Få opslag som dette inden alle andre

Funktionschef ved Retten i Holstebro

Domstolsstyrelsen



Funktionschef ved Retten i Holstebro

En stilling som retsassessor indtil videre med funktion som chef i fogedretten ved Retten i Holstebro er ledig til besættelse snarest muligt.

Retten i Holstebro beskæftiger i alt ca. 45 medarbejdere, herunder 6 dommere inkl. præsidenten og for tiden 5 øvrige jurister, herunder en funktionschef i skifteretten. Retten i Holstebro er organiseret i 4 afdelinger: Retsafdelingen, skifteretten, fogedretten og info/administration.

Fogedretten ledes af en funktionschef og en afdelingsleder. Desuden er der for tiden 4 dommerfuldmægtige og 7 kontormedarbejdere.

Afdelingsledelsen har ansvaret for den daglige tilrettelæggelse af arbejdet for de kontoransatte, så det sikres, at sagsbehandlingen er tilrettelagt hensigtsmæssigt og effektivt, og at opgaverne løses i overensstemmelse med Danmarks Domstoles mål og værdier.

Arbejdsopgaver
Som funktionschef kommer du i meget stort omfang til at foretage konkret sagsbehandling i alle sagstyper inden for fogedret. Foruden arbejdet med fogedsager kommer du også til at udføre retsarbejde i civile sager og straffesager.

Herudover bliver du medlem af rettens ledergruppe, der i øvrigt består af præsidenten, administrationschefen, den koordinerende dommer, funktionschefen for skifteretten, og afdelingslederne.

Funktionschefen varetager sammen med afdelingslederen en række ledelsesopgaver, herunder følgende:

  • Daglig tilrettelæggelse af arbejdet i afdelingen
  • Fagligt ansvar for afdelingens sager
  • Sikring af at afdelingen løser sine opgaver med høj kvalitet og efter de fastsatte sagsbehandlingstider
  • Sikring af god trivsel blandt medarbejderne i afdelingen
  • Løbende dialog med administrationschefen og præsidenten om ledelsesmæssige spørgsmål
  • Løbende dialog og samarbejde med rettens dommere og med eksterne samarbejdspartnere

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til retspræsident Christian Schou på telefon 99 68 54 33 eller mobil 25 22 34 96. Du kan også sende en mail til [email protected].

Du kan læse mere om retten på www.domstol.dk/holstebro/

Kvalifikationer
Varetagelse af stillingen som funktionschef forudsætter juridisk kandidateksamen og særdeles gode faglige kvalifikationer.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Har relevant faglig erfaring knyttet til det kommende ledelsesområde
  • Besidder gode lederegenskaber og måske har en lederuddannelse eller anden relevant uddannelse
  • Har lyst til ledelse samt kontinuerlig udvikling og efteruddannelse inden for ledelse som fagdisciplin
  • Er parat til at træffe beslutninger af stor betydning
  • Har veludviklede samarbejds- og kommunikationsevner
  • Kan arbejde selvstændigt, har gennemslagskraft samt udviser respekt og ordentlighed i din kommunikation og omgang med andre.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra domstolene, men det er ikke et krav.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en retsassessorstilling i lønramme 36. Ansættelse sker på tjenestemandsvilkår.

Til stillingen som retsassessor er knyttet et personligt, stillingsmæssigt tillæg, og for varetagelsen af funktionen som chef ydes et midlertidigt funktionstillæg. Den samlede løn i stillingen udgør for tiden 62.005 kr. pr. måned i aktuelt niveau (1. april 2024-niveau).

Pensionsbidraget af tillæggene udgør 17,1 pct.

Ansøgning
Stillingen søges elektronisk på www.domstol.dk under ”Job”.

Du skal vedhæfte curriculum vitae, indscannet eksamensbevis, der angiver karakterer og karaktergennemsnit, samt eventuelle udtalelser. Har du gennemført domstolenes grunduddannelse, en byretskonstitution i uddannelsesøjemed og/eller en landsretskonstitution skal du medsende udtalelse efter endt grunduddannelse, samt eventuelle udtalelser efter lands- og/eller byretskonstitution.

Ansøgninger skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 27. november 2024 kl. 12.
Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.

Opmærksomheden henledes på, at en ansøger i medfør af tjenestemandslovens § 5, stk. 4, inden ansøgningsfristens udløb skriftligt kan anmode om, at oplysninger fra den ansøgerliste, der kan udleveres til ansøgerne efter tjenestemandslovens § 5, stk. 3, ikke gengives offentligt. I givet fald påføres ansøgerlisten et tavshedspålæg ved udlevering.

Afdeling: St. Kongensgade 1-3, København K

Lokation: Retten i Holstebro

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Domstolsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (27.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Domstolsstyrelsen

St. Kongensgade 1-3, 1264 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2688492//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.