Få opslag som dette inden alle andre

Miljøingeniør eller lignende med viden inden for LCA, dataindsamling og Excel

Dansk Standard



Vil du bruge dine færdigheder inden for livscyklusvurderinger (LCA) til at fremme mere bæredygtigt forbrug og produktion gennem miljømærker? Og samtidig være en del af et engageret team, der arbejder med miljøeffekt og miljømærkekriterier, og hvor der mulighed for at opbygge relevante færdigheder? Så har du muligheden for at blive en del af vores team Miljøeffekt og kriterier med arbejdsplads på vores kontor i Nordhavn.

For en mere bæredygtig fremtid
Hos Miljømærkning Danmark, som er ansvarlig for Svanemærket og EU-Blomsten, arbejder vi hver dag for at skabe en mere bæredygtig fremtid. Vi samarbejder med virksomheder, forbrugere og andre aktører for at udvikle miljøkriterier, som bidrager til at mindske miljø- og klimaaftrykket af produkter og serviceydelser. Som en del af vores team får du mulighed for at arbejde med komplekse LCA-vurderinger og bidrage til udviklingen af kriterier, der sikrer, at miljømærkede produkter lever op til høje miljøstandarder og fokuserer på de vigtige miljøudfordringer.

Om jobbet
Vi søger en motiveret og dygtig kollega, der kan

  • dokumentere og beregne miljøeffekten af produkter og serviceydelser, der opfylder kravene for Svanemærket og EU-Blomsten
  • bidrage til udvikling af miljømærkekriterier gennem brug af LCA-metoder
  • indsamle og undersøge data fra leverandører og samarbejdspartnere for at sikre korrekte miljøvurderinger
  • arbejde med Excel og LCA-værktøjer som SimaPro
  • søge og bearbejde data fra databaser som Exiobase og ecoinvent samt andre relevante kilder for at understøtte miljøberegninger
  • arbejde med sammenspillet mellem miljømærker og kommende EU-regulering som fx Green Claims og Ecodesign.

Mindre rejseaktivitet, primært i Danmark, kan forekomme.

Dine faglige kunnen og erfaring

  • Uddannelse på kandidatniveau inden for miljøteknologi eller lignende – gerne nyuddannet eller med et par års erfaring
  • Bred forståelse af og evner inden for livscyklusvurderinger og gerne med kendskab til flere typer af LCA-modeller
  • Bred forståelse af det miljøfaglige område
  • Kan håndtere og bevare overblikket over store datamængder
  • God erfaring med Excel og kendskab til LCA-værktøjer som SimaPro vil være en fordel.

Dine personlige færdigheder og evner

  • Motiveret, grundig og med stort drive
  • Analytisk og med forståelse for helheden
  • Positiv og god til at se muligheder og løsninger
  • God til at formidle og dele viden både skriftligt og mundtligt
  • Teamorienteret, hjælpsom og god til at samarbejde
  • Holder fremdrift på egne opgaver
  • Arbejder struktureret og er god til at prioritere.

Miljømærkning Danmark som arbejdsplads
Vi tilbyder en arbejdsplads i en entusiastisk og professionel organisation med et motiverende, uformelt miljø, hvor der er mulighed for udvikling, ansvar og indflydelse. Hos os har den enkelte medarbejder mulighed for at balancere et spændende job med familie- og fritidsliv. Vores kultur består af gensidig tillid, holdånd, frihed under ansvar og respekt for den enkelte.

Stillingen er med løn efter kvalifikationer og refererer til den danske kriteriechef.

Afdeling: 91 Miljømærkning Danmark - Miljøeffekt og kriterier

Ansøgningsfrist: 01 December 2024

Placering: Göteborg Plads, 1, 2150, København, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dansk Standard



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dansk Standard

Göteborg Plads 1, 2150 Nordhavn

Dansk Standard er Danmarks standardiseringsorganisation, der tilbyder kunder at få indflydelse på udviklingen af europæiske og internationale standarder gennem et udvalg hos os. Vi rådgiver og underviser også med udgangspunkt i standarder og best practices. Vi er en erhvervsdrivende fond. Det betyder, at vores overskud investeres i udvikling af nye aktiviteter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2685543//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.