Få opslag som dette inden alle andre

Stærkstrømsingeniører/Installatører til projekteringsledelse

Banedanmark



Sæt til dit personlige aftryk på fremtidens grønne og elektrificerede jernbane. Vær med til noget stort i Banedanmark

Er du stærkstrømsingeniør, elinstallatør eller nyuddannet stærkstrømsingeniør og motiveret for at bidrage til nogle af Danmarks største stærkstrømsprojekter – så læs videre her.

Du har mulighed for at blive projekteringsleder i Banedanmark og arbejde med moderniseringen af eksisterende el- og kørestrømsforsyningsanlæg til forsyning af togene med strøm, samt forsyning til strømafhængigt udstyr og systemer i den danske jernbaneinfrastruktur. Dit primære ansvar er at styre de fagtekniske aspekter af projekter i alle projektfaser fra start til slut. Du styrer rådgivere og entreprenører og sikrer planmæssige leverancer til projekterne.

Banedanmark bygger en helt ny attraktiv, grøn og moderne jernbaneinfrastruktur, mens vi holder den gamle jernbane kørende. Modernisering af den nye infrastruktur foregår samtidig med elektrificeringen af nye strækninger og opgradering af det nye signal system. Det nye infrastruktur er bl.a. hastighedsopgraderinger af spor- og linjeføring, modernisering af perroner, ombygning af broer og andre mindre opdaterings- og vedligeholdelsesprojekter på de pågældende strækninger, som alle indeholder stærkstrømsopgaver.

Faglig koordinering af store og spændende projekter indenfor stærkstrøm

Vi søger lige nu flere projekteringsledere til styrkelse af vores tekniske organisation indenfor stærkstrøm. Som projekteringsleder får du det faglige koordineringsansvar på vores projekter, hvor du sikrer, at:

  • den projekterede løsning inden for dit fagområde, er hensigtsmæssig ud fra et økonomisk og teknisk perspektiv
  • der projekteres på det korrekte grundlag, herunder at gøre nødvendige data tilgængeligt for den projekterende part.
  • leverandøren af projekteringen (rådgiver eller totalentreprenør) lever op til de aftalte krav
  • de tekniske løsninger er gennemgået i dialog med vores tekniske driftsorganisation og tilgodeser vores grænseflader.

Projekterne er alsidige og forskellige af karakter og størrelse, og du bliver koblet på de projekter, der passer bedst til din erfaring og dine kvalifikationer. I det daglige vil du typisk referere til projektlederen eller designchefen. Din nærmeste leder bliver teamlederen for projekteringslederne.

Dine kvalifikationer som projekteringsleder

Du har en uddannelse som stærkstrøms ingeniør eller elinstallatør. Du har fra dit tidligere virke erfaring med projektering, udbudsprocesser, grænsefladekoordinering, projektopfølgning samt projektgranskning.

Som vores kommende ny projekteringsleder skal du have interesse og færdigheder inden for et eller flere af følgende fagområder:

  • Eltavler, herunder lav- og højspændingstavler
  • Belysningsanlæg.
  • Kabelinstallationer
  • Elektriske maskiner, herunder motor- og generatoranlæg, ventilation, pumper m.v.
  • Nødstrømsanlæg (batterianlæg).
  • HVAC-systemer.
  • Elektromagnetisk Interferens- og Kompatibilitet (EMC/EMI)
  • Nærføring, herunder elektriske- og magnetiske felter
  • Potentialudlignings.

Med teknisk indsigt, tværfaglig forståelse og god personlig gennemslagskraft er du en god sparringspartner for projektlederen i forhold til de tekniske løsninger. For at være god i rollen, evner du desuden at bevare overblikket over flere sideløbende opgaver.

Du besidder også evnen til at skabe gode og langvarige samarbejdsrelationer. Herudover kan du begå dig nemt på dansk og engelsk, både skriftlig og mundtligt.

Din nye afdeling

Du bliver en del af division Anlægsprogrammer og Strøm, som består af ca. 30 gode projekteringsledere inklusive eksterne konsulenter. Her kan du se frem til at blive en del af et positivt og solidt fagligt miljø med mulighed for personlig udvikling og sparring med gode kollegaer. Trivsel og arbejdsglæde står meget højt på ledelsens dagsorden, da vi tror på, at når vi har det sjovt og godt sammen, så skaber vi automatisk bedre resultater.

Du får arbejdssted på Banedanmarks moderne hovedkontor i København med parkeringsmuligheder og kort afstand til Dybbølsbro station.

Løn og ansættelsesvilkår

For akademikere ansættes du i henhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Er du uddannet håndværker vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen for Håndværkere og teknikere.

Kontakt og ansøgning

Vil du vide mere, så kontakt teamleder Yuanyuan Yang. Send os din ansøgning og dit CV snarest muligt, idet vi løbende indkalder til samtale.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søge stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 43

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2691551//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.