Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder til Grøn Varmeforsyning og Kraftvarmeprojekter

Vestforbrænding



Kan du lede et projekt fra idé til implementering? Vil du medvirke til at udvikle og drive et af Danmarks største affaldsbaserede kraftvarmeværker? Og vil du være med til at bidrage til den grønne omstilling på en arbejdsplads, der har som mål at have 100% klimaneutral varmeforsyning i 2030? Så læs med her.
Baggrund
Vi har mange projekter på vores eksisterende kraftvarmeanlæg i Glostrup, hvor der løbende er brug for anlægsudskiftninger for at holde en høj oppetid. Projekterne varierer i størrelse og vi forsøger at alle projektledere både har store og små projekter, så der er en fornuftig variation i arbejdsopgaver. Når egne færdigheder eller tid ikke slår til, benytter vi rådgivere til kravspecifikation, tilsyn m.v. Porteføljen af projektmodninger indeholder f.eks. kedelvægs-udskiftninger, opgradering af spildevandsanlæg, etablering af gipscentrifuge.

Om jobbet
Vi søger derfor en projektleder til projektering og udførelse af disse kommende projekter, og sikring af god integration op imod driftsafdelingen. Opgaverne omfatter blandt andet:

  • Projektoplæg
  • Udbudsmateriale og konkurrenceudsættelse
  • Planlægning & Interessentvaretagelse
  • Udførelse
  • Opfølgning
  • Integration / Idriftsættelse
  • Dokumentation / Afslutning

Dig
Vi søger som udgangspunkt en erfaren projektleder fra kraftvarme eller bygge- og anlægsbranchen. Det kan være en fordel, hvis du har uddannelse og eventuelt certificering i projektledelse. Vores projektmodel er bygget op efter principperne i Prince2. Er du ikke allerede certificeret, vil det være en mulighed i stillingen at blive det.

Du er professionel, seriøs og arbejder godt både selvstændigt, men også ud fra præmissen om at projektarbejde er en holdsport. Du kan agere udadvendt og er god til at få dine budskaber igennem hos interessenter som fx styregrupper, driftsfolk og eksterne leverandører, og har den gennemslagskraft det kræver at implementere komplekse tekniske løsninger. Du trives naturligvis med både de tekniske og administrative aspekter af projektledelse.

Det kan være en fordel med en teknisk baggrund som fx ingeniør eller maskinmester. Dog er det ikke din uddannelsessige baggrund, men derimod dine faktiske færdigheder som er væsentligst.

Du kan eventuelt være forholdsvist nyuddannet, men i det tilfælde vil du blive koblet på eksisterende projekter som assisterende projektleder indtil du kan køre projekter på egen hånd.

Vi tilbyder
Udover stor indflydelse på egne projekter og et godt samarbejde i både afdelingen og på tværs af Vestforbrænding, får du i stillingen:

  • Fleksibel arbejdstid, da projektlederne selv tilrettelægger deres aktiviteter
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • Attraktiv pensionsordning
  • Betalt frokostpause
  • God kantineordning, aktiv personaleforening, idrætsforening og træningsfaciliteter
  • Kurser, fx PRINCE2

Vi arbejder løbende på at skabe den bedste arbejdsplads for vores medarbejdere og er certificeret af Great Place to Work®.

Er du interesseret?
Så send din ansøgning og dit CV via vores hjemmeside senest den 12. december 2024.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Jens Lebech Kaagaard på tlf. 23349416 eller evt. kommende kollega Projektleder Steffen Nielsen på tlf. 21381752.

Alle ansøgninger bliver behandlet med fortrolighed.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Vestforbrænding giver god energi videre: Vi tager hver dag skraldet for en million danskere og 60.000 virksomheder, leverer grøn fjernvarme og elektricitet og uddanner nye affaldsborgere i genbrug og genanvendelse. Vores store og markante projekter inden for blandt andet genanvendelse, fjernvarme og fangst af CO2 bidrager til den grønne omstilling med et realistisk mål om CO2-neutral affaldsbehandling og varmeproduktion. Du bliver derfor del af en virksomhed med spændende muligheder for faglig udvikling i et motiveret og uformelt miljø.

Vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentificering, seksuel orientering, religion og etnicitet til at ansøge om arbejde hos Vestforbrænding. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er vigtigt for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vestforbrænding



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.12.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vestforbrænding

Ejby Mosevej 219, 2600 Glostrup

Vi er en effektiv affalds- og energivirksomhed, der hjælper kommunerne med at løse affaldsudfordringerne på en stor del af Sjælland. Vi arbejder med at øge genanvendelsen, sikre gode affaldsløsninger, brænde affald, producere CO2-neutral energi ud af affaldet og sælge energien.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2690398//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.