • Et engageret forældresamarbejde i et resursestærkt nærmiljø.
  • Muligheder for kompetenceudvikling og faglig fordybelse.

Medarbejderne i Egetræet værdsætter samarbejdet med kolleger, forældrene og vores fælles syn på børns udvikling. Personalegruppen består af såvel mere erfarne medarbejdere som en yngre generation. Sammen skaber det en energi og nysgerrighed på en nyskabelse, vi kan undre os over sammen. Her er også plads til dine ideer og nysgerrighed.

Om Dig:

  • Vi søger gerne uddannede pædagoger. Om du er nyuddannet, meritpædagog eller har års erfaring, har ikke den store betydning, hvis blot du er klar til at være medskabende på det gode børneliv, hvor børneperspektivet vægtes højt med udgangspunkt i den styrkede læreplan.
  • Du har en professionel tilgang til arbejdet og formår at handle refleksivt og løsningsorienteret.
  • En lav puls og erfaring med low arousal-metoder er en fordel.
  • Du opfatter dig selv som værende robust i en hverdag, som ofte er omskiftelig.

Du har et åbent mindset og anerkender, at alles intentioner er positive. Vi tror på, at det, vi fokuserer på og italesætter, er det, der former virkeligheden. Derfor forsøger du at være positiv, også når udfordringer opstår.

Det praktiske:
Ansøgning sker via link; frist for ansøgning er den 25. november 2024. Samtaler afholdes onsdag den 27. november i dagtimerne.

Spørgsmål til stillingerne kan rettes til dagtilbudsleder Marina Krømmelbein på telefon 72164065.

Furesø Kommune indhenter børne- og straffeattest samt reference forud for ansættelse.

Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Afdeling: Egetræet

Ansøgningsfrist: 25 November 2024

Placering: Skovlinien 23, 3500, Værløse

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Furesø Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (25.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Furesø Kommune

Stiager 2, 3500 Værløse

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2685034//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.