Få opslag som dette inden alle andre

Visionær specialpædagog til Rævebakkens Børnehus

Nyborg Kommune



Rævebakkens Børnehus søger fra 1. december 2024 en specialpædagog til vores 11 dejlige børn i alderen 3-6 år. Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Rævebakkens Børnehus yder tilbud efter barnets lov § 83. Alle børn er psykisk og/eller fysisk udfordret på udvikling, har ingen eller sparsom verbalt sprog, og har emotionelle, reguleringsmæssige og sociale udfordringer. Mange af vores børn har udfordringer der ligner det, man ser indenfor autismespektret og ADHD/ADD.

Da en af vores dygtige pædagoger søger nye græsgange, søger vi en erfaren medarbejder, der tænker specialpædagogik 24/7, gerne med relevant uddannelse/kurser i baghånden.

Du vil blive en del af et team af pædagoger, der brænder for hele tiden at udvikle praksis. Det er derfor vigtigt, at du er indstillet på at tage ansvar og aktiv del i det fælles arbejdsmiljø, og den faglige udvikling. Vi stræber mod til stadighed at blive endnu bedre versioner af os selv og sammen få skabt nogle gode og udviklende relationer og miljøer for vores børn.

Det er vigtigt, at du er god til at se bag om barnets hensigter, da det er vores filosofi, at barnet til enhver tid vil samarbejde – hvis de kan! Barnets udvikling sker gennem den tilgang og ramme, vi som voksne giver dem i hverdagen, så forandringen skal ske hos os selv, hvis vi ønsker noget andet af vores børn.

Da vi er et ret nyt team, vil du også blive en del af at forme og opbygge en stærk og god faglig profil for huset, hvor vi sammen kommer til at udvælge nogle værdiskabende rammer for vores arbejde.

Hvad kan du forvente af os:

  • Et hus der bygger sin pædagogik på værdier fra Marte Meo, Low arousal og en neuroaffektiv forståelse, hvor barnets initiativer ses, værdsættes og følges af de voksne, og hvor barnet mødes ud fra sit eget udviklingsfelt.
  • Et hus hvor vi arbejder med at se børnenes følelser og støtter til regulering og deltagelse.
  • En hurtig og ”krøllet” hverdag hvor der pt. er mange børn med problemstillinger indenfor autismespektret, ADHD/ADD, børn med følelsesmæssige/reguleringsmæssige udfordringer eller tilknytningsforstyrrelser.
  • En personalegruppe der er omstillingsparat og på forkant i sin praksis, så børnene oplever succeser, og hvor alle er indstillet på at bruge sig selv - meget - i arbejdet. Der forekommer udadreagerende adfærd, og vi bakker altid hinanden op.
  • Et hus der arbejder med årsnormer og forventer ansvarsfulde prioriteringer af tid og arbejdsopgaver.
  • Et nyt hus der sætter trivsel og samarbejde med kollegaer og forældre højt.

Vi forventer af dig at:

  • Du er nysgerrig og søgende på faget, at du er i stand til at dele dine faglige refleksioner med kollegaer, tværfaglige samarbejdspartnere, såvel som forældre og har en vedvarende lyst til hele tiden at blive dygtigere.
  • Du er en udadvendt og aktivt handlende person, som evner at arbejde selvstændigt og alene med børnene, kan tage selvstændige beslutninger baseret på husets og teamets fælles værdier og aftaler. Du skal desuden kunne arbejde tværfagligt og reflekterende i et team med øvrige faggrupper og pædagogiske kolleger samt omsætte fælles tanker og refleksion til handling.
  • Du skal have et strategisk zoom (dvs. at du evner skiftet mellem detalje perspektiv, overblik og fremsyn).
  • Du er fleksibel, stabil, ansvarlig og i besiddelse af livsglæde.
  • Du er engageret og har et anerkendende og positivt menneskesyn.
  • Du er indstillet på at blive filmet, drøfte pædagogiske overvejelser/refleksioner og stille dig selv til skue for fælles kompetence udvikling.

Vi fokuserer på det gode arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok og står sammen og støtter hinanden, på trods af at vi ofte er delt op i mindre enheder og sidder alene med en lille gruppe børn. Vi arbejder vedvarende med den gensidige tillid bl.a. gennem 4 årlige supervisioner, så vi kan blive ved med at bruge eventuelle uenigheder til at åbne perspektiver og øge den faglige indsigt.

Du vil fra start blive kontaktpædagog for nogle børn, som du skal holde det forkromede overblik over ift. barnets udviklingsmål, eksterne samarbejdspartnere og interne aftaler. Du vil som kontaktpædagog også have ansvar for at skulle skabe den primære og trygge relation til hjemmet, hvor vi får skabt en ramme for, at her i huset samarbejder vi med familierne, og her kan vi snakke om alt, hvad der rører sig, når en familie er udfordret af de vanskeligheder, der kan følge med et barns handicap.

Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og straffeattest skal forevises inden ansættelse.

Du kan få nærmere oplysninger ved leder: Jeanne Eilsøe på tlf.: 6333 6759 eller mail: [email protected]

Du kan læse mere om på vores hjemmeside www.rævebakkeskolen.dk

Ansøgningsfrist fredag 22. november 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 28. november 2024
Tiltrædelse 1. december 2024
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Afdeling: Rævebakkeskolen

Ansøgningsfrist: 22 November 2024

Placering: Skaboeshusevej 96, 5800, Nyborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nyborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (22.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nyborg Kommune

Torvet 1, 5800 Nyborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2687684//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.